Helsingoer Helsingoer

Få skræddersyet lektiehjælp i hele Nordsjælland

- Giv dit barn skoleglæden tilbage

Mentor hjaelper elev

Lektiehjælp i Nordsjælland

Vores mentorer i Nordsjælland og omegn kan hjælpe

Står dit barn over for udfordringer i et eller flere fag? MentorDanmark tilbyder lektiehjælp i Nordsjælland – i Lyngby såvel som Hillerød, Helsingør og andre større byer i området. Bor I i en af Nordsjællands mindre byer, kan vi også finde en ordning, der passer jer. Uanset hvor i Nordsjælland I bor, kan vi således hjælpe.

Vi har håndplukket de allerbedste mentorer til vores team, og deres profiler spænder bredt, men fælles for dem er, at de brænder for at skabe lyst til læring. Vi gør en dyd ud af at matche mentor og mentee, sådan at både faglige udfordringer, personlighed og interesser matcher. Det er nemlig vores erfaring, at faglighed og geografi selvfølgelige er vigtige faktorer, men lige så vigtigt er det, at mentoren matcher dit barns personlighed, fritidsinteresser og foretrukne læringsstil.

Mød en mentor

Anna er en af vores dygtige mentorer hos MentorDanmark. For Anna er det altafgørende, at hun har en tæt relation til den eller de elever, hun underviser. Det er det nære forhold, som gør, at undervisningen virkelig får lov til at blomstre. Som Anna selv siger: ”Man kan se, at de lige pludselig begynder at spire. Så tror jeg også, at det spirer lidt inde i mig.”

Elev spejler sig i mentor

Mentor agerer både underviser og rollemodel

Børn og unge lærer af at spejle sig i et ungt menneske

Vores mentorer skal selvfølgelig have fagligheden i orden, og derfor har vi rekrutteret topstuderende, der har fået 10 og 12 i de fag, de underviser i. Dermed er I garanteret, at det er en fagligt dygtig mentor, der kommer hjem til jer. Men udover den faglige rolle får mentor også en anden rolle - nemlig rollemodel. Vi erfarer ofte, at barnet spejler sig i mentoren, og de store faglige successer bunder netop i den nære relation, som mentor og elev har. Den relativt lille aldersforskel gør, at undervisningen er i øjenhøjde, og at vores mentorer har pensum i frisk erindring.

Af og til kan børn og unge godt have det svært med at skulle lytte efter og lære af forælderen, og dermed ender lektielæsningen ofte i ærgerlige oplevelser. Men når der kommer et ungt menneske ind ad døren, vil det tit være nemmere for barnet at høre efter, og derfor oplever vi ofte, at vores mentorer får en helt anden autoritet, end forælderen er i stand til at opnå, når det gælder lektielæsningen.

Vi hjælper i alle fag

Her er vores mest efterspurgte
Grundskolen
Gymnasiet
Sebastian mentor

Mød en mentor

Sebastian læser på DTU i Lyngby

Sebastian er en af MentorDanmarks mange dygtige mentorer. Han læser på DTU i Lyngby og er en af de mentorer, der tilbyder lektiehjælp i Nordsjælland.

”Det kan betyde sindssygt meget for en familie at få en mentor. Når jeg kommer ud som mentor og møder en familie første gang, så møder jeg ofte en elev, som har rigtig svært ved et fag, og hvor jeg kan mærke, at det påvirker rigtig meget, og så møder jeg to forældre, som er rigtig bekymrede på deres barns vegne.”

Sebastian fortæller, at undervisningen oftest foregår to timer om ugen, hvor han sammen med familien finder en fast dag, der passer dem bedst. Det giver nemlig ro og tryghed, når barnet ved, at hver onsdag står den på lektiehjælp. For Sebastian handler mentorjobbet om meget mere end at lære eleven, at 2 + 2 giver 4.

Han mener nemlig, at hans opgave i høj grad også er at give det enkelte barn støtte samt skabe motivation og genskabe lysten til at lære – og så er han glad for at kunne gøre en hel familie glad.

Andres erfaringer med lektiehjælp

98,6% familier vil anbefale os til andre

Danniel Nor

“Jeg synes, det er meget sjovere at gå i skole, end det var før.”

Olivia

“Jeg er blevet bedre i skolen, efter Marie-Louise er kommet.”

Maja

“Når min mor har hjulpet mig, har jeg følt mig lidt dum.”

Jeppe

“Jeg kan forklare meget af det, som vores lærer spørger os om.”

Elev og mentor arbejder under lektiehjaelp

Fagvejlederne sidder klar ved røret

- og de er klar til at finde det helt rette match

Vores fagvejledere er den første, du taler med, inden forløbet begynder. Fagvejlederen vil spørge ind til dit barns skolegang, faglige udfordringer, fritidsinteresser og motivation for at lære. Når fagvejlederen kender til dit barns udfordringer og behov, kan han/hun finde den helt rette mentor til dit barn. Vi finder naturligvis en mentor, der matcher dit barns faglige udfordringer og bopæl, men vi bestræber os også på at finde en mentor, som passer til dit barns personlighed, fritidsinteresser og foretrukne læringsstil.

Lærer dit barn eksempelvis bedst igennem bevægelse, så vil en mentor planlægge undervisningen, så dit barn får mulighed for at lære på en sjov, inddragende og aktiv måde.

Og her spiller Nordsjællands mange grønne områder og fine parker en vigtig rolle – steder som Gribskov, Frederiksborg Slotshave og Dyrehaven vil nemlig give vores mentorer mulighed for at lave en sjov, motiverende og aktiv udendørsundervisning for dit barn.

Bliv kontaktet inden 24 timer

Telefonnummer