Gruppebillede fra HelteStafetten

Brug for en mentor?

Vores fagvejledere er klar til at tage
en uforpligtende snak om jeres behov

Samfundsansvar

- vi støtter børn og unge

Åbent nu og indtil kl 21:00.
Bliv kontaktet eller ring på tlf: 44 777 333

Brug for en mentor?

Hurtigst muligt

MentorDanmark støtter børn og unge

"Alle børn skal have lov til at være børn"

Vi har en brændende passion for at gøre en forskel for børn og unge. Vi mener nemlig, at børn skal have lov til at være børn så længe som muligt.

Til daglig hjælper vi børn og unge landet over til en bedre skolegang gennem personlig og motiverende lektiehjælp, der skaber øget skoleglæde. Børn og unges trivsel er vores drivkraft. Derfor er vi glade for at være en del af projekter, som har til formål at hjælpe børn og unge, som har det svært.

"Vi er en organisation af mennesker, der brænder for at gøre en forskel for børn og unge."

-Nicklas Kany, stifter og direktør i MentorDanmark

Vi var en del af Heltestafetten 2021

200.000 blev indsamlet til Legeheltene

Vi mener, at det er vigtigt, at børn kan få lov til at være børn. Derfor var vi i samarbejde med Børneulykkesfonden med til at støtte Legeheltene, da Heltestafetten 2021 løb af stablen den 21.- 25. april.

Stafetten gik fra Aalborg Sygehus til Rigshospitalet i København, og blandt løberne var mentorer fra MentorDanmark. Den 21. april tog vi hul på de 700 km, og Nicklas Kany, stifter og direktør i MentorDanmark, var med til at sende de seje løbere af sted fra Aalborg Sygehus. Nicklas fulgte ruten i bil og delte gaver ud ved de forskellige hospitaler, som løberne passerede. En af dagene hoppede Nicklas også selv i løbetøjet og førte depechen sikkert videre gennem Silkeborg.

Undervejs samlede alle de seje løbere 'heltekræfter' ind til Legeheltene i form af kilometersponsorater og MobilePay-donationer. Legeheltenes mission er at skabe leg, bevægelse og aktivitet for indlagte børn og unge på landets hospitaler. Hvert år indlægges ca. 60.000 børn og unge i Danmark, og de har behov for at komme ud af deres sygesenge og hospitalsstuer under deres indlæggelse – og dét sørger Legeheltene for.

Da depechen nåede frem til Rigshospitalet sent søndag aften, var der blevet samlet 200.000 kroner ind! De gik ubeskåret til Legeheltene, så de kan fortsætte deres HELT fantastiske arbejde med at hjælpe børn og unge til at parkere sygdommen for en stund og bare være børn igen.

MentorDanmark var med til at afvikle Årets Børnehjælpsdag

En dag til fordel for anbragte børn og unge

Den 2. maj 2021 blev Årets Børnehjælpsdag afholdt. Det hele skete LIVE på Børnehjælpsdagens Facebook-side, og MentorDanmark var med til at afvikle begivenheden. 

Dagen bød bl.a. på Star Wars-banko, dueslip og fantasifulde drømmefangere. I samarbejde med Bubber var vores direktør og stifter Nicklas Kany med til at trække banko-numre, hvor de heldige vindere vandt lækre præmier.

Årets Børnehjælpsdag er en historisk begivenhed, som blev afholdt første gang i 1904. Dagen bliver afholdt til fordel for anbragte børn og unge.

MentorDanmarks hjerte brænder for at gøre en forskel for børn og unge, som har det svært, og derfor er vi meget stolte over at have været en del af Årets Børnehjælpsdag, som hylder anbragte børn og unges håb og drømme.

Foto: Kim Agersten


Læs meget mere om, hvordan vi støtter børn og unge i Gyldendals seneste Rapport om samfundsansvar og bæredygtighed.

lukke ikon

Har du spørgsmål?

Har du et spørgsmål, som du ikke kan finde svar på her, så skriv endelig til os på info@mentordanmark.dk
Vi vender tilbage hurtigst muligt.