Hvad navneord egentlig er, og hvordan du bøjer ordklassen

Du er måske allerede stødt på navneord i danskundervisningen, når ordklasser har været på skemaet, det var måske endda den første ordklasse, du har lært om. Men selvom det måske kan synes simpelt og ligetil, kan det være godt at få styr på reglerne lige en gang til. Findes der virkelig forskellige slags navneord? Hvordan bøjer man et navneord? Vent, er der nu også flere forskellige måder at bøje et navneord på, og hvordan gør man nu det? Disse spørgsmål vil jeg prøve at besvare gennem denne artikel.

Navneord er den største ordklasse, vi har i vores sprog. Det er ord, som betegner levende væsner, ting, steder og begreber. Du kender dem måske også som substantiver, og på dansk har denne ordklasse to forskellige køn: fælleskøn og intetkøn. Helt simpelt er et navneord fælleskøn, hvis der kan sættes en foran, og det er intetkøn, hvis der skal sættes et foran.

Der findes faktisk to forskellige slags navneord, så lad os tage et kig på de to grupper.

Appellativer er sandsynligvis den gruppe af navneord, du kender bedst. Det er denne gruppe, som betegner væsner, begreber, og genstande.

Eksempler på appellativer kan være: bord, ur, træ, skjorte, venskab og hund.

Proprier er også en gruppe af navneord, men denne slags betegner navne - det kan både være navne på mennesker, lande, byer eller mærker. Denne slags navneord skal altid staves med stort. Her er også et par eksempler på nogle proprier: Søren, København, Nike og Spanien.

Overordnet kan man sige, at appellativ er navne for genstande, og at et egennavne, proprium, er navne for et individ eller et bestemt sted.

Navneord kan bøjes, og det er heldigvis meget nemt, da næsten alle navneord bliver bøjet på samme måde, det er de navneord, som man kalder regelmæssige.

Navneord kan bøjes i ental (singularis) og flertal (pluralis), det handler altså om mængde. Her kan det godt ske, at vokalerne ændrer form, når man bøjer et ord fra singularis til pluralis.

Navneord kan også bøjes ubestemt (en stol) eller bestemt (stolen). Det betyder, om der er tale om en hvilken som helst stol eller om en helt bestemt stol.

Navneord kan altså bøjes på 4 forskellige måder i alt:

1. Ubestemt ental
2. Bestemt ental
3. Ubestemt flertal
4. Bestemt flertal

Hvis vi sætter navneord ind i et skema med de her forskellige bøjninger, vil vi kunne se et mønster.

Her i skemaet kan du se nogle interessante sammenhænge.

• Når du bøjer et navneord fra ubestemt ental til bestemt ental, sætter du artiklen (en eller et) bag på navneordet.
  • en stol → stol + en = stolen
  • et brev → brev + et = brevet

• Hvis der allerede står et -e til sidst i navneordet ved ubestemt ental, sættes der kun et -n eller -t bagpå. Man kan sige, at de to e’er smelter sammen til ét.
  • en uge → uge + en = ugen

• Ubestemt ental kan have endelserne -e, -r eller -er.

• Når du bøjer et ord fra ubestemt flertal til bestemt, bliver endelsen fra ubestemt flertal koblet sammen med -ne.
  • tasker + -ne = taskerne

Bøjningerne ved de regelmæssige navneord har altså en slags regler, som kan gøre det mere overskueligt at finde ud af, hvordan et navneord er bøjet.

Nu har vi gennemgået, hvordan man bøjer regelmæssige navneord. Der findes dog også det, som man kalder uregelmæssige navneord. Uregelmæssige navneord er navneord, der ikke følger de slags bøjningsregler, som vi fandt frem til ved skemaet. Ved uregelmæssige navneord kan nogle navneord være bøjet ens ved ental og flertal, og det kan også ske, at vokalerne ændrer sig. Der er også nogle navneord, som slet ikke kan bøjes i alle fire former.

Ved eksempel 1. mand skifter a til æ, når ordet bøjes i flertal, ved eksempel 3. æg staves ordet på præcis samme måde ved ubestemt ental og ubestemt flertal, og både ved eksempel 4. vand og 5. penge er der bøjninger i ental, som ordene ikke kan have.

Sidst men ikke mindst, er der et fællestræk for alle disse eksempler på uregelmæssige navneord. De følger nemlig ikke mønsteret med endelserne, der er ved regelmæssige navneord. Uregelmæssige navneord kan altså godt være drilske.

Det er faktisk ret simpelt at bøje navneord ud fra kasus. Dette er fordi, vi kun bruger to forskellige slags kasus på dansk til denne ordklasse - nemlig nominativ og genitiv.

Genitiv

Et navneord står i genitiv, når der er tale om ejerskab. Dette kan altså genkendes, når der skal det såkaldte ejefalds-s bag på et ord.

• Hundens pels

• Damens æble

Der er dog også andre måder at lave genitiv på. Ved ord, der allerede slutter på -s, sættes der en apostrof, og ved forkortelser sættes der en apostrof efterfulgt af et -s.

• Thomas’ tegning

• SF’s partimedlemmer

Nominativ

Nominativ er egentlig bare alle de navneord, som ikke er bøjet i genitiv.

Kasus for navneord er altså meget simpelt på dansk, især hvis man sammenligner det med andre sprog. På tysk kan navneord nemlig have 4 forskellige slags kasus: nominativ og genitiv ligesom på dansk, men også akkusativ og dativ. Dette er fordi, de artikler, som lægger sig til navneord, ændrer sig efter, hvilken kasus, de står i på tysk.

Navneord er en stor og vigtig ordklasse, som består af appellativer og proprier. Navneord kan bøjes både i tid og bestemthed, og når de er regelmæssige følger der et bestemt regelsæt for, hvordan de bøjes. Hvis et navneord derimod er uregelmæssigt, bøjes det på nogle anderledes og unikke måder, så det skal man være på vagt for. Sidst men ikke mindst, kan navneord på dansk have to forskellige kasus, nominativ og genitiv, hvor de bliver bøjet i genitiv, når der bruges et ejefalds-s eller en apostrof.

Hvis du har lyst til at træne dig selv i at finde substantiver, kan du prøve denne test.