Skriftlig eksamen
Isabella
Mentor
Indholdsfortegnelse Dansk 18. februar 2020 Læsetid: 12 min.

GUIDE: Undgå typiske skrivefejl

Igennem dit skoleliv skal du udarbejde en masse skriftlige afleveringer og opgaver. Dansk grammatik kan nogle gange godt volde problemer og det er selv den bedste, der en gang imellem godt kan blive i tvivl om, hvorvidt der skal stå hans eller sin, eller om badeferie skrives i ét eller to ord. Nedenfor har jeg derfor opstillet en guide til at undgå de typiske skrivefejl i din næste opgave.

Ligge eller lægge

Hovedregel:
Ofte er man i tvivl om, hvorvidt man skal bruge ligge eller lægge i en given situation. Som hovedregel bruger man ”ligge”, når man referer til noget, der ligger stille, mens ”lægge” bruges i sammenhæng med noget, der er i bevægelse.

Eksempel:

Grammatisk metode
At spørge sig selv om der er et genstandsled i sætningen. Hvis dette er tilfældet, skal man bruge ”lægge”. På samme måde skal man bruge ”ligge”, når der ikke er noget genstandsled. Her skal man huske, at genstandsleddet beskriver en handling, og derfor stemmer det overens med hovedreglen ovenfor.

Eksempel:

Nogle eller nogen

Hovedregel:
Nogen: betyder ”nogen som helst” eller ”nogen overhovedet” og svarer til det engelske udtryk ”any”, der angiver et ukonkret antal eller mængde.

Eksempel: Har du nogen appelsiner?

Nogle: betyder ”visse”, ”par”, ”en del” eller ”enkelte” og svarer til det engelsk udtryk ”some”, der angiver en mere klar definering af genstanden(e).

Eksempel: Hun gav ham nogle appelsiner.

Ekstra huskeregel:
I nægtende sætninger, spørgende sætninger og betingende sætninger bruges der næsten altid ”nogen”.

Eksempel:

Får eller for

Hovedregel
"Får får ikke får, får får lam" eller hvordan er det lige, at man får stavet sig korrekt igennem denne remse?

En måde at se, om der skal stå ”for” eller ”får”, er at se på ordklasserne:

”Får” er et verbum, som er nutidsformen af ”at få” og derfor kan du indsætte ”at få” i sætningen. Hvis sætningen giver mening, skal du bruge ”får”.

”Får” er også et navneord, her er der tale om dyret, et får.

”For” kan både være en præposition, et adverbium eller en konjunktion. Der er samtidig typisk ikke tryk på ordet ”for”.

Eksempel:

Idag eller i dag

Hovedregel
Man kan nemt blive i tvivl om, hvorvidt ”i dag”, ” i morgen” og ”i weekenden” skal skrives i et eller to ord. Det nemme svar er; to ord!

Grammatikken bag:
”I dag” er en præpositionsforbindelse, der består af en præposition (i) og et substantiv (dag). Præpositionsforbindelser udtales som ét ord, men skrives som to.

Eksempel:

Endelser: -ende eller -ene

Hovedregel
Det kan være svært at vide, om endelsen skal skrives med eller uden det stumme "d". Om ordet skal ende med ”-ende” eller ”-ene”, bliver afgjort af ordklassen. ”-Ende” bruges ved verber, mens ”-ene” bruges ved navneord.

Eksempel
En flok mennesker kom løbende imod mig (at løbe = verbum, derfor -ende). Svømmerne har vundet alle løbene (et løb = substantiv, derfor -ene).

Stort eller lille bogstav ved tiltale

Hovedregel
Tiltalepronomenerne I, De, Dem og Deres skrives med stort begyndelsesbogstav, mens du, dig, din, dit, jer og jeres skrives med lille begyndelsesbogstav.

Eksempel

Hans, hendes eller sin

Hovedregel
Hans, hendes og sin er pronomener, som alle siger noget om ejerskabet i en sætning.

”Sin” bruges, når det, man henviser til, er subjekt i sætningen.

”Hans/hendes” bruges, når det, man henviser til, er noget andet end sætningens subjekt.

Eksempel

Hvis og vis, vidst og vist

Hvis eller vis
”Hvis” er både et relativt og spørgende pronomen og fungerer derfor også som en konjunktion. ”Hvis” indleder ofte en sætning.

Eksempel: Jeg deltager, hvis du gør.

”Vis” fungerer både som et substantiv og et adjektiv. ”Vis” er ofte placeret midt i en sætning og foran et substantiv.

Eksempel: Jeg har på sin vis en fordel i spillet.

Vidst eller vist
”Vist” fungerer som et adverbium og anses som noget, der er sandsynligt, men ikke er helt sikkert.

Eksempel: Appelsiner er vist nok orange.

”Vidst” kommer af verbet ”at vide”. ”Vidst” betyder at have sikker information om noget.

Eksempel: Jeg har altid vidst, at appelsiner er orange.

Sammensatte ord

Sammensatte ord er ét ord, der er sammensat af to selvstændige ord. Det kunne fx være svømmetræner eller skrivebord.

Den hyppigste måde at se, om et ord skal deles eller ej, er ved at sige ordet højt. Hvis der er mest tryk på første ord, skal det skrives som et sammensat ord. Det samme gør sig gældende ved svømmetræner og skrivebord, her er trykket størst ved det første ord.

Prøv fx at se forskellen på engelsklærer og engelsk lærer.

Engelsklærer hentyder til en lærer, der underviser i faget engelsk, mens engelsk lærer er en lærer, der kommer fra England.

Nutids-r

Hovedregel
Nutids-r kan give mange problemer, når vi har at gøre med et verbum, der har et stumt -r i nutidsform. Det er fx ord som; kører og skærer.

Den nemmeste huskeregel, når det kommer til nutids-r, er at erstatte ordet med et andet udsagnsord, der har en mere tydelig r-lyd. Det kan fx være "spiser", "svømmer" eller "cykler".

Eksempel

Jeg håber, at de skriftlige opgaver bliver lidt mere overskuelige med disse huskeregler! God skrivelyst!

Har du eller dit barn brug for en mentor?

Bliv kontaktet og få en uforpligtende snak med en af vores fagvejledere

Læs mere om mentorforløb

Hurtigst muligt I eftermiddag I aften I morgen

Dansk

Se alle

Her er alt, du skal vide om udsagnsled og grundled
Udsagnsled og grundled er de to vigtigste led, du skal kende til, når ..
Sådan får du styr på genstandsled med sætningsanalyse
Hvad er et genstandsled, og hvordan finder man det? Lær om genstandsle..
Berettermodellen - en god handlingsmodel til din tekstanalyse
Berettermodellen bruges til at vise opbygningen af spænding i en tekst..
Synes eller syntes? Hvorfor skal du bruge hvad?
Det danske sprog kan godt være svært. Især når det gælder lyde og stav..
Få helt styr på kommareglerne med disse 6 huskeregler
Kommareglerne er for mange en svær nød at knække. Derfor har vi samlet..
Nutids-r | Den ultimative guide til at mestre det svære r
Det er ikke altid nemt at høre, men med få tips kan du nemt lære, hvor..
Lær forskellen på af og ad
Vi har lavet en guide, så du nemmere kan skelne mellem de to drilske o..
Novelleanalyse | Sådan analyserer du en novelle
Det kan være svært at gribe en novelleanalyse an - læs med her, hvorda..
Gode råd til at øge dit barns læselyst!
Børn læser mindre i dag. Bogen har fået hård konkurrence fra den digit..
Lix og læseniveau - hvad er det?
Vi har samlet en guide til lixtal samt en huskeregel, så I kan finde d..
Kvindernes Kampdag: Disse bøger sikrer kampgejsten
Det er Kvindernes Internationale Kampdag, og det hylder vi med en list..
lukke ikon

Har du spørgsmål?

Har du et spørgsmål, som du ikke kan finde svar på her, så skriv endelig til os på info@mentordanmark.dk
Vi vender tilbage hurtigst muligt.