Hvad er berettermodellen?
Berettermodellen er en model, der viser, hvordan mængden af spænding ændres igennem teksten. Det er altså en måde at vise handlingens struktur og opbygning.
Den er bygget op af en lodret akse opad, der viser spændingen og en vandret akse mod højre, der viser tiden.
Spænding er, hvor intens teksten er i et afsnit. Det kan man f.eks. se på tempoet. Hvis der er et højt tempo, hvor fortælleren beskriver en masse handlinger på kort tid, er det tegn på meget spænding. Generelt kan man også sige, at jo tydeligere og mere udtalt konflikten er, jo højere bliver spændingen.
Faserne i berettermodellen
På nedenstående model kan du se faserne i berettermodellen. Det er altid en god idé at tegne modellen selv og tegne sin fortælling ind i de forskellige faser. Husk også altid citater til at underbygge din analyse.
Længere nede i artiklen gennemgår jeg de syv faser i berettermodellen og giver dig en forklaring på, hvad de forskellige faser indebærer.
Hvad er anslag i berettermodellen?
For at fange læseren, begynder fortællinger ofte med et udslag i spændingen. Anslaget skal gøre os nysgerrige på, hvad der skal ske, men forklarer ikke så meget. Anslaget er også historiens begyndelse, og den kan starte på flere forskellige måder. Den kan f.eks. starte med in medias res, som du måske kender fra novelleanalysen.
Nedenfor bliver du præsenteret for de næste punkter i berettermodellen. Læs videre, så du lærer forskellen mellem anslag og præsentation.
Hvad er præsentation i berettermodellen?
Her introduceres læseren for karaktererne og deres miljø. Konflikten bliver så småt tydelig. Der er ikke så stor forskel på anslag og præsentation i berettermodellen, men de er alligevel opdelt i to forskellige punkter. Anslaget er fortællingens begyndelse, og præsentationen går mere i dybden med anslaget og præsenterer fortællingens personer.
Hvad er uddybning i berettermodellen?
Det tredje punkt i berettermodellen er uddybning. I denne tredje fase præsenteres konflikten. Konflikten er i centrum og eskalerer. Konflikten bliver med andre ord større, og spændingen stiger også.
Uddybningen er helt central i berettermodellen, og det er her, vi får flere oplysninger om, hvordan konflikten optrappes.
Hvad er point of no return i berettermodellen?
Point of no return (PONR) er et vendepunkt for historien. Direkte oversat betyder det ”tidspunktet, hvor man ikke kan gå tilbage”.
Det er altså en fase, hvor hovedkarakteren ikke længere kan gå tilbage til udgangspunktet, uden at der på den ene eller anden måde er sket en ændring. Ændringen kan enten være en handling eller en indre, personlig udvikling. Fordi tidspunktet er så skelsættende i fortællingen, stiger spændingen også. Til gengæld er det en meget kort fase.
Point of no return skal mere ses som et nedslag, hvor det bliver tydeligt, at der ikke er nogen vej tilbage for karakteren. Forkortes PONR.
Hvad er konfliktoptrapning i berettermodellen?
Konfliktoptrapning i berettermodellen er det femte punkt, hvor spændingen intensiveres.
Konflikten udvikler sig endnu mere, og spændingen stiger. Konfliktens to sider bliver meget tydelige og støder mod hinanden. Konflikten kan eskalere på forskellige måder ved fysiske eller verbale sammenstød, eller et skift i vejret m.m.
Hvad er klimaks i berettermodellen?
Konflikten når sit højdepunkt sammen med spændingen. Konflikten forløses i klimaks - enten positivt eller negativt.
Det kan enten være ved forsoning, sejr eller tab i konflikten for hovedkarakteren. Herefter falder spændingen, for nu er konflikten aftagende.
Hvad er udtoning i berettermodellen?
Udtoningen i berettermodellen er afslutningen på fortællingen. Det kan foregå over et par linjer eller flere sider. Her falder spændingen drastisk, og fortællingens sidste løse ender bindes sammen. Konflikten er nu helt afklaret.
Hvordan kan jeg bruge berettermodellen?
Berettermodellen er et godt værktøj til at forstå handlingsforløbet og konfliktens udvikling.
Den kan bruges til analyser af langt de fleste skønlitterære tekster med et handlingsforløb.
Hvis du skal lave et resumé, er det en god idé at gennemgå faserne i berettermodellen. På den måde fremstår dit resumé struktureret, og du viser kendskab til modellen.
Video om komposition og berettermodellen
I nedenstående video fra Restudy kan du få en god forklaring på, hvad komposition i en tekst er. Videoen gennemgår kronologi, flash back, forudgreb, hjem-ude-hjem, berettermodellen, rammefortælling, parallel opbygning m.m.
Du kan også finde flere videoer på Restudy.
Rigtig god fornøjelse med berettermodellen!
Hurtige facts om berettermodellen
Hvad er de syv punkter i berettermodellen?
De 7 punkter i berettermodellen er:
- Anslag
- Præsentation
- Uddybning
- Point of no return
- Konfliktoptrapning
- Klimaks
- Udtoning
Hvad er berettermodellen?
Berettermodellen er en analysemodel, der giver overblik over en histories forløb og spændingsopbygning i en tekst eller film. Den bruges til at vise, hvordan spændingen bygger sig op over forskellige punkter. Der findes også et andet ord for berettermodel, da den også kaldes "Hollywood-modellen", fordi rigtig mange film fra Hollywood er bygget op om denne måde at fortælle historier på.
Hvornår bruger man berettermodellen?
Du vil helt sikkert komme til at bruge berettermodellen i danskundervisningen i folkeskolen og gymnasiet. Det kan være i arbejdet med novelleanalyser. Vores mentorer kan hjælpe dig med, hvordan du skal bruge berettermodellen. De møder nemlig ofte det spørgsmål i deres arbejde med lektiehjælp i dansk og lektiehjælp i engelsk.
