Konjunktioner: bind hoved- og ledsætninger sammen med bindeord

Bindeord eller konjunktioner er ord, der binder sætninger sammen. Har du svært ved at huske det latinske ord, konjunktion, kan du dele det op. Kon betyder med, og junktion er der, hvor noget mødes. Eksempelvis bruger englænderne ordet junction, når de taler om et lyskryds. Konjunktionen er det sted, hvor to dele af en hel sætning mødes.

Inden for bindeord taler man overordnet om to typer af konjunktioner. Det er sideordnende – og underordnende konjunktioner. Googler du konjunktioner, støder du muligvis på, at konjunktioner kan inddeles i de to underkategorier samordnende – og komplekse konjunktioner. Dem behøver du heldigvis ikke bekymre dig om. De er ikke nødvendige for at anvende og forstå bindeord ift. syntaks (kryds, bolle, trekant m.fl.) eller grammatik (punktum og komma m.m.).

Sideordnende konjunktioner binder to ligeværdige sætninger eller enkelte ord sammen.

• Og, men, eller, samt, for, både og, hverken eller, enten eller

Jens Hansen drak en øl, men Ole Birgersen drak ingen øl, og Kurt Strøm tyllede hele kanden. Hverken den ene eller den anden drak en moderat mængde. De drak enten lidt eller meget.
De drak både med forsigtighed og med hensynsløshed, for de nød deres øl forskelligt.

Underordnende konjunktioner binder en ledsætning sammen med en hovedsætning. Ledsætninger eksisterer kun for at give ekstra information om en hovedsætning.

Denne ekstra information kan være af forskellige typer. Ingen af disse er nødvendige for at bruge bindeord, men det kan være rart at forstå deres betydning, og hvornår de bruges.

• Spørgsmål: hvem, hvad, hvor, hvordan, hvorfor, om, hvorvidt
• Udsagn: at-sætninger f.eks. ”at det ikke gik godt, er årsagen til min sorg"
• Relative: der, som
• Betingelse: hvis, medmindre, bare, såfremt, undtagen, ifald, dersom, dog
• Sammenligning: des, jo, som om, ligesom, desto, end, såsom, som
• Tid: da, når, så snart, dengang, inden, før, efter, mens, idet, siden
• Indrømmelse: uden at, selvom, til trods for, uagtet, hvorimod, skønt,
• Hensigt og følge: at, for at, så at, sådan at, således at
• Årsag: fordi, da, siden, eftersom

Nogle konjunktioner har mange mulige udtryk, men generelt kan vi forstå betydningen af en sætning gennem de ni kategorier af betydninger, hvor bindeordet står i.

Bindeord binder som sagt sætninger sammen – både ledsætninger med hovedsætninger og hovedsætninger med andre hovedsætninger såvel som ledsætninger med ledsætninger. Udover at fortælle om forholdet mellem sætningerne bruger vi også bindeord grammatisk.

• Underordnende bindeord indleder ledsætninger og bruges til at sætte komma samt bestemme ordstilling.
• Sideordnende bindeord adskiller hovedsætninger med komma.

Har du brug for en opfriskning af kommareglerne, kan du lære alt om komma, og hvordan du sætter det svære komma i denne artikel.

Bindeordet indleder en ledsætning.

• Det kan ske, at en hvalp tisser på gulvet, selvom man tager sine forholdsregler.
• Vi spiser pizzaen, der har været på gulvet, uagtet den har lidt nullermænd!

Bindeordet adskiller to hovedsætninger.

• Jeg vil gerne spille golf, men du vil hellere hygge med en film.
• Du er god til at knipse, og jeg er god til at fløjte.

Bindeordet står først i helsætning (det første ord efter punktum).

• Hvis det skal være sådan, går jeg.
• Fordi papegøjen skriger, vil jeg hellere blive hjemme.
• Medmindre det stopper med at regne, ser jeg ingen udvej fra at tage bussen.

Bindeordet indleder en indskudt ledsætning.

• Pigen, som var meget lille, ville ikke prøve rutsjebanen i Tivoli
• Drengen, der hader at gå ture, gik en tur i Kongens have.

En helsætning er alt det, der står mellem to punktummer. Det betyder, at en korrekt helsætning består af mindst én hovedsætning. Det skal den, fordi en hovedsætning er der, hvor betydningen ligger. Uden hovedsætning duer helsætningen ikke.

Hovedsætningen er den del af en helsætning, dvs. mellem to punktummer, der indeholder den centrale betydning. Hovedsætninger indeholder i modsætning til ledsætninger altid grundled(X) og udsagnsled (●) og kan stå alene, fordi de betyder noget i sig selv.

Med undtagelse af særlige tilfælde, som bydemåde ”Gå!” = Du(X) skal gå(O), kan du derfor altid udelukke, at noget er en hovedsætning, hvis du ikke kan finde X / subjekt og O / verbal.

Efter kommaet er der ikke noget X eller ● i ”dog ikke jordbær”, og det er derfor umuligt, at det er hovedsætningen.

Ledsætninger er sætninger, der er led i en anden sætning. Med led menes f.eks. grundled(X), udsagnsled (●), genstandsled (▲) og biled (~).

Som du kan se i oversigten over de underordnede konjunktioner, har konjunktioner, der indleder ledsætninger, en funktion. De arbejder så at sige for hovedsætningen og hjælper med at uddybe hovedsætningens betydning.

I eksemplet med ”Karla plukker bær i skoven, dog ikke jordbær”, bruges ledsætningen ”dog ikke jordbær” til at begrænse hovedsætningens betydning. Karla plukker alle mulige bær – bare/dog IKKE jordbær. Ledsætningen arbejder altså for hovedsætningen, og den måde ledsætningen arbejder på har at gøre med bindeordets betydning (se kategorier).

Vi har en hel artikel, der kun handler om hovedsætninger og ledsætninger, hvis du ønsker at knække koden til byggestenene til de danske sætninger. Læs artiklen om hovedsætninger og ledsætninger her.