Adjektiver er de ord, som lægger sig op ad substantiver (navneord) og pronominer (stedord) og beskriver ting:

• Et grønt hus
• En stor hund
• En god morgen

Har du brug for at blive mindet om, hvad de andre ordklasser er, så læs mere om alle ordklasserne her.

Adjektiver dækker over beskrivende ord. Mere konkret er det ord, der beskriver substantivers egenskaber eller tilstande. Derudover kan adjektiver også være de ord, der beskriver mængden af substantiver.

Adjektiver, der beskriver substantivers egenskaber:

• En fjollet cykel
• En sjov film

Adjektiver, der beskriver substantivers tilstande:

• Et enormt skib
• Et lille skab

Adjektiver, der beskriver mængden af substantiver:

• Der er mange elever
• Vi er få piger på holdet

Det vil altså sige, at du kan genkende et adjektiv ved at se på, om det beskriver personer, genstande eller andre levende ting. Adjektivers opgave er at beskrive en funktion, og man kan prøve følgende huskeregel til at identificere dem:

• Adjektiver (tillægsord) tillægger en genstand en funktion, egenskab eller værdi: Huset er rødt. Her er rødt tillagt husets egenskab.

Man kunne godt være fristet til så at tro, at ord såsom ”dansk” eller ”engelsk” også er adjektiver, fordi de tillægger en person en nationalitet. Dansk og engelsk og øvrige nationaliteter er dog ikke eksempler på adjektiver, men er faktisk substantiver, fordi du kan skrive ”en” eller ”et” foran. Er du nogensinde i tvivl, så slå ord op i en ordbog.

Som vi netop har gennemgået, så knytter et adjektiv sig til enten et substantiv eller pronomen. Derfor er det også efter disse, at et adjektiv skal bøjes, dvs. du skal bøje et adjektiv efter tal, køn og bestemthed.

Du kender sikkert ordene ”intetkøn”, ”femininum”, ”maskulinum”, hvis du har haft tysk. På dansk bruger vi ”intetkøn” eller ”fælleskøn”. Det er altså de køn, som man skal bøje efter, og disse kan enten stå i ental eller flertal. Ordets bestemthed handler om, hvorvidt ordet står i en bestemt form eller en ubestemt form. Lad mig illustrere det:

• En smuk pige <-- Slår du ordet pige op i en ordbog, vil du se, at det på dansk er markeret som fælleskøn.
• Et smukt hus <-- Slår du ordet hus op i en ordbog, er dette markeret som intetkøn.

Eksemplerne viser også, at der er tale om to enheder, der står i ental, da de er markeret med ”et” foran. Det betyder også, at de to eksempler viser, at ”pige” og ”hus” er ubestemt, fordi sætningen ikke henviser til en bestemt person eller ting.

En anden ting, du bør lægge mærke til i de to eksempler, er, at der er forskel på, hvordan adjektivet bøjes, alt efter om substantivet er intetkøn eller fælleskøn.

Fælleskøn har -en eller -n-endelse og skrives med ”en” foran substantivet. Intetkøn har -et eller -t og skrives med ”et” foran substantivet.

Hvis vi skrev sætningerne om til at stå i bestemt form, ville adjektivets bøjning ændre sig:

• Det smukke hus
• Den smukke pige

Her er reglen altså, at ved bestemt form, så tilføjes der -e endelsen på adjektivet. Orienter dig i nedenstående skema om, hvordan adjektivers bøjning ændres på dansk:

Udover at bøjes efter køn, tal og bestemthed, så skal man også kunne gradbøje sine adjektiver. Gradbøjning kan ske i tre grader:

1. Positiv (adjektivets grundform)
2. Komparativ (højere grad af adjektivet)
3. Superlativ (højeste grad af adjektivet)

Hvis vi igen bruger eksemplet ”smuk”, som vores adjektiv, vil det bøjes sådanne:

1. Smuk (positiv)
2. Smukkere (komparativ)
3. Smukkest (Superlativ)

Det er dog ikke alle adjektiver, der får endelserne -ere i komparativ og -est eller -st i superlativ. De adjektiver, som forbliver i disse bøjningsformer, kaldes for regelmæssige adjektiver.

Hvis du støder på et adjektiv, hvor du kan høre, at det lyder forkert at bruge disse endelser, så skriver du i stedet ”mere” (komparativ) og ”mest” (superlativ). Her kan vi fx bruge adjektivet fantastisk:

1. Fantastisk (positiv)
2. Mere fantastisk (komparativ)
3. Mest fantastisk (superlativ)

De uregelmæssige adjektiver er de ord, hvor ordet ændrer sig, når det bøjes. Her vil endelsen i den komparative form typisk være -re. I den superlative form vil det oftest være -st:

Nu er du forhåbentlig blevet klogere på, hvordan du lynhurtigt kan identificere, anvende og bøje et adjektiv. Nu skal vi gennemgå endnu en faldgrube, der er i forbindelse med at lære adjektiver at kende. Adjektiver er netop ikke den eneste beskrivende ordklasse, der findes. Adverbier (biord) er også ordklassen for de ord, der beskriver en række forskellige funktioner.

Adverbier adskiller sig dog fra adjektiver ved at beskrive verber (udsagnsord), adjektiver, andre adverbier eller hele sætninger. Følgende skema viser dig en kort oversigt over adverbiers funktioner:

Det vil altså sige, at du kan lære at skelne mellem adverbier og adjektiver ved at se på, hvad sætningen beskriver:

• Hun er meget træt <-- Her beskriver adverbiet ”meget” vores adjektiv ”træt” ved at vise graden af trætheden.
• Jeg var længe i vandet <-- Her beskriver adverbiet ”længe” graden af en sætning.
• Bien flyver hurtigt <-- Her beskriver adverbiet ”hurtigt” vores verbum ”flyver” ved at vise graden af en hastighed.