Mentor og mentee læser
Eva Ohms
Mentor og studentermedhjælper
Indholdsfortegnelse Dansk 17. august 2022 Tilmeld nyhedsbrev

Lix og læseniveau - hvad er det?

Synes du, at det er svært at finde ud af, hvilket læseniveau dit barn er på? Og vil du gerne undgå at finde en bog frem, som enten er alt for nem eller alt for svær? Nedenunder kommer vi med en guide til lixtal samt en god huskeregel, som du kan bruge, når dig og dit barn skal finde en god bog.

Lixtal

Lix står for ’læsbarhedsindeks’ og er udviklet til hurtigt at kunne give en idé om, hvor svær en tekst er. Udregningen af det præcise lixtal er følgende, hvor 'lange ord' er ord med mere end seks bogstaver:

Lixtal

Heldigvis skal man sjældent selv benytte denne udregning, da lixtallet står på langt de fleste børnebøger. Det er også nemt at finde ud af hvilket lixtal, der passer til dit barn. Huskereglen er, at lixtallet skal være dit barns klassetrin ganget med 5 (+/-). Hvis du har et barn i 3. klasse, så skal dit barn derfor kunne læse en bog med et lixtal på omkring 3x5=15. Jo højere lixtal, jo sværere er teksten.

Det er vigtigt at understrege, at lixtal kun er vejledende, og derfor er det altid vigtigt at mærke efter på dit barn, om bogen virker overskuelig eller ej. Heldigvis kan “Femfingerreglen” hjælpe med lige netop det.

Femfingerreglen

Femfingerreglen er en nem regel at benytte, når du skal afgøre om en bog passer til dit barns læseniveau. Find den bog frem, som dit barn måske skal læse, og slå op på en tilfældig side. Dit barn skal nu læse hele siden. Nu kan du eller dit barn tage en knyttet hånd frem, og hver gang dit barn møder et ord, som forstyrrer læsningen, eller som dit barn ikke kan læse, skal der strækkes en finger ud. Efter dit barn har læst siden, kan du se hvor mange fingre, der er strakt ud, og nemt afgøre bogens niveau:

0-1 = For let
2-3 = Tilpas
4 = Prøv den
5 eller flere = For svær

Hvis dit barn lige er startet med at læse, og der måske kun står en enkel sætning eller to på en side, kan det være, at man allerede skal stoppe op, når der er to ord, som er svære at afkode.

Jeg håber, at du kan bruge guiden og huskereglerne, når du skal finde den næste bog til dit barn. Det er bare om at komme i gang med at læse, så læselysten kan vokse.

Dansk

Se alle

Her er alt, du skal vide om udsagnsled og grundled
Udsagnsled og grundled er de to vigtigste led, du skal kende til, når ..
Sådan får du styr på genstandsled med sætningsanalyse
Hvad er et genstandsled, og hvordan finder man det? Lær om genstandsle..
Berettermodellen - en god handlingsmodel til din tekstanalyse
Berettermodellen bruges til at vise opbygningen af spænding i en tekst..
Synes eller syntes? Hvorfor skal du bruge hvad?
Det danske sprog kan godt være svært. Især når det gælder lyde og stav..
Få helt styr på kommareglerne med disse 6 huskeregler
Kommareglerne er for mange en svær nød at knække. Derfor har vi samlet..
Nutids-r | Den ultimative guide til at mestre det svære r
Det er ikke altid nemt at høre, men med få tips kan du nemt lære, hvor..
Lær forskellen på af og ad
Vi har lavet en guide, så du nemmere kan skelne mellem de to drilske o..
Novelleanalyse | Sådan analyserer du en novelle
Det kan være svært at gribe en novelleanalyse an - læs med her, hvorda..
GUIDE: Undgå typiske skrivefejl
Igennem dit skoleliv skal du udarbejde en masse skriftlige afleveringe..
Gode råd til at øge dit barns læselyst!
Børn læser mindre i dag. Bogen har fået hård konkurrence fra den digit..
Kvindernes Kampdag: Disse bøger sikrer kampgejsten
Det er Kvindernes Internationale Kampdag, og det hylder vi med en list..
lukke ikon

Har du spørgsmål?

Har du et spørgsmål, som du ikke kan finde svar på her, så skriv endelig til os på info@mentordanmark.dk
Vi vender tilbage hurtigst muligt.