Her er alt, du skal vide om udsagnsled og grundled

Sådan bliver du god til at finde udsagnsled og grundled

Du er måske allerede stødt på udsagnsled og grundled i dansk eller et andet sprogfag i forbindelse sætningsanalyse. Er det bare lidt for kedeligt i undervisningen? Måske svært at forstå? Eller har du brug for lige at få genopfrisket reglerne? Frygt ej!

Med denne simple gennemgang af udsagnsled og grundled samt normale fejltyper, vil du hurtigt få styr på the do’s and don’ts, så du er et skridt tættere på at have styr på sætningsanalyse. Lad os kigge på udsagnsled og grundled en ad gangen.

Kort og godt om udsagnsled

Udsagnsled, også kendt som verballed, er det sætningsled, som er en handling. Hvis du har tjek på dine ordklasser, skal du kigge efter udsagnsord, der ikke er bøjet i navnemåde, som du måske kender som “at-formen”. Men hvordan får man styr på det? Hvis man er i tvivl, kan man bruge “jeg-reglen”. Du kan finde udsagnsleddet ved at prøve at sætte ordet jeg ind foran de ord, du vil tjekke. Hvis det lyder rigtigt, så er det et udsagnsled. Det kunne eksempelvis se sådan ud med følgende sætninger:

• Jeg tænker mig godt om.
  

I dette eksempel er det ganske ligetil, for her står der allerede jeg foran et udsagnsord, nemlig ordet tænker. Det er altså ordet tænker, som er udsagnsleddet i sætningen. Man markerer et udsagnsled, når man laver sætningsanalyse, med en bolle.

Jeg tænker mig godt mig

Det kan ske, at der ikke står jeg i en sætning, eller at udsagnsleddet står langt tilbage i en sætning, derfor er det vigtigt at bruge jeg-reglen, hvis man er i tvivl.

• Telefonen inde i stuen ringer.

Du kan prøve at tage den helt slavisk ved at sætte jeg ind foran alle ord i sætningen. Her opdager du nok, at det lyder fjollet ved de forskellige ord lige ved undtagelse af ét enkelt.

Telefonen inde i stuen (jeg) ringer

Det er nemlig ordet ringer, som man kan sætte jeg foran, derfor er udsagnsleddet ringer.

Som nævnt øverst i afsnittet, gælder “jeg-reglen” ikke på udsagnsord, der er bøjet i navnemåden. Du vil ikke være i tvivl, for det vil lyde helt forkert, hvis du bruger jeg-reglen her. Typisk står der at foran et udsagnsord i navnemåde, men udsagnsordet kan også stå for sig selv.

• (jeg) At rejse er at leve.
• Hunden vil (jeg) rejse.

Begge eksempler lyder fjollet, derfor er de understregede udsagnsord ikke udsagnsled.

Det var det grundlæggende om, hvordan man finder udsagnsled, så nu er det tid til at kigge på regler om, hvad et udsagnsled kan omfatte.

Udsagnsled kan være mere end ét ord

Den er skam god nok, udsagnsleddet i en sætning kan sagtens bestå af mere end ét enkelt ord. Det er simpelt og ligetil, så her kommer der en hurtig gennemgang af de forskellige typer, du skal være opmærksom på.

1. To eller flere udsagnsled i en sætning

Der kan godt være flere enkeltstående udsagnsled i en sætning, der binder sig til det samme grundled. Dette forekommer typisk ved opremsning, eller når der står og mellem to udsagnsled.

Hunden løber og hopper rundt på græsplænen

De dansede, spiste og grinte til festen

2. Udsagnsled med hjælpeudsagnsord

Et enkelt udsagnsled kan også bestå af mere end et ord. Dette forekommer, når et udsagnsord er bøjet i eksempelvis førnutid, førdatid eller fremtid. I disse tider bruges der nemlig et såkaldt hjælpeudsagnsord.

Ved tiderne førnutid og førdatid kan du genkende et hjælpeudsagnsord ved, at ord som: “være, have eller blive”, står før hovedudsagnsordet.

Træet er visnet.

Han havde spist hele kagen.

I det første eksempel er ordet er et hjælpeudsagnsord, og i det andet eksempel er ordet havde et hjælpeudsagnsord.

Ved fremtid bruges der mådesudsagnsord, også kendt som modalverber, som hjælpeudsagnsord. Mådesudsagnsord er ord som: burde, kunne, måtte, turde, skulle, ville.

Familien skulle rejse langt væk

Elgen måtte ikke spise æblet.

Vær opmærksom på, at hjælpeudsagnsord og hovedudsagnsord godt kan være adskilt af biord som eksempelvis: ikke, bare, selvfølgelig, nok, aldrig. Hjælpeudsagnsordet og hovedudsagnsordet hører altså stadig sammen. Dette ses i ovenstående eksempel med elgen.

3. Udsagnsled i bydeform

Sidst men ikke mindst kan det også ske, at udsagnsleddet er bøjet i bydeform. Det betyder, at det er udsagnsords korteste form, som kan kendetegnes ved, at det lyder som et påbud. Du kan ikke bruge “jeg-reglen” på denne form, så her må du bruge din sunde fornuft.

Lav din sætningsanalyse!

Nu burde du have godt styr på udsagnsled, så nu er det endelig tid til at kigge på dets bedste ven - nemlig grundleddet.

Det grundlæggende om grundled

Grundled er som sagt udsagnsleddets bedste ven. De to led hører nemlig sammen som et par, og er med til at danne fundamentet for en sætning. Deres fællesfunktion bliver uddybet længere nede i artiklen, vi skal nemlig først have styr på, hvad et grundled er, og hvordan man finder det.

Måske kender du grundled som subjekt fra sprogundervisningen, hovedaktøren i sætningen. Det er altså det ord, som udfører handlingen. Du kan finde grundleddet efter, du har fundet udsagnsleddet. Det gør du ved at spørge, hvem eller hvad der udfører handlingen.

Vi sover længe

Ud fra denne sætning kan vi spørge: “hvem sover?”, og det er jo vi, der sover. Vi er derfor grundleddet. Dette markeres med et kryds.

Vi sover længe

Grundled kan også bestå af andre ord end stedord, som er brugt i det ovenstående eksempel. Ordklasser som navneord og egennavne kan også være grundled. Så det kan være en hjælp at holde øje med disse ordklasser, når du laver sætningsanalyse og skal finde grundleddet.

De mange og usynlige grundled

Grundled kan komme i mange forskellige størrelser, og det er sågar ikke altid de er til stede i en sætning. Her er de vigtigste punkter, så sætningsanalysen ikke spænder ben for dig.

1. Når der er flere ord i et grundled

Ligesom udsagnsled kan grundleddet bestå af flere ord. Det kan være ord, som beskriver et egennavn, navneord eller stedord.

Den smukke blomst svajer i vinden

I dette eksempel er det navneordet blomst, som er kernen af grundleddet. Det er ikke en hvilken som helst blomst, der svajer, det er den smukke blomst. Derfor er det de tre ord, der samlet danner denne sætnings grundled.

Der kan også være tale om, at der er forskellige grundled, der udfører den samme handling. Det er ikke et problem, for flere grundled kan sagtens deles om et udsagnsled.

Lars og Gitte inviterede os til aftensmad

Her er det de to egennavne, Lars og Gitte, som deler handlingen inviterede.

2. Det implicitte grundled

Selvom grundleddet er en af de to grundlæggende byggesten for sætninger, kan der godt være sætninger uden grundled, eller rettere underforstået grundled. Som der blev nævnt i afsnittet med udsagnsled, virker “jeg-reglen” ikke på udsagnsled i bydeform, det skal stå for sig selv.

Løb som vinden

Man kan sige, at grundleddet her bliver underforstået, da det er modtageren af påbuddet, der skal udføre handlingen og fungerer derved som grundled.

Udsagnsled og grundled er fundamentet for en sætning

Nu har jeg nævnt flere gange, at udsagnsled og grundled er virkelig vigtige led i en sætning. Måske endda de to vigtigste. Dette er, fordi der ikke kan eksistere sætninger uden et udsagnsled, og for det meste heller ikke uden et grundled med undtagelse af, når det er implicit ved udsagnsled i bydeform.

Man ville heller ikke kunne finde andre led som hensynsled eller genstandsled uden først at have fundet udsagnsled og grundled.

Men den allervigtigste funktion i mine øjne er, at grundled og udsagnsled tilsammen danner det såkaldte neksus, som er altafgørende for at sætte kommaer på dansk. Du kan læse denne guide (link building) om at blive mester til at sætte danske kommaer samt en uddybning af vigtigheden af neksus.

For at opsummere, udsagnsled og grundled er to sætningsled, der henholdsvis fortæller noget om handlingen i en sætning, og hvem der udfører den. Det er virkelig vigtigt at kunne finde både udsagnsled og grundled. Ikke nok med at de vil hjælpe dig med din sætningsanalyse, vil de bidrage til en bedre sprogforståelse og ikke mindst en stærkere tegnsætning.