Hvad er en novelle?
En novelle er en kort fiktiv prosatekst på typisk 2-7 sider. Grundet det korte format er der oftest et simpelt handlingsforløb med få karakterer, få steder, ét tema, og som foregår over kort tid. Modsat lyrikken er den episk, hvilket betyder, at der er fokus på handlingen frem for stemninger. Noveller kan inddeles i mange forskellige undergenrer som f.eks. gyser, kærlighedsnovelle, fantastisk novelle, komedie, drama m.m., og man skelner mellem to noveller ”Den klassiske novelle” med en ydre konflikt og ”Hverdagsnovellen” med en indre konflikt.
Genretræk i en novelle
Det er vigtigt at huske på genretrækkene, når du analyserer en novelle.
- Tid: Novellen foregår over kort tid. Med andre ord er den fortalte tid kort. Derfor vælger mange novelleforfattere at starte in medias res. In medias res betyder ”midt i handlingen”, så der er ingen blid introduktion eller miljøbeskrivelse, men læseren bliver kastet direkte ind i det centrale for novellen.
- Opbygning: En novelle består typisk af en indledning, en udvikling og en afslutning.
- Konflikten: Konflikten er ofte drivkraften bag opbygningen af novellen, og det er derigennem vi lærer vores karakterer at kende, netop fordi den foregår over så kort tid. Der er typisk kun én konflikt i noveller.
- Karakterer: Der er få karakterer i en novelle, som så til gengæld ofte er meget i fokus. Læg derfor mærke til forholdet mellem karaktererne og om de forskellige personer udvikler sig undervejs. Hovedpersonen udvikler sig gennem novellen og lærer typisk et eller andet undervejs.
- Miljø: Der er korte miljøbeskrivelser i noveller. Det betyder ikke, at miljøet ikke spiller nogen rolle, for det kan det i høj grad. Beskrivelserne er bare flettet mere ind i selve handlingen i stedet for lange, udpenslede afsnit om f.eks. vinden i træerne eller banegårdens menneskemylder.
Temaer: Noveller har ofte et eller flere temaer, som bliver berørt. Det kan være alt fra kærlighed, venskab, familierelationer, sorg, ensomhed m.m.
Fokuspunkter i analysen
Når du analyserer en novelle, skal du ikke kun kigge på genretrækkene ved en novelle. Der er en lang række fokuspunkter, som man skal overveje, når man analyserer. Alle punkterne er ikke nødvendigvis lige vigtige i lige netop din analyse, men mere et værktøj til at se, om man har undersøgt det hele.
Information
- Titel: Hvad er novellens titel?
- Forfatter: Hvem har skrevet novellen? Find relevant information om forfatteren såsom navn, andre udgivelser m.m.
- Serie: Er novellen en del af en større novellesamling?
- Årstal: Hvornår er novellen skrevet?
- Litterær periode: Eksempler på en litterær periode kunne være Det moderne gennembrud, efterkrigstiden m.m.
Genre
- Genretræk: Hvis det er en bestemt type af novelle, er det godt at beskæftige sig med genretræk udover dem, der gælder novellen som genre. Genretrækkene er de elementer, der er typiske for den genre. F.eks. indeholder fantasy overnaturlige elementer. En genre kunne f.eks. være socialrealisme, gyser, krimi m.m.
- Genreskift: Genreskift er, når der sker en klar ændring i genren gennem novellen. Her skal man påpege tydelige træk fra flere genre.
Komposition
Ydre komposition (udseende):
- Layout: Hvordan er novellens layout? Er der forskellige skrifttyper (fonte), tydelige afsnit eller billeder? Hvad betyder det for novellen?
Indre komposition (indhold):
- Resume: Skriv et par linjer med et kort handlingsreferat med en redegørelse for kompositionen. Hvordan er handlingen bygget op? Lav en redegørelse for selve strukturen i novellen og brug f.eks. berettermodellen eller tre-akter-modellen.
- Konflikten: Hvad er konflikten? Og hvad forhindrer personerne i novellen i at nå sit mål? Find konkrete vendepunkter, der får historien til at tage en drejning.
- Handlingsforløb: Hvordan forløber handlingen i novellen? Er det kronologisk/lineært, opbrudt, cirkulært, parallelt? Det er en fordel at lave en handlingslinje.
- Point of no return: Det tidspunkt i handlingen, hvor hovedpersonen ikke kan gå tilbage til sit udgangspunkt uden at have ændret situationen eller sig selv. Point of no return viser dermed, hvilken retning hovedpersonen vælger at gå for at løse konflikten.
- Klimaks: Det sted i handlingen, hvor der er allermest spænding, og konflikten er på sit højeste.
- Rammefortælling: Når starten og slutningen af novellen minder om hinanden. Altså hvis man på den ene eller anden måde er tilbage til samme udgangspunkt.
- In medias res: Det betyder midt i handlingen og er en typisk måde at indlede en novelle på. Her er der ingen introduktion, før læseren kastes ud i handlingen.
- Medsyn eller bagudsyn: Medsyn er, når læseren oplever handlingen samtidig med fortælleren. Bagudsyn er, når fortælleren allerede har oplevet det, når det fortælles videre til læseren.
- Flashback eller flash forwards: Flash back er, når hovedpersonen tænker tilbage på noget, og læseren også går gennem den tidligere handling. Flash forward er i stedet, når der er et spring frem i tiden, som læseren så lærer at kende før hovedpersonen.
Fortæller og synsvinkel
- Jeg-fortæller: En fortællertype, hvor en af hovedpersonerne selv er fortæller. Fortælleren omtaler sig selv som ”jeg”.
- 3.-personsfortæller: En fortællertype, hvor det ikke er en bestemt person, der fortæller. Fortælleren omtaler karaktererne som f.eks. ”hun” eller ”de”.
- Der findes to typer 3.-personsfortællere;
- Alvidende fortæller: ved alt om alle karakterer. Ofte indre synsvinkel på flere eller alle karakterer.
- Observerende fortæller: har en begrænset viden om karakterne. Mest ydre synsvinkel på karaktererne.
- Indre og ydre synsvinkel: Synsvinkel handler om, hvad fortælleren ved om situationen. Indre synsvinkel betyder at fortælleren beskriver karakterens tanker og følelser indefra. Ydre synsvinkel er modsat at fortælleren kun beskriver karakterernes handlinger udefra - altså ligesom et andet menneske ville kunne beskrive situationen.
- Fortællerens pålidelighed: Pålidelighed handler om, hvorvidt fortælleren siger sandheden. Det kan specielt være relevant, hvis fortælleren misforstår eller bevidst fordrejer sin fortælling.
- Fortælletid: Fortælletid er den tid, det tager fortælleren at beskrive handlingsforløbet. Altså om handlingen beskrives med mange detaljer, eller det kun er det mest essentielle, der bliver fortalt. Hænger meget sammen med tempoet.
Personer
- Hvem er hovedpersonen? Lav en indre og ydre personkarakteristik af hovedpersonen og relevante bi-personer. Analysér deres relationer til hinanden – brug f.eks. relationsmodellen for at få et overblik.
- Væremåde: Væremåde er, hvordan karakterernes personlighed bliver udtrykt gennem handlinger, deres sprog og indsigt i egne handlinger.
- Udseende: Det er ikke altid lige vigtigt, hvordan karaktererne ser ud. Hvis der er brugt meget tid på beskrivelser af udseende i novellen, burde man dog overveje, om det kan kobles til andre dele af analysen som f.eks. miljø eller personlig udvikling.
- Interne relationer: Interne relationer er, hvordan karakterenes forhold er. Det kan læses ud fra, hvordan de handler i forhold til hinanden.
- Personlig udvikling: Personlig udvikling er om personerne ændrer deres væremåde. Overvej, om handlingen påvirker personernes væremåde, og hvordan udviklingen kommer til udtryk.
- Navnesymbolik: Har personerne i novellen særlige navne, og har det en betydning for historien?
Miljø
- Stedet: Det sted, hvor handlingen foregår. Herunder både landet, området eller bare rummet i hjemmet. Find gerne eksempler fra teksten.
- Social status: Om karaktererne er i et f.eks. udsat miljø, middelklasse eller overklassen.
- Velkendt eller nyt: Hvorvidt fortælleren kender til stedet i forvejen, kan have betydning for, hvordan det beskrives og hvordan karakteren agerer. Er det nyt kan beskrivelserne være overfladiske, men til gengæld længere end hvis det er et velkendt miljø, hvor fortælleren lægger mere mærke til detaljer i stedet.
- Betydning: Siger miljøet noget om personernes tilstand, og har det en symbolsk betydning? Hvis vejret f.eks. er meget gråt, kan det være et symbol på tristhed, eller hvis træerne springer ud, kan det være symbol på fornyelse og nyt liv.
Tid
- Historisk periode: Historisk periode er i hvilken tidsalder, handlingen foregår i.
- Fortalt tid: Fortalt tid er, hvor lang tid handlingen strækker sig over. F.eks. en eftermiddag eller en skoletime.
- Tempo: Tempoet er, hvor hurtigt handlingen bliver fortalt. Tempoet stiger ofte, når spændingen stiger.
- Er tiden afgørende for novellen? I så fald hvordan?
Virkemidler
- Den sproglige stil: Hvordan er den sproglige stil i novellen? Er den minimalistisk, følelsesbetonet, malerisk, beskrivende m.m.?
- Stilniveau: Stilniveau handler om, hvor formelt sproget er. Hvis der bruges meget slang, korte sætninger og simple ord er det tegn på lav stil. Hvis sætningerne er lange og komplekse, og der bruges sjældne ord, er det tegn på høj stil. Husk altid at se stilniveauet i forhold til den tid, novellen er skrevet i. En ældre tekst kan indeholde ord, som i dag vil være udtryk for høj stil. Man kan også analysere en enkelt karakters stilniveau.
- Dialog: Dialog er samtaler mellem karaktererne. Både mængden af dialogen, og hvordan karaktererne taler sammen, kan være interessant at analysere.
- Sproglige virkemidler/Billedsprog: Billedsprog er en samlet betegnelse for typer af sproglige beskrivelser. Det kaldes også figurer. De bruges til at gøre sproget mere abstrakt og levende for læseren.
- Her er blot nogle forskellige typer af sproglige virkemidler;
- Metafor: Når der bliver sat lighedstegn mellem noget i teksten og noget andet. F.eks. ”Hun var en maskine”.
- Sammenligning: Når man bruger ”som” til at vise, at noget i teksten minder om noget andet. F.eks. ”Han skreg som en bjørn”.
- Personificering: Når abstrakte begreber bliver beskrevet som levende. Abstrakte begreber er noget, som ikke findes fysisk som f.eks. følelser eller døden. Et eksempel på personificering er ”Glæden løb gennem flokken”.
- Besjæling: Når fysiske fænomener bliver beskrevet som levende. Det kan være dyr, naturen eller teknik. F.eks. ”Regnen danser på taget”.
- Symbol: En konkret genstand, der også repræsenterer noget andet. Med andre ord har genstanden en medbetydning. Nogle symboler er faste som f.eks. hjertet er et symbol på kærlighed. Andre gange er der symboler, som kun giver mening i den ene novelle.
- Tomme pladser: Efterlader forfatteren mange pladser i historien, hvor det er op til læseren selv at udfylde hullerne? Så er det et tegn på mange tomme pladser. Hvad betyder det for historien?
- Tone: Hvilken tone er der i novellen? Og hvilken stemning er det med til at skabe? Det kan være, at der er en dyster, humoristisk, sørgelig eller ironisk tone? Hvad har det af betydning for novellen?
Fortolkning
- Tematikker: Tematikker er det, novellen handler om på et mere abstrakt plan. Det kan f.eks. være skilsmisse, forelskelse, sorg eller kulturforskelle. Det kan være en god idé at vente med at lede efter tematikker, til man er langt i sin analyse af de andre punkter. Temaerne bliver beskrevet indirekte, og du kan specielt lægge mærke til miljø og personer. Der er ofte flere tematikker i en novelle, men nogle temaer vil være dominerende i forhold til de andre, og derfor vigtigere at pointere.
- Intertekstualitet: ”Teksten i teksten”. Låner novellen afsnit, eller peger den direkte på indhold fra andre kendte tekster, film eller billeder?
- Budskab: Hvad er budskabet med novellen? Hvad vil den lære os?
- Titel: Hvilken betydning har titel for novellen? Er der samspil med handlingen?
- Slutning: Hvordan afsluttes novellen? Harmonisk eller dramatisk? Er slutningen åben? Hvorfor slutter den, som den gør?
- Målgruppe: Hvem er novellen målrettet til? Hvem vil kunne identificere sig med hovedpersonen? Er der nogle personer i novellen, der repræsenterer en bestemt befolkningsgruppe?
Konklusion
- Vurdering: Hvad er din vurdering af novellen? Hvordan vurderer du, at budskabet kommer ud? Vil du anbefale den til andre, i så fald hvorfor?
- Perspektivering: Kan novellen perspektiveres til andre tekster? Hvad er ligheder og forskelle?
Studieteknik til novelleanalyse
Her er en rækkefølge til, hvordan du kommer igennem en novelleanalyse og udvælger nogle gode fokuspunkter.
Orientér
- Tjek forfatterens navn og årstallet, hvor teksten er udgivet. Ved du fra tidligere noget om forfatterens skrivestil eller den litterære periode, hvor den er udgivet?
- Læs teksten igennem. Hav fokuspunkterne ved hånden og notér, når der er noget, der er relevant for et af punkterne.
Fokusér
- Gennemgå dine noter fra læsningen. Gruppér dem efter emnerne fra fokuspunkterne.
- Forsøg at afkode et mønster. F.eks.: Der er mange beskrivelser af blomster, eller; hovedpersonen bliver mere og mere trist igennem novellen.
- Overvej sammenhænge mellem de forskellige fokuspunkter. F.eks. kunne blomsterne visne, når hovedpersonen bliver trist. Der er ikke altid en sammenhæng, men i de tilfælde kan det være godt at overveje om der netop er en grund til at blomsten i naturen og hovedpersonen ikke udtrykker det samme?
Intensivér
- Gå mere i dybden med de fokuspunkter, som virker relevante. Ofte er 2-4 emner nok til en god analyse. Husk at bygge dine analytiske argumenter op. Først kommer du med din påstand, så et belæg i form af et eksempel (gerne et citat) og så en konklusion på, hvad eksemplet viser.
- Tjek sammenhængene mellem fokuspunkterne. Sammenhængene gør, at det ikke bare er en analyse af forskellige dele af teksten, men viser at du ser teksten som en helhed.
- Overvej, om du skal undersøge forfatteren eller perioden mere. Det kan være en måde, hvor du kan binde de forskellige fokuspunkter sammen. Det kunne f.eks. være at udgivelsestidspunktet tydede på, at det kunne være en minimalistisk novelle fra 90’erne, og så kunne man tjekke om periodens træk passede på novellen.
Perspektivér
- Tænk over, om du har læst andet, der adskiller sig fra eller ligner den novelle, du analyserer. Er der f.eks. nogle af de samme tematikker eller miljøer?
- Perspektiveringen kan også være til strømninger i tiden f.eks. forbrugskulturen eller feminisme. Denne del skal dog ikke fylde særlig meget og kun lige give et hint til, at novellen kan ses i en større sammenhæng.
En novelleanalyse kan virke kompleks, og der er også mange delelementer, som man skal overveje. Når man læser flere noveller, kan man begynde at sammenligne dem, og det bliver nemmere at se, hvad der er specielt ved en bestemt novelle. Indtil da er det godt at have fokuspunkterne ved sin side, så man kan få tjekket det hele i novellens sproglige labyrint.
Husk altid at læse din analyse igennem for sproglige fejl og hav styr på dine kommaer.
Video om novelleanalyse
Se nedenstående video fra Restudy om analysen af genre, handling og komposition samt de forskellige handlings modeller.
Find mange flere videoer om faglige emner på Restudy.
