Sommerboost hos MentorDanmark
Giv dit barn en skolestart fuld af gåpåmod
Forskning viser, at den lange sommerferie giver en hel måneds tabt skolelærdom. Vi synes, det er vigtigt at holde sommerferie og slappe af, men der er ingen grund til at lade så megen viden gå tabt. Derfor tilbyder vi et intensivt og effektivt sommerboost, der med sjov og
motiverende undervisning sikrer en skolestart fuld af gåpåmod og faglig selvtillid - både i folkeskolen og gymnasiet. Vores mentorer underviser i øjenhøjde og skræddersyr et sommerforløb med udgangspunkt i det behov dit barn har.

Indskolingen
“Jeg synes, det er meget sjovere at gå i skole, end det var før.”
- Danniel Nor, 2. klasse

Mellemtrinnet
“Jeg er blevet bedre i skolen, efter Marie-Louise er kommet.”
- Olivia, 5. klasse

Udskolingen
“Når min mor har hjulpet mig, har jeg følt mig lidt dum.”
- Maja, 8. klasse

Gymnasiet
“Jeg kan forklare meget af det, som vores lærer spørger os om.”
- Jeppe, 1. g
Sådan foregår det
Vi er med hele vejen fra behovsafklaring til succesoplevelse
1. Behovsanalyse
100% fokus på dit barns behov
Forud for ethvert sommerboost udarbejder vi en behovsanalyse. Behovsanalysen udarbejdes med udgangspunkt i den første samtale, hvor vi spørger ind til dit barns behov og udfordringer, faglige standpunkt, fritidsinteresser, sociale trivsel og motivation for at lære. Efter samtalen får I behovsanalysen tilsendt med vores anbefaling til sommerboostets længde og format.

2. Det gode match
Vi håndplukker det bedste mentor-match
Behovsanalysen danner grundlag for, at vi kan håndplukke den helt rette mentor til jeres barn. Alle vores mentorer er certificerede topstuderende, hvis faglighed og pædagogiske evner er testet. Vi bestræber os på at finde en mentor, der både matcher jeres barns faglige udfordringer og bopæl, men samtidig også matcher personlighed, fritidsinteresser og læringsstile.

3. Magien begynder
Den faglige og personlige udvikling tager fart
Efter hver undervisningsgang skriver mentoren en rapport, og I kan følge med på sidelinjen via vores app, når den faglige og personlige udvikling tager fart. Vi følger også med på sidelinjen og kontakter jer løbende for at høre om jeres oplevelser med mentorforløbet. I aftaler alle de praktiske detaljer indbyrdes med mentor, men I kan naturligvis altid kontakte jeres fagvejleder, hvis der er behov for justeringer.

4. Klar til skolestart
Få en skolestart med fagligt overskud og gåpåmod
Et intensivt sommerboost skal både være sjovt og lærerigt. Derfor tilrettelægger jeres mentor forløbet, så aktiviteter og læring går hånd i hånd. Sommerboostet giver tid og ro til at samle op på det forudgående skoleår og være på forkant med det kommende. Ambitionen er at vedligeholde og udvikle jeres barns viden og faglige selvtillid, så I får en skolestart med fagligt overskud og gåpåmod.
