De danske kommaregler kan være svære at blive kloge på. Måske har du hørt, man sætter komma efter, hvad man synes, lyder rigtigt, at der altid skal komma før men, eller at man bare skal sætte kryds og bolle, og så burde det køre fint? Helt simpelt er det ikke, for det er langt fra tilfældigt, hvor man sætter kommaerne. En korrekt kommatering gør ikke blot en tekst mere læsbar, men det kan også være altafgørende for dens betydning. I bund og grund handler det hele om sprogforståelse og grammatik.
Jeg har her samlet 5 komma tips samt en uddybende beskrivelse af, hvordan flere af de danske kommaregler er bygget op om grammatik. Jeg har sørget for at farvelægge bestemte led i eksempelsætningerne for at skabe et bedre overblik.
Startkommaet - den valgfrie kommaregel
Det er værd at nævne, at jeg benytter mig af reglen for startkommaet, også kendt som det grammatiske komma, da det er en regel, som for det meste er gældende i grundskolen og på gymnasiet, og der opfordres derfor til at bruge denne regel. Når man bruger startkomma, betyder det, at man både skal sætte komma før en hovedsætning og en ledsætning, til forskel for ikke at bruge startkomma, hvor man kun sætter komma foran en hovedsætning og udelader kommaet før en ledsætning. Se artikel om hovedsætning og ledsætning. Helt generelt er det valgfrit, om man vil bruge det.
1. Komma ved neksus
Du har måske kendskab til kommaregler som: komma før men, komma før at eller komma før hv-ord. Der er noget om snakken, men de regler er ikke en selvfølge, som man kan komme til at tro. Det hele handler i virkeligheden om dét, som man kalder neksus.
Hvad er neksus?
Neksus er det grundlæggende og vigtigste at kende til, når man skal sætte kommaer. Det er en slags storebror til en masse små kommaregler, eksempelvis de tre jeg nævnte i starten af afsnittet.
Et neksus består af et udsagnsled (verballed) og et grundled (subjekt), der hører sammen med udsagnsleddet. Mange kender også denne regel ved at skulle sætte kryds og bolle. Se artikel om udsagnsled og grundled. Der kan maksimalt være ét neksus i én hovedsætning eller ledsætning, og det er netop her kommaet kommer ind i billedet - for at adskille flere neksus. Du kan tænke det sådan, at neksus ikke kan lide at stå sammen med andre neksus, og de er derfor nødt til at blive adskilt af et komma.
Her har jeg illustreret processen med en lille tegneserie.
Og det kan se sådan her ud i en sætning:
- Hun kører på sin cykel, når solen skinner.
- Hun kører på sin cykel, når solen skinner.
I ovenstående eksempel er der altså to neksus: hun+kører og solen+skinner, og derfor skal der være et komma imellem dem. Med denne vigtige regel på plads er det nu tid til at kigge på, hvordan bestemte ord kan indikere, hvor der kan sættes komma mellem to neksus.
Bindeord
Bindeord (konjunktioner), som for eksempel: men, eller, fordi, og, selv om, at, da og når, er typiske hoved- eller ledsætningsindledere. Det betyder, at hvis en af disse ord står mellem to neksus, så skal der sættes komma foran ordet. Det er her, at reglerne for “komma foran men” og “komma foran at” stammer fra.
- Det var svært, men vi klarede det alligevel.
- Fuglen flyver hurtigt, og firbenet kravler langsomt.
- Nu må du forstå, at Katja er allergisk.
Det er dog en vigtig huskeregel med ordet at, da der ikke altid skal være komma foran det ord. Hvis at lægger sig til et udsagnsord, altså det skaber bøjningsformen infinitiv eller “at-formen”, skal der ikke være komma.
- Han blev stærk af at cykle, fordi der var mange bakker.
Da at her lægger sig til ordet cykle, står kommaet ikke foran at, i stedet har det fundet plads ved bindeordet fordi. Der skal altså oftest sættes komma foran et bindeord, men det er vigtigt at tjekke efter, om der er neksus på begge sider af ordet først.
Spørgeord
Ved spørgeord, også kendt som hv-ord, skal der oftest sættes komma før. Her skal man kigge efter ord som: hvem, hvor, hvad, hvornår, hvordan og hvorfor.
- Jeg ved godt, hvem hun er.
- Du må forklare mig, hvorfor det skete.
- Vi er venner, uanset hvad der sker.
Man skal dog være opmærksom på, at der i bestemte sætninger kan lægge sig små ord til spørgeordene. Dette kan eksempelvis ses i det tredje eksempel. Det betyder, at hvis et komma bliver sat mellem spørgeordet og støtte-ordet, så giver sætningen ikke mening. I det tilfælde skal kommaet sættes før støtte-ordet.
Henførende stedord
En sidste god huskeregel, hvad angår neksus, er de henførende stedord, som kan indikere, hvor et komma skal sættes. Ordene som og der er nemlig også ledsætningsindledere, hvor der skal sættes komma foran.
Måden man kan finde ud af, om ordene som og der er ledsætningsindledere, er hvis man kan bytte rundt på dem, og sætningen stadig giver mening.
- Katten kigger ud af ruden, som/der er beskidt.
I dette eksempel giver sætningen mening både ved brug af som eller der.
Så bindeord, spørgeord og henførende stedord bestemmer altså ikke, om der skal være komma, det gør neksus. Til gengæld kan ordene vejlede til, hvor man kan sætte sit komma.
2. opremsningskommaet
Opremsningskomma er den typiske "indkøbsseddel-remse”. Det forekommer, når man opremser mere end 2 ting i en sætning, der kan være beskrivende ord eller forskellige genstande.
- Far købte mel, smør, æg og tomater.
- Blomsten er stor, rød og smuk.
Man kan sige, at kommaerne står i stedet for ordet og. Dog skal der på dansk stå et og tilbage ved opremsning mellem de to sidste opremsede ord.
3. komma før imperativ
Imperativ er den korte form, som et udsagnsord kan bøjes til. Formen er også kendt som bydeform, og det kan genkendes ved, at det lyder som et påbud, altså en ordre på noget bestemt, man skal gøre. Der skal komma før imperativ, da der lægger sig et implicit - altså usynligt - grundled til udsagnsleddet. Der skabes altså et neksus.
- Sluk telefonen, gå en tur, og få noget frisk luft.
- Spis en gulerod, eller drik noget vand.
Selvom denne sætning godt kan minde om opremsning, skal der stadig komma foran bindeord som og eller eller grundet, at der er flere implicitte neksus i de to eksempler.
Så hvis der er flere udsagnsled i bydeform, skal der være komma imellem.
4. Komma omkring indskudt sætning
En indskudt sætning forekommer, når der er placeret en sætning, typisk en indskydelse med ny information, imellem et neksus. Jeg har skrevet det samme eksempel to gange for at gøre opmærksom på sætningens udsagnsled og grundled samt det samlede neksus.
- Filmen, som var meget lang, handlede om en elg i en skov.
- Filmen, som var meget lang, handlede om en elg i en skov.
For at tjekke efter, om den mistænkte indskudte sætning faktisk er en indskudt sætning, kan man prøve at fjerne den for at se, om resten af sætningen stadig giver mening. Her bruger jeg eksemplet fra før, men fjerner den indskudte sætning.
- Filmen handlede om en elg i en skov.
Den omkringliggende sætning giver altså stadig mening uden indskydelsen: som var meget lang, derfor skal der være komma omkring den indskudte sætning.
5. Komma omkring tiltale og udråbsord
De små kommaregler, jeg kommer omkring i dette afsnit, er ikke drevet af grammatik, men derimod bestemte ord, der typisk finder sted i talesprog, altså det sprog vi bruger, når vi taler sammen, eller ved replikker i en tekst.
Først er der komma omkring tiltale, som forekommer ved egenavne (proprium), når man taler til eller om nogen.
- Min kæreste, Anders, er god til at spille guitar.
- Vi skal spise, farmor!
Det er en ligetil regel, der er meget vigtig. Hvis man ikke benytter denne regel, kan der nemt opstå forvirring, eksempelvis ved farmor-eksemplet:
- Vi skal spise farmor!
Uden kommaet kan sætningen nu læses, som at vi skal spise stakkels farmor, der har en helt anden betydning end eksemplet med kommaet. Komma foran tiltale sætter altså rammen for meningen af sætningen.
Komma omkring udråbsord (interjektion) er tilstede ved ord, der typisk er brugt i talesprog som: av, åh, ej, hej, ja og nej.
- Av, jeg slog mig!
- Åh, jeg forstår det ikke.
Der findes mange flere udråbsord, end dem der lige er blevet nævnt. En måde man kan se, om et ord er et udråbsord, er ved at kigge på, om det efterligner lyde eller reaktioner, man bruger i det daglige sprog. Det er altså ord, der typisk ikke forekommer i en faglig artikel, men de kan sagtens være brugt i tegneserier eller noveller, når nogen taler sammen.
Det er ikke så svært, når man først får det lært
Det var rigtig mange regler på en gang, og det kan godt virke overvældende. Nu handler det om at få brugt dem, så du bliver god nok til at sætte kommaer, til at du slet ikke skal tænke over det.
En god øvelse kan være at finde en gammel avis frem og finde grundled og udsagnsled (kryds og bolle) og undersøge, om kommaerne er sat rigtigt. Du kan også kigge på noget, du selv har skrevet og prøve at sætte kommaer. Der er også hjemmesider med opgaver til at få trænet at sætte kommaer. Her er der en quiz med startkomma.
Lær en regel ad gangen, og så skal du nok blive en sand komma-mester og udvikle din skriftlige færdighed. Jeg håber mit indlæg har givet inspiration til at nørde i tegnsætning og grammatik, for det kan være super sjovt, når man lige fanger fidusen.
