Udsagnsord, og hvordan du genkender dem
Udsagnsord, også kendt som verber, er en ordklasse, som handlinger og bevægelser hører til - man kan sige, at det er en aktiv ordklasse. Udsagnsord er ret vigtige, da det er den slags ord, der bestemmer, hvilken tid der er i sætningen, altså om man taler om noget, der skete i fortiden, om noget der sker nu, eller måske endda noget der ikke er sket endnu.
Udsagnsordet bøjes blandt andet efter tid, men der er også andre slags bøjninger. Heldigvis følger næsten alle udsagnsord det samme system, når man bøjer dem - så hvis du kan bøje ét udsagnsord, kan du hurtigt finde ud af, hvordan du bøjer et andet. Lad os kigge på, hvordan man egentlig bøjer udsagnsord.
De forskellige tider og bøjninger
På dansk er verber ikke bøjet efter den ting eller de personer, det lægger sig til, som det kan være på andre sprog som engelsk, fransk og tysk. Her er det typisk endelserne på udsagnsordet, som ændrer sig alt efter, hvem der er subjekt. Som sagt er det ikke noget, vi skal tænke over på dansk, til gengæld skal vi være opmærksomme på, hvordan udsagnsordene er bøjet efter tid.
Man kan dele bøjningerne op i to forskellige grupper: de bøjninger som kan dannes af ét udsagnsord, og de bøjninger som kan dannes af to udsagnsord.
Bøjninger med ét udsagnsord
Der er fire forskellige bøjninger, der passer til denne gruppe: imperativ, infinitiv, præsens og præteritum. Det er de bøjninger, du sandsynligvis vil lære først, og det er nok også dem, du bruger mest. De forskellige bøjninger kan se sådan her ud i et skema:
| Imperativ (bydeform) | Infinitiv (navneform) | Præsens (nutid) | Præteritum (datid) |
| spis | at spise | spiser | spiste |
| læs | at læse | læser | læste |
| fisk | at fiske | fisker | fiskede |
| spil | at spille | spiller | spillede |
| drik | at drikke | drikker | drak |
| sov | at sove | sover | sov |
Imperativ (bydeform)
Imperativ, også kendt som stammen, er den rå form af udsagnsordet, altså det er den korteste bøjning. Du kan forestille dig, at det er kernen af ordet, som de andre bøjninger bygger ovenpå. Denne bøjning angiver heller ikke tid. Du kan kende dem ved, at det lyder som kommandoer eller opfordringer til at gøre noget:
- Spis din mad! Lav dine lektier! Gå med hunden!
Her kan man også se, at der ikke lægger sig et subjekt udsagnsordet, og at ordet faktisk kan stå alene i en sætning for sig selv. Det er fordi, subjektet, altså den person som udfører handlingen, er implicit. Man ved godt, når man hører de ovenstående sætninger, at det drejer som om den, der er modtageren af kommandoerne. Du kan læse mere om det implicitte subjekt i denne artikel om de danske kommaregler.
Infinitiv (navneform/at-formen)
Infinitiv har lidt forskellige navne, det kender den måske også som at-formen, altså det er den bøjning, hvor der skal kobles at foran. Udover det, kan man også se i skemaet, at de ord, som er bøjet i infinitiv, får en -e endelse.
Denne bøjning angiver heller ikke tiden, og helt specielt for denne bøjning er, at den kun kan være i en sætning, hvis der allerede er et andet udsagnsord, som er bøjet efter tid. Her er to eksempler, hvor infinitiven er markeret med blå, og det andet verbum er markeret med en rød.
- Jeg elsker at svømme i søen.
- De prøvede at hoppe over hegnet.
Infinitiven er altså en bøjning i sig selv, selvom der også skal være et andet udsagnsord i sætningen for at angive tiden.
Præsens (nutid)
Præsens er den latinske betegnelse for nutid, som altså er bøjninger for handlinger, der sker lige nu, denne bøjning bestemmer derfor tiden. Denne bøjning har altid endelsen -er.
Præteritum (datid)
Præteritum, som betyder datid, er bøjningen for ting, der allerede er sket. Denne bøjning kan godt være lidt drilsk, da der både er regelmæssige og uregelmæssige udsagnsord, som påvirker denne bøjning.
De regelmæssige er de udsagnsord, som slutter på -te, -ede eller -de som du kan se i skemaet under præteritum. Spis og læs har begge endelsen -te, og fisk og spil har endelsen -ede, så disse udsagnsord har en regelmæssig bøjning.
Derimod med de uregelmæssige er der ikke en konkret bøjning - de skifter oftest vokal, og nogle gange tilføjes der også et -t. Hvis du kigger i bøjningsskemaet, kan du se, at de sidste to udsagnsord, drik og sov, er uregelmæssige: drik skifter vokal fra i til a, sov bliver stavet på præcis samme måde som ved imperativ, og ingen af dem har de regelmæssige endelser.
Så et tegn på, at et udsagnsord er bøjet i præteritum, er at det enten har endelsen -te, -ede eller -de, men det kan også være, hvis de skifter vokal.
Bøjninger med to udsagnsord
Der er som sagt også bøjninger, der består af to udsagnsord: perfektum, pluskvamperfektum og futurum. Lad os prøve at sætte disse bøjninger ind i skemaet fra før.
| Imperativ (bydeform) | Infinitiv (navneform) | Præsens (nutid) | Præteritum (datid) | Perfektum (førnutid) | Pluskvamperfektum (førdatid) | Futurum (fremtid) |
| spis | at spise | spiser | spiste | har spist | havde spist | kunne spise |
| læs | at læse | læser | læste | har læst | havde læst | kunne læse |
| fisk | at fiske | fisker | fiskede | har fisket | havde fisket | kunne fiske |
| spil | at spille | spiller | spillede | har spillet | havde spillet | kunne spille |
| drik | at drikke | drikker | drak | har drukket | havde drukket | kunne drikke |
| sov | at sove | sover | sov | har sovet | havde sovet | kunne sove |
Perfektum
Perfektum er den latinske betegnelse for førnutid. Måske tænker du nu, jamen er perfektum ikke det samme som præteritum, da det bare foregår før nutiden? Det er faktisk ikke helt det samme, førnutid bruges nemlig i helt bestemte sammenhænge. Perfektum bruges i en sammenhæng, hvor du allerede taler eller skriver i præsens, men vender tilbage til noget, der lige er sket. Perfektum fungerer som en slags forklaring for præsens.
Den første del af sætningen står i præsens, som er bestemmer, det er altså lige nu, jeg ikke er træt. Den sidste del af sætningen forklarer, hvorfor jeg ikke er træt nu, fordi man har sovet længe, som er en handling, der allerede er sket. Den sidste del af sætningen står altså i perfektum, og den hjælper med at forklare, hvad der sker nu.
Perfektum består som sagt af to verber. Det første er et hjælpeverbum, der står i præsens, som kan være: har, er og bliver. Det andet verbum er et hovedverbum, som er bøjningens egentlige handling. Hovedverbet kan være alle verber, og der skal tilføjes -et eller -t som endelse. De uregelmæssige verber kan også drille ved denne bøjning. Ved eksemplet med drik, skifter ordet til en helt ny vokal, nemlig u.
Pluskvamperfektum
Det er noget af et navn, men du skal egentlig tænke, det er ligesom perfektum. Pluskvamperfektum kan oversættes til førdatid, det er altså tiden, der foregår før datid (præteritum). Det kan være i en tekst, der allerede er skrevet i præteritum, og at man skal referere tilbage til noget, der skete før det. Så pluskvamperfektum har en funktion, der ligner perfektum ret meget. Her kan du se den samme sætning fra før, jeg har bare ændret på tiden.
Ligeså funktion, så har grammatikken bag bøjningen pluskvamperfektum meget tilfælles med perfektum: Hjælpeverbum i præteritum + hovedverbum med endelse -t eller -et. Den eneste forskel her, som du måske har opdaget, er at hjælpeverbet skal stå i præteritum og ikke præsens.
Futurum
Og så har vi rosinen i pølseenden: Futurum - den sidste bøjning og den sidste tid. Futurum, også kendt som fremtid, er også en bøjning, der har indflydelse på tiden i en sætning.
Bøjningen futurum har også en lille formel som perfektum og pluskvamperfektum, men det er nogle helt andre ting, man skal lægge sammen. Opskriften på futurum ser ud sådan her:
- Modalverbum + infinitiv af hovedverbet.
- Jeg ville løbe en tur.
Et modalverbum, mådesudsagnsord på dansk, fungerer ligesom et hjælpeverbum i denne sammenhæng, da det fortæller noget om måde og grad for hovedverbet, men det er nogle helt andre verber, der bruges her. Modalverber er helt konktet verberne: burde, kunne, måtte, skulle, turde og ville. I bøjningsskemaet længere oppe har jeg valgt at bruge ordet kunne, men du kan bruge alle de ovennævnte verber til denne bøjning. Sidst men ikke mindst, så bøjes hovedverbet på præcis samme måde som ved infinitiv.
Tidslinje for verber
Nu har vi gennemgået de 7 forskellige bøjninger, hvoraf 5 af dem bestemmer hver sin tid. Her er en tidslinje, så du kan se, hvilken rækkefølge de forskellige tider faktisk skal stå i.
Øvelse gør mester
Udsagnsord kan bøjes på i alt syv forskellige måder, og det er vigtigt at kunne kende forskellen, da flere af bøjningerne bestemmer hvilken tid, som resten af sætningen skal være i. Der er mange udsagnsord, som er regelmæssige, det betyder, at de bøjes på præcis samme måde, ved at der bliver tilføjet bestemte endelser.
Der er dog også nogle udsagnsord, som er uregelmæssige, det vil sige, at de har deres egne regler for at blive bøjet. Har du brug for at få trænet dine evner til at finde udsagnsord? Prøv denne quiz og få prøvet dine kræfter af.
