Elev og mentor oever dansk under lektiehjaelp
Isabella Arnsted
Mentor
Indholdsfortegnelse Dansk 19. september 2023 Læsetid: 8 min.

Adjektiver (tillægsord) - Lær ordklassen at kende!

Det er vigtigt at lære at kende ordklasserne godt at kende, hvis man skal skrive og tale korrekt, ikke bare på dansk men også andre sprog. Derfor er det altid en god ide at sørge for at dykke godt og grundigt ned i de forskellige ordklasser, fordi det i sidste ende vil styrke din evne til at kommunikere på samtlige sprog. Denne artikel præsenterer dig for ordklassen adjektiver, som er den latinske betegnelse for den danske ordklasse, tillægsord.

Adjektiver er de ord, som lægger sig op ad substantiver (navneord) og pronominer (stedord) og beskriver ting:

Har du brug for at blive mindet om, hvad de andre ordklasser er, så læs mere om alle ordklasserne her.

Hvad er et adjektiv (tillægsord)?

Adjektiver dækker over beskrivende ord. Mere konkret er det ord, der beskriver substantivers egenskaber eller tilstande. Derudover kan adjektiver også være de ord, der beskriver mængden af substantiver.

Adjektiver, der beskriver substantivers egenskaber:

Adjektiver, der beskriver substantivers tilstande:

Adjektiver, der beskriver mængden af substantiver:

Det vil altså sige, at du kan genkende et adjektiv ved at se på, om det beskriver personer, genstande eller andre levende ting. Adjektivers opgave er at beskrive en funktion, og man kan prøve følgende huskeregel til at identificere dem:

Man kunne godt være fristet til så at tro, at ord såsom ”dansk” eller ”engelsk” også er adjektiver, fordi de tillægger en person en nationalitet. Dansk og engelsk og øvrige nationaliteter er dog ikke eksempler på adjektiver, men er faktisk substantiver, fordi du kan skrive ”en” eller ”et” foran. Er du nogensinde i tvivl, så slå ord op i en ordbog.

Bøjning af adjektiver

Som vi netop har gennemgået, så knytter et adjektiv sig til enten et substantiv eller pronomen. Derfor er det også efter disse, at et adjektiv skal bøjes, dvs. du skal bøje et adjektiv efter tal, køn og bestemthed.

Du kender sikkert ordene ”intetkøn”, ”femininum”, ”maskulinum”, hvis du har haft tysk. På dansk bruger vi ”intetkøn” eller ”fælleskøn”. Det er altså de køn, som man skal bøje efter, og disse kan enten stå i ental eller flertal. Ordets bestemthed handler om, hvorvidt ordet står i en bestemt form eller en ubestemt form. Lad mig illustrere det:

Eksemplerne viser også, at der er tale om to enheder, der står i ental, da de er markeret med ”et” foran. Det betyder også, at de to eksempler viser, at ”pige” og ”hus” er ubestemt, fordi sætningen ikke henviser til en bestemt person eller ting.

En anden ting, du bør lægge mærke til i de to eksempler, er, at der er forskel på, hvordan adjektivet bøjes, alt efter om substantivet er intetkøn eller fælleskøn.

Fælleskøn har -en eller -n-endelse og skrives med ”en” foran substantivet. Intetkøn har -et eller -t og skrives med ”et” foran substantivet.

Hvis vi skrev sætningerne om til at stå i bestemt form, ville adjektivets bøjning ændre sig:

Her er reglen altså, at ved bestemt form, så tilføjes der -e endelsen på adjektivet. Orienter dig i nedenstående skema om, hvordan adjektivers bøjning ændres på dansk:

Ubestemt entalUbestemt flertalBestemt entalBestemt flertal
Fælleskøn (en) Ingen endelse- e

- e

- e
Intetkøn (et) - t - e- e - e

Udover at bøjes efter køn, tal og bestemthed, så skal man også kunne gradbøje sine adjektiver. Gradbøjning kan ske i tre grader:

  1. Positiv (adjektivets grundform)
  2. Komparativ (højere grad af adjektivet)
  3. Superlativ (højeste grad af adjektivet)

Hvis vi igen bruger eksemplet ”smuk”, som vores adjektiv, vil det bøjes sådanne:

  1. Smuk (positiv)
  2. Smukkere (komparativ)
  3. Smukkest (Superlativ)

Det er dog ikke alle adjektiver, der får endelserne -ere i komparativ og -est eller -st i superlativ. De adjektiver, som forbliver i disse bøjningsformer, kaldes for regelmæssige adjektiver.

Positiv (grundform)

Komparativ (højere grad)

Superlativ (højeste grad)
SødSødereSødest
SurSurereSurest
Varm Varmere Varmest

Hvis du støder på et adjektiv, hvor du kan høre, at det lyder forkert at bruge disse endelser, så skriver du i stedet ”mere” (komparativ) og ”mest” (superlativ). Her kan vi fx bruge adjektivet fantastisk:

  1. Fantastisk (positiv)
  2. Mere fantastisk (komparativ)
  3. Mest fantastisk (superlativ)

De uregelmæssige adjektiver er de ord, hvor ordet ændrer sig, når det bøjes. Her vil endelsen i den komparative form typisk være -re. I den superlative form vil det oftest være -st:

Positiv (grundform)Komparativ (højere grad)Superlativ (højeste grad)
GodBedre Bedst
LilleMindre Mindst
MangeFlereFlest

Adjektiver og adverbier

Nu er du forhåbentlig blevet klogere på, hvordan du lynhurtigt kan identificere, anvende og bøje et adjektiv. Nu skal vi gennemgå endnu en faldgrube, der er i forbindelse med at lære adjektiver at kende. Adjektiver er netop ikke den eneste beskrivende ordklasse, der findes. Adverbier (biord) er også ordklassen for de ord, der beskriver en række forskellige funktioner.

Adverbier adskiller sig dog fra adjektiver ved at beskrive verber (udsagnsord), adjektiver, andre adverbier eller hele sætninger. Følgende skema viser dig en kort oversigt over adverbiers funktioner:

TidNu, da, efter
StedDer, her
MådeDirekte, tilfældigvis
RetningDerfra, derhen
GradMeget, særlig
Sikkerhed

Nok, muligvis

NægtelserIkke
Holdning

Desværre, heldigvis

Det vil altså sige, at du kan lære at skelne mellem adverbier og adjektiver ved at se på, hvad sætningen beskriver:

Video om adjektiver (tillægsord)

Video om nutids-r

Se nedenstående video fra Restudy, der handler om tillægsordets/adjektivets forskellige bøjninger, samt hvordan det fungerer sammen med biordet/adverbiet.

Find mange flere videoer om faglige emner på Restudy.

Dansk

Se alle

Her er alt, du skal vide om udsagnsled og grundled
Udsagnsled og grundled er de to vigtigste led, du skal kende til, når ..
Sådan får du styr på genstandsled med sætningsanalyse
Hvad er et genstandsled, og hvordan finder man det? Lær om genstandsle..
Berettermodellen - en god handlingsmodel til din tekstanalyse
Berettermodellen bruges til at vise opbygningen af spænding i en tekst..
Synes eller syntes? Hvorfor skal du bruge hvad?
Det danske sprog kan godt være svært. Især når det gælder lyde og stav..
Få helt styr på kommareglerne med disse 6 huskeregler
Kommareglerne er for mange en svær nød at knække. Derfor har vi samlet..
Nutids-r | Den ultimative guide til at mestre det svære r
Det er ikke altid nemt at høre, men med få tips kan du nemt lære, hvor..
Lær forskellen på af og ad
Vi har lavet en guide, så du nemmere kan skelne mellem de to drilske o..
Novelleanalyse | Sådan analyserer du en novelle
Det kan være svært at gribe en novelleanalyse an - læs med her, hvorda..
GUIDE: Undgå typiske skrivefejl
Igennem dit skoleliv skal du udarbejde en masse skriftlige afleveringe..
Gode råd til at øge dit barns læselyst!
Børn læser mindre i dag. Bogen har fået hård konkurrence fra den digit..
Lix og læseniveau - hvad er det?
Vi har samlet en guide til lixtal samt en huskeregel, så I kan finde d..
Kvindernes Kampdag: Disse bøger sikrer kampgejsten
Det er Kvindernes Internationale Kampdag, og det hylder vi med en list..
lukke ikon

Har du spørgsmål?

Har du et spørgsmål, som du ikke kan finde svar på her, så udfyld dit spørgsmål og mail nedenfor, så vi vender tilbage inden for 24 timer.

Tusinde tak for dit spørgsmål.

Vi vender tilbage på telefon eller mail inden for 24 timer.
Du er altid velkommen til at ringe direkte til os på 61 61 77 77.