Forholdsord (præpositioner): post – og præpositioner beskriver tid og bevægelse

Et forholdsord (præpositioner) er et ord, der beskriver forholdet mellem to ting, steder, personer eller lignende. Eksempelvis kan jeg gå fra skole til danseundervisning, men jeg kan også holde fødselsdag for min nevø.

Forholdsord beskriver generelt to tilstande:

• Bevægelse: uden, fra, for, med, mod, til, af,
• Position i tid og sted: på, i, før, efter, under, over, inden, bag, foran, gennem m.fl.

Forholdsord kaldes ofte præpositioner, f.eks. hvis du skal til eksamen i almen sprogforståelse (AP) eller engelsk i gymnasiet, men der findes reelt to grammatiske typer af forholdsord. Det er præpositioner og postpositioner. Nogle forholdsord er altid præpositioner, mens andre kan være både præpositioner og postpositioner – lidt ligesom en klementin er en type mandarin, men en mandarinfrugt ikke er en klementin.

Ordet præ er latin og betyder før. En præposition står i positionen, før det vi kalder styrelsen. Alle forholdsord beskriver et forhold mellem noget på den ene side og noget på den anden side. Dette ’noget’ er styrelsen.

Navneord (også egennavne) som styrelse

• Jakob går til badminton
• Ina regner regnestykker i matematik

Infinitiv(at-sætninger) som styrelse

• Henrik har det svært med at de skal skifte lærer efter sommerferien
• Blikkenslageren sagde farvel uden at vinke

Stedord som styrelse

• ”Jeg gider ikke vente på dig”, sagde Paul
• ”Har du slik med til os, onkel?”, spurgte Nova

Post er latin og betyder efter. En postposition står derfor efter sin styrelse modsat præpositionen, der står før sin styrelse. Accepten af postpositionerne er meget ny, og der er fortsat uenighed om nogle adverbier kan være postpositioner f.eks. rundt og hen, som Michael Nguyen fra Dansk Sprognævn forsker i.

Postpositioner er:

• Ord som inklusive, eksklusive og med, der tilføjer eller fratrækker noget
• Ord som over og igennem, der betegner et udstrakt fysisk eller tidsrum
• Imellem udtrykker en abstrakt relation mellem mennesker eller begreber
• Fra siger noget om oprindelse eller bevægelse mod et mål

Der skal dækkes op til tolv, mig selv inklusive --> Der skal dækkes op til tolv, inklusive mig selv

Vi frøs vinteren igennem/over --> Vi frøs igennem/over vinteren

Du risikerer at sætte huset i flammer, hvis lyset brænder natten over --> , hvis lyset brænder over natten

Han kom langvejs fra --> Han kom fra langvejs

Hemmeligheden bliver os to imellem --> Hemmeligheden bliver imellem os to

Som kan ses efter pilene, kan nogle postpositioner vendes til en præposition men ikke alle. Derfor må man kende til de få forholdsord, der kan stå i postposition.

Der er mange forholdsord, der kan bruges som biord, fordi biord udtrykker måde, hvilket kan forveksles med bevægelse. Den store forskel mellem biord og forholdsord er deres styrelse. Biord styres af udsagnsord og tillægsord, mens forholdsord styres af navneord, stedord, infinitiv og hele sætninger.

• John og Frederikke gik fra Vejle til Sjællands Odde

Her styres fra og til af egennavnene Vejle og Sjællands Odde og udtrykker bevægelse fra ét sted til et andet. Derfor er det en præposition.

• Robotten faldt fra hinanden

Her finder vi stedordet hinanden, så vi kan tro, at fra er en præposition. Alligevel optræder fra som et biord, fordi det beskriver måden, robotten faldt og gik i stykker på. Den gik helt i stykker.

Desværre findes der på dansk ikke faste regler for, hvornår du skal bruge et bestemt forholdsord. Det kunne være rart, men til gengæld har vi hverken tre kasus som på tysk, ni som på russisk eller henholdsvis femten og atten som på finsk og ungarsk. Derfor behøver vi ikke stresse over, om vi nu har bøjet forholdsordets styrelse korrekt – og det er jo meget rart! Det man kan gøre, er at kende til hvert ords betydning.

Til gengæld er der godt håb for at skelne mellem ’i’, ’på’, og ’til’, når de bruges abstrakt.

Forholdsordet ’i’ drejer sig ofte om formål

Eksempelvis sidder man i møde, fordi formålet er at vi mødes og lytter til hinanden

Jeg er også i Zoologisk have, fordi formålet er at se dyr.

Det mest korrekte er derfor også at tage i Zoologisk have frem for til, fordi hovedpointen er Zoologisk have og ikke rejsen dertil.

På samme måde er/går du i gaden eller i byen, hvis formålet ikke handler om stedet, men de muligheder der er der f.eks. at shoppe eller at feste.

Forholdsordet ’på’ drejer sig ofte om omstændigheder

Tager du hjem til dine bedsteforældre, er du på besøg, men du kan også være på weekend, på ferie eller på ekskursion med skolen. Det er, fordi ’på’ i abstrakt forstand fortæller om tid og form (anledning, formelt, uformelt). Du er altså på overnatning, hvis du bare er der for at sove natten over, og du er på gaden, hvis du er sat i en bestemt fysisk position. Måske er du blevet smidt ud, fordi der skulle gøres rent. Det handlede altså om, at din position var ubelejlighed, men dine forældre kan også samtidigt sende dig i gaden for at handle, så du bruger din tid udenfor fornuftigt.

Forholdsordet ’til’ drejer sig ofte om et ærinde eller en mulighed

Jeg tager altså ikke på læge eller i læge, selvom lægen holder til inden for, og jeg skal sidde på en stol i venteværelset. I stedet tager jeg til læge.

Her kan det selvfølgelig være forvirrende, at det så hedder at tage på hospitalet, men her er der tale om den form(hospital), man modtager sin lægebehandling med.

Ligeledes kan du tage til overnatning hos en ven som en mulighed for at være sammen længe.

I nedenstående video fra Restudy forklares ordklassen forholdsord (præpositioner).

På Restudy finder du mange flere videoer om faglige begreber, teorier m.m.