Hvad er et stedord?
Stedord er alternative ord, vi bruger, når vi taler om et navneord dvs. personer, dyr, ting og begreber uden at bruge deres rigtige navn som appellativ (kvinden/en kvinde) eller egennavn (Beatrice). Der findes utroligt mange ord, vi kan bruge såsom mig, han, vi, sin osv. Man skal virkelig være en blæksprutte for at huske dem alle sammen. Heldigvis kan blæksprutten få hjælp af sine otte arme (vidste du, at blæksprutter har en hjerne i hver arm?) til at holde styr på de otte kategorier af stedord på dansk.
Hvad er personligt pronomen?
Der findes reelt tre bøjninger af de personlige pronomener. Det er nominativ(navneform), akkusativ(genstand) og genitiv(ejefald). Genitiv er den form, der senere kaldes ejestedord, og derfor er den undladt her. Ligeledes går mange ord i akkusativ igen i de tilbagevisende stedord, som også bliver gennemgået senere, men her har de en anden funktion.
Nominativ, den første kategori, er dem du kender fra et helt normalt bøjningsskema:
- jeg, du, De
- han, hun
- den, det
- vi, I, de
Akkusativ, den anden kategori, er det ord som handlingen(verballeddet) retter sig mod:
- mig, dig, Dem
- ham, hende
- den, det
- os, jer, dem
Heksen spiser ham, mens hun koger hende til suppe, steger dem og kværner os til krydderi.
I sætningen ovenfor ved vi ikke, hvilke personer der tales om, men vi ved, at heksen spiser en af hankøn og koger en af hunkøn. Tænker vi det ind i en alternativ version af Hans og Grethe, kan vi forestille os, at vi har fået nogle navne undervejs. Brugen af hankøn ’ham’ og hunkøn ’hende’ peger på personer eller navne i teksten. Ofte vil akkusativ være direkte objekt eller hensynsled (indirekte objekt) i en sætning, men det kan f.eks. også være omsagnsled til grundled, hvis der anvendes et kopulaverbum som er, hedder eller bliver.
Hvad er et refleksivt pronomen?
De refleksive pronomener er dem, vi spejler os i. Når vi bruger et refleksivt pronomen, bruger vi ordet til at sige, at handlingen er rettet mod subjektet. Disse ord kaldes også tilbagevisende stedord og hedder:
- Mig(selv), sig(selv), dig(selv), Dem(selv)
- Os(selv), dem
De store, behårede mænd i svømmehallen vaskede sig først, og derefter vaskede vi os.
Far var ligeglad og skyllede sig. Han spurgte: ”Hvorfor vasker du dig ikke?”
”Jeg venter med at vaske mig”, svarede jeg.
Der var også nogle med et handikap. Deres handikaphjælpere vaskede dem.
”Bare vent, du bliver også stor og behåret en dag, og pigernes kroppe ændrer sig også”, grinte far.
Så trådte Kronprins Frederik ind med fuld dusk. ”Tør De godt at vaske Dem selv her?”, himlede jeg med øjnene.
Hvad er et possessivt pronomen?
Possessive pronomener er den tredje kategori. Dem kalder vi også ejestedord, fordi de påpeger, hvem der ejer nogen, noget eller nogle. Du kan også støde på dem som genitiv i de personlige pronomener.
De possessive pronomener hedder:
- min, mit, mine
- din, dit, dine
- sin, sit, sine
- deres, vores, jeres
- hendes, hans
Præsidenten overrækker hendes medalje
Det er hans hund, der gør med sit stemmebånd.
Dronningen vinker med sin hånd til sine følgere
Beyoncé og Jay Z fester i deres hjem efter Oscar-uddelingen, mens vi slænger i vores sofaer.
”Jeg elsker jer. Det er jeres skyld, at jeg står her i dag”, lød det igen og igen fra Oscar-scenen.
Sin, sit og sine bruges kun, når subjektet er ejeren af objektet. I eksemplet med hunden er det hunden, der er, hvor ’det’ er det foreløbige subjekt. Skal man bruge sit eller sin(e), skal ejeren udføre handlingen. F.eks. Han tager sin(e) hund(e) med på tur.
Hvad er et reciprokt pronomen?
Reciprokke pronominer, også kaldet gensidigt tilbagevisende stedord, fungerer ligesom tilbagevisende stedord. Det, der gør dem anderledes, er, at man i flertal ikke retter handlingen mod sig selv men mod hinanden.
- Hinanden, hinandens
- Hverandre, hverandres
Ved tilbagevisende stedord vasker vi os dvs. hver person vasker sig selv
Ved gensidigt tilbagevisende stedord vasker vi hinanden dvs. hver person vasker den anden.
Vi hilser på hinanden
Thomas og Kim sagde ja til hinanden på Københavns Rådhus.
Et ældre ægtepar gav hverandre en ferie til Maldiverne og donerede resten til Hus Forbi og Julemærkefonden, efter de vandt i Eurojackpot.
Hvad er interrogative og relative pronomener?
Interrogativt pronomen og relative pronomener; spørgestedord og henførende stedord. Du kender dem nok bedst som hv-ord, der og som.
De interrogative indleder spørgsmål, mens de henførende fører hen til betydningen af noget, der siges før eller efter f.eks. en uddybning af, hvad ’det’ eller ’den’ er i sætningen.
- Hvem, hvad, hvorfor og hvordan
- Hvis, hvornår, hvorledes og hvorvidt
- Hvilken, hvilket og hvilke m.fl.
- Der, som
Hvilken bil taler vi om?
Hvad foregår der?
Det er gratis at gå på museum, når man ved hvilke museer, som tilbyder det.
Der findes altid spørgsmål om hvorfor, hvordan eller hvornår til et svar.
Ian havde et barn med hjem fra børnehaven, hvis ansigt han ikke genkendte.
Hvad er et demonstrativt pronomen?
Demonstrativ er den syvende kategori af pronomener (du er næsten i mål!). Et andet ord for demonstrativ er påpegende. Påpegende stedord peger noget bestemt eller anderledes ud.
- den, det, de dem
- denne, dette
- begge og disse
Denne bil har disse hjul modsat dette tog, der mangler begge hjul. Den er garanteret dyr.
Det er de sko, jeg ønsker mig i julegave. Det er dem!
Selvom de, den, det og dem også er helt almindelige personlige pronomener, kan de altså bruges på en måde, der gør dem demonstrative eller påpegende. Det er ordets funktion i sætningen, der afgør kategorien.
Hvad er et indefinit pronomen?
Indefinit betyder udefinerbar. Det er de ubestemte stedord. De refererer til noget uklart. I stedet for at liste alle de ting op, vi inkluderer eller ekskluderer, bruger vi de ubestemte stedord til at gruppere alt det, vi taler om eller ikke taler om.
- Man, én, ét, (ens)
- Ingen og intet
- Nogen(s), noget(s) og nogle(s)
”Jeg har ingen”
Dvs. alle de mulige ting, personer eller dyr man er blevet spurgt, om man har.
”Du så intet!”
Dvs. alt det man så eller ikke så, som kan være relevant for situationen, hvilket er en lang liste.
”Man kan se, at solen skinner i dag”
Dvs. alle, der ikke sover, hvis syn ikke er blokeret, på den side af jorden, kan se det.
”Det er ens” dvs. det er nogens, men vi ved ikke, om det er Mattias’, Laibas eller min papegøjes.
Ens, nogens, nogets og nogles kan også betragtes som possessive pronomener, da de har ejefalds -s. De hører til begge kategorier, fordi ejeren er en udefinerbar person, ting eller dyr.
Øvelse - stedord
Som en øvelse kan du hente en bog, I har derhjemme eller en tekst på nettet om noget, du interesserer dig for f.eks. dans, gaming, friluftsliv, fodbold, musik m.fl.
Vælg fem til ti forskellige stedord. Giv et bud på, hvorfor ordet er brugt. Sammenlign derefter med eksemplerne herfra.
I nedenstående video fra Restudy kan du lære mere om, hvordan du lærer at bruge ordklassen. I videoen gennemgås det personlige, tilbagevisende og henvisende stedord/pronomen, samt ejestedord/possessive pronominer og spørgeord/interrogative pronominer.
Rigtig god fornøjelse med stedordene!
