Berettermodellen - en god handlingsmodel til din tekstanalyse

Berettermodellen er en model, der viser, hvordan mængden af spænding ændres igennem teksten. Det er altså en måde at vise handlingens struktur og opbygning.

Den er bygget op af en lodret akse opad, der viser spændingen og en vandret akse mod højre, der viser tiden.

Spænding er, hvor intens teksten er i et afsnit. Det kan man f.eks. se på tempoet. Hvis der er et højt tempo, hvor fortælleren beskriver en masse handlinger på kort tid, er det tegn på meget spænding. Generelt kan man også sige, at jo tydeligere og mere udtalt konflikten er, jo højere bliver spændingen.

På nedenstående model kan du se faserne i berettermodellen. Det er altid en god idé at tegne modellen selv og tegne sin fortælling ind i de forskellige faser. Husk også altid citater til at underbygge din analyse.

Længere nede i artiklen gennemgår jeg de syv faser i berettermodellen og giver dig en forklaring på, hvad de forskellige faser indebærer.

For at fange læseren, begynder fortællinger ofte med et udslag i spændingen. Anslaget skal gøre os nysgerrige på, hvad der skal ske, men forklarer ikke så meget. Anslaget er også historiens begyndelse, og den kan starte på flere forskellige måder. Den kan f.eks. starte med in medias res, som du måske kender fra novelleanalysen.

Nedenfor bliver du præsenteret for de næste punkter i berettermodellen. Læs videre, så du lærer forskellen mellem anslag og præsentation.

Her introduceres læseren for karaktererne og deres miljø. Konflikten bliver så småt tydelig. Der er ikke så stor forskel på anslag og præsentation i berettermodellen, men de er alligevel opdelt i to forskellige punkter. Anslaget er fortællingens begyndelse, og præsentationen går mere i dybden med anslaget og præsenterer fortællingens personer.

Det tredje punkt i berettermodellen er uddybning. I denne tredje fase præsenteres konflikten. Konflikten er i centrum og eskalerer. Konflikten bliver med andre ord større, og spændingen stiger også.

Uddybningen er helt central i berettermodellen, og det er her, vi får flere oplysninger om, hvordan konflikten optrappes.

Point of no return (PONR) er et vendepunkt for historien. Direkte oversat betyder det ”tidspunktet, hvor man ikke kan gå tilbage”.

Det er altså en fase, hvor hovedkarakteren ikke længere kan gå tilbage til udgangspunktet, uden at der på den ene eller anden måde er sket en ændring. Ændringen kan enten være en handling eller en indre, personlig udvikling. Fordi tidspunktet er så skelsættende i fortællingen, stiger spændingen også. Til gengæld er det en meget kort fase.

Point of no return skal mere ses som et nedslag, hvor det bliver tydeligt, at der ikke er nogen vej tilbage for karakteren. Forkortes PONR.

Konfliktoptrapning i berettermodellen er det femte punkt, hvor spændingen intensiveres.

Konflikten udvikler sig endnu mere, og spændingen stiger. Konfliktens to sider bliver meget tydelige og støder mod hinanden. Konflikten kan eskalere på forskellige måder ved fysiske eller verbale sammenstød, eller et skift i vejret m.m.

Konflikten når sit højdepunkt sammen med spændingen. Konflikten forløses i klimaks - enten positivt eller negativt.

Det kan enten være ved forsoning, sejr eller tab i konflikten for hovedkarakteren. Herefter falder spændingen, for nu er konflikten aftagende.

Udtoningen i berettermodellen er afslutningen på fortællingen. Det kan foregå over et par linjer eller flere sider. Her falder spændingen drastisk, og fortællingens sidste løse ender bindes sammen. Konflikten er nu helt afklaret.

Berettermodellen er et godt værktøj til at forstå handlingsforløbet og konfliktens udvikling.

Den kan bruges til analyser af langt de fleste skønlitterære tekster med et handlingsforløb.

Hvis du skal lave et resumé, er det en god idé at gennemgå faserne i berettermodellen. På den måde fremstår dit resumé struktureret, og du viser kendskab til modellen.

Rigtig god fornøjelse!