Lær ordklasserne at kende
Ordklasser kan være forvirrende, men det er vigtigt at skelne mellem de forskellige ordklasser, så man grammatisk kan konstruere en sætning korrekt. Derfor kan du i denne artikel læse vores guide til at mestre de 11 danske ordklasser.
Når ord tilhører en ordklasse, har ordene den samme fælles overordnede betydning, fx tillægsord, der har det tilfælles, at de betegner egenskaber ved et navneord. Derudover har ord i ordklasser det tilfælles, at de har samme grammatiske funktion og samme bøjning. Dette uddybes senere. Det vil sige, at ordklasser anvendes til de samme ting i de sætninger, som de indgår i. At få kendskab til ordklasser er et vigtigt værktøj, hvis man vil lære at mestre grammatik.
Ordklasser kan være forvirrende. I mange andre sprog spiller ordklasser en vigtig funktion i, hvordan man grammatisk konstruerer en sætning. Man kan fx kigge på det tyske sprog, hvor bestemte ordklasser ændrer formen på sætningen. Derfor er det også en stor hjælp at lære ordklasser, hvis man skal til at lære et fremmedsprog.
I Danmark anvender man dog ordklasser til at inddele ord efter deres overordnede betydning. Det er vigtigt at kunne skelne mellem de forskellige ordklasser, da ord kan tilhøre mere end én ordklasse. Dette sker, når et ord, der lyder ens, når man udtaler det, kan have flere betydninger. Hvis man fx kigger på ordet under, kan dette ord både være et forholdsord, der beskriver, at en genstand er under noget. Men det kan også anvendes som et navneord, hvor under er synonymt med et mirakel.
Nu har vi den generelle definition af ordklasser på plads. Lad os dykke dybere ned i hvert enkelte af ordklasserne.
I Danmark har vi 11 ordklasser, som ses illustreret nedenfor. Ordklasserne fremgår både i deres danske og latinske betegnelse. Dette gøres, fordi man ofte vil opleve, at der bliver vekslet mellem de forskellige betegnelser, når man skal lære ordklasser. Derfor skal følgende illustration give dig et godt kendskab til disse.
| De danske betegnelser | De latinske betegnelser |
| Navneord | Substantiv (sb.) |
| Udsagnsord | Verbum (vb.) |
| Tillægsord | Adjektiv (adj.) |
| Biord | Adverbium (adv.) |
| Stedord | Pronomen (pron.) |
| Forholdsord | Præposition (præp.) |
| Bindeord | Konjunktion (konj.) |
| Kendeord | Artikel |
| Talord | Numerale |
| Udråbsord | Interjektion |
| Lydord | Onomatopoesi |
I nedenstående video fra Restudy gennemgås, hvad ordklasser er, og hvorfor man skal kende til de forskellige ordklasser.
Find flere videoer om faglige emner, teorier, begreber m.m. på Restudy.
Navneord
Navneord er en ordklasse, der har det til fælles, at det er ord, der dækker over ting og begreber. Dette er både personer, dyr, ting og steder. Typisk vil man kunne identificere et navneord ved at sætte en eller et foran. Måden, man bøjer denne ordklasse på, kan enten gøres i ental eller flertal.
Eksempler på navneord:
- Hund, sofa, bil, lyn, måne, bord
Eksempler på bøjning af navneord:
- En hund / Hunden / Hundene
- En sofa / Sofaen / Sofaerne
- Et lyn / Lynet / Lynene
Når man arbejder med navneord, vil man opdage, at der findes to forskellige typer af navneord.
Der findes:
- Navneord som egennavne: Dette dækker over personer eller steder, der identificeres gennem deres navn. Det er derfor ord som Danmark, Netto eller dit eget navn, der falder under denne ordklassegruppe.
- Navneord som fællesnavne: Dette dækker over de mere brede betegnelser. Det er altså alle ting, der ikke har et specifikt navn. Derfor er det ord som stjerne, sol, måne, blyant, papir osv.
Lær meget mere om, hvad navneord egentlig er, og hvordan du bøjer ordklassen i denne artikel.
Udsagnsord
Udsagnsord er den ordklasse, der dækker over ord, der beskriver en handling. Det er altså ord, der definerer noget, man gør. Man kan identificere dette navneord ved at sætte jeg eller at foran ordet. Man bøjer disse ord i nutid og datid.
Eksempler på udsagnsord:
- Køre, gå, snakke, spise, sove, skrive
Eksempler på bøjning af udsagnsord i nutid og datid:
- Bilen kører / Bilen kørte
- Jeg går / Jeg gik
- Bjørnen sover / Bjørnen sov
Lær meget mere om, hvad udsagnsord er og alt om bøjninger og tid for ordklassen i denne artikel.
Tillægsord
Tillægsord er den ordklasse, som knytter sig til et navneord og beskriver dette. Man kan derfor prøve at huske denne ordklasse ved at lægge mærke til ordets første form: Man tillægger noget en beskrivelse eller værdi. Man kan bøje tillægsord i tre grader.
Eksempler på tillægsord:
- Stor, sej, stærk, sød, rar, gammel, gul
Eksempler på bøjning af tillægsord:
- Vi tager udgangspunkt i bøjning af ordet stor
- 1. grad bøjning: Stor
- 2. grad bøjning: Større
- 3. grad bøjning: Størst
Man kan også gøre dette med ord, hvor det ikke er muligt at lave disse endelser. Disse ord vil bøjes på følgende måde:
- Vi tager udgangspunkt i ordet bange
- 1. grad: Bange
- 2. grad: Mere bange
- 3. grad: Mest bange
Lær meget mere om, hvad adjektiver (tillægsord) er i denne artikel.
Biord
Biord er den ordklasse, der bestemmer et udsagnsord, tillægsord eller et andet biord. Den kan også bestemme en hel sætning. Biord er den ordklasse, der beskriver tid, måde, grad og det sted, hvor noget er sket. Der er derfor mange ord, der falder under denne ordklasse. Det kan ofte være forvirrende, hvornår noget er et tillægsord, og hvornår det er et biord. Det skal vi forsøge at gøre os klogere på her. Der findes dog også rene biord, som ikke kan omskrives til tillægsord. Det er derfor ord som: Heldigvis, altid, bagefter, alligevel, ikke, næsten.
Gruppen af biord, hvor man ofte kommer til at blande dem sammen med tillægsord, kaldes for mådesbiord. En god huskeregel er, at tillægsord altid beskriver et navneord. Biord beskriver derimod måden, noget foregår på og knytter sig derfor til udsagnsord.
Hvis vi skal prøve at skelne mellem tillægsord og biord, kan man bruge følgende distinktion:
TILLÆGSORD: Bien er hurtig.
BIORD: Bien flyver hurtigt.
Biord beskriver altså måden, bien flyver på. Tillægsordet beskriver bare bien.
Se nedenstående videouddrag om "Biord" fra Restudy. Ønsker du at se den fulde video, kan du finde den Restudy.dk
Stedord
Stedord er den ordklasse, man benytter i stedet for egennavne eller navneord. Det bliver oftest opdelt i et antal af undergrupper. Der findes to forskellige former for stedord.
1. Personlige stedord
| Grundled | Genstandsled | Hensynsled | |
| 1. Person, ental | Jeg | Mig | Mig |
| 2. Person, ental | Du | Dig | Dig |
| 3. Person, ental | Han, hun, den, det | Ham, hende, den, det | Ham, hende, den, det |
| 1. Person, flertal | Vi | Os | Os |
| 2. Person, flertal | I, De | Jer, Dem | Jer, Dem |
| 3. Person, flertal | De | Dem | Dem |
2. Ejestedord
Disse stedord bruges, når man skal beskrive, at man ejer noget, fx det er hans hus.
| Fælleskøn | Intetkøn | Flertal | |
|
1. Person, ental |
Min | Mit | Mine |
| 2. Person, ental | Din | Dit | Dine |
| 3. Person, ental | Sin, hans, hendes, dets | Sit, hans, hendes, dets | Sine, hans, hendes, dets |
| 1. Person, flertal | Vores | Vores | Vores |
| 2. Person, flertal | Jeres, Deres | Jeres, Deres | Jeres, Deres |
| 3. Person, flertal | Deres | Deres | Deres |
Lær meget mere om stedord (pronominer) i denne artikel, hvor det gennemgås, hvad et personligt pronomen er, hvordan man bruger et refleksivt pronomen og meget mere.
Forholdsord
Forholdsord er den ordklasse, der beskriver noget i forhold til noget andet. Man kan identificere disse ord ved at se på, hvor i sætningen de forekommer. På dansk vil forholdsord nemlig oftest stå før det ord, det beskriver.
Eksempler på forholdsord:
- I, ad, af, om, på, til, ved, bag, over, uden, under
Eksempler på sætninger med forholdsord:
- Jeg cykler mod dig
- Han står bag dig
- Bilen kører over vejen
Lær meget mere om forholdsord (præpositioner) i denne artikel, der forklarer, hvordan post- og præpositioner beskriver tid og bevægelse.
Bindeord
Bindeord (konjunktioner) er den ordklasse, hvor ordene benyttes til at binde to sætninger sammen. Det er derfor oftest de ord, der skal binde en hovedsætning og ledsætning sammen.
Eksempler på bindeord:
- Men, at, fordi, så, da, eller, samt, da, hvis
Eksempler på sætninger med bindeord:
- Jeg gider ikke stå op, fordi jeg er træt
- Jeg kommer kun, hvis du også gør
Lær mere i denne artikel, hvor bindeord forklares uddybende, og du kan læse om, hvordan du binder hoved- og ledsætninger sammen med bindeord.
Kendeord
Kendeord er den ordklasse, som knytter sig til et navneord og siger noget om dennes køn, tal og kasus. Det er derfor en meget lille gruppe af ord, som oftest vil stå foran et navneord og angive, om denne står i bestemt eller ubestemt form.
Når et ord står i bestemt form, vil navneordet få en -en eller -et endelse eller der kan stå den, det eller de foran. Derfor kan kendeord godt minde om stedord, men forskellen er, at kendeord ikke kan stå alene og derfor kun optræder foran et navneord. Står navneordet derimod i ubestemt form, vil der stå et eller en foran ordet.
Eksempler på ubestemte kendeord:
- En og et
Eksempler på sætninger med ubestemte kendeord:
- Jeg kan se en fugl
- Jeg har et ur
Eksempler på bestemte kendeord:
- Den, det, de
Eksempler på sætninger med bestemte kendeord:
- De smukke ure
- Jeg har bogen
- Kan du godt lide æblerne?
Talord
Talord er ordklassen, der bruges i stedet for et tal. Det kan godt virke lidt forvirrende. Et talord er derfor et tal skrevet ud, dvs. 3 skrives om til tre. Inden for denne ordklasse findes der to forskellige former for talord:
- Mængdetal:
- En, to, tre, fire fem osv.
- Ordenstal:
- Første, anden, tredje, fjerde, femte osv.
Udråbsord
Udråbsord er den ordklasse, hvor ord, som der råbes eller siges, finder sted. Det dækker derfor over en lang række forskellige ord.
Eksempler på udråbsord:
- Øv, nå, ja, nej, åh, ih, av, hurra
Lydord
Lydord er den ordklasse, der beskriver lyde. Hvis man har en sætning, hvor der står, at en bil sagde vroom, vil vroom være lydordet.
Eksempler på lydord:
- Vov, muh, pip, ding, dong, båt
Eksempler på sætninger med lydord:
- Hans cykel sagde pift, da han satte sig op, fordi den var punkteret