Guide til SRP | Alt du skal vide om dit studieretningsprojekt

I denne artikel finder du en grundig gennemgang af alt, hvad du bør vide om SRP. Du finder også information om, hvordan du kan lave dine noter samt litteraturhenvisning, hvorfor det er vigtigt at læse korrektur, og hvordan du kan gøre det. Derudover kan du læse de formelle krav til opgaven – både til den skriftlige opgave samt den mundtlige prøve, som du vil blive bedømt efter.

Hvad er en SRP?

Hvorfor skal jeg skrive SRP?

SRP er en obligatorisk opgave, som du skal skrive som en del af din eksamen. Udover at det er en obligatorisk opgave, er der mange gode grunde til, hvorfor SRP’en er en vigtig opgave, og hvorfor det er værdifuldt at skrive SRP.

• Faglig fordybelse
• Selvstændigt arbejde
• Akademisk skrivning
• Forberedelse til videregående uddannelse
• Eksamenskarakter

Hvad er kravene til en SRP?

SRP er en stor tværfaglig opgave, hvor du som udgangspunkt skal skrive i to fag; et studieretningsfag og et fag på A-niveau. Karakteren er en samlet vurdering af, hvordan man opfylder de faglige mål – både i den skriftlige og mundtlige del.

De faglige mål for SRP:

• afgrænse, formulere og begrunde en problemformulering på baggrund af en kompleks faglig problemstilling

• besvare en stillet opgaveformulering, så der er overensstemmelse mellem opgaveformuleringen og opgavebesvarelsen

• planlægge og gennemføre en undersøgelse af en problemstilling med anvendelse af viden, kundskaber og metoder fra indgående fag

• demonstrere faglig indsigt og fordybelse ved at beherske relevante faglige mål i indgående fag og ved at sætte sig ind i relevante nye faglige områder

• udvælge, anvende og kombinere forskellige faglige tilgange og metoder

• udvælge, bearbejde og strukturere relevant materiale

• gøre sig metodiske og basale videnskabsteoretiske overvejelser i forbindelse med behandling af en kompleks faglig problemstilling

• skriftligt formidle et fagligt område og beherske fremstillingsformen i en faglig opgave, herunder citatteknik, noter, kildefortegnelse, omfang og layout

• mundtligt formidle et fagligt arbejde og de væsentligste konklusioner samt indgå i en faglig dialog herom

Hvor lang skal en SRP være?

Undervisningsministeriet har fastlagt, hvor lang en SRP skal være. En SRP er typisk omkring 15-20 tider og består af forskellige afsnit. De 15-20 sider er excl. forside, indholdsfortegnelse, resume og eventuelle bilag.

Det er vigtigt at påpege, at det er et vejledende sidetal, og det vigtigste er, at du behandler dit emne grundigt og opfylder de faglige krav til indholdet i din SRP. Det er også vigtigt at være opmærksom på at følge de officielle regler for formatering af tekst – dem kan du finde på din skoles hjemmeside.

Husk på, at kvaliteten af indholdet og formidlingen af dine argumenter er vigtigere end antallet af sider. Det er altså bedre at have en velformuleret og velstruktureret opgave, der opfylder de faglige krav, end at aflevere en lang og ustruktureret SRP, hvor der mangler dybde og analyse.

Processen fra opstart til mundtlig eksamen

Processen i et SRP-forløb kan variere afhængig af den enkelte skole og de specifikke retningslinjer, der er gældende. Som udgangspunkt ser processen således ud fra opstart med valg af emne til den mundtlige eksamen.

Opstart

Valg af emne: Normalt skal man vælge et emne til sin SRP, der er inden for de fag og den studieretning, man har. Det kan enten være forudbestemt af skole, men i nogle tilfælde kan man få mulighed for at vælge det selv inden for visse rammer. Emnet bør dog være afgrænset og relevant inden for fagene i din studieretning.
Du kan se vores guide, der kan hjælpe dig med inspiration til gode SRP-emner.

Problemformulering: Når du har valgt dit emne, skal du udarbejde en problemformulering. Problemformuleringen er en kort beskrivelse af, hvad din SRP vil handle om, og hvilket problem eller spørgsmål, du vil besvare og undersøge. Vi har lavet en guide til, hvordan du skriver en god problemformulering.

Litteratursøgning: For at finde relevant teori, forskning og kilder, der kan understøtte din problemformulering, skal der laves en grundig litteratursøgning. Du kan søge i online databaser, biblioteket og andre steder for at finde relevant information om dit emne.

Dataindsamling og analyse: Afhængigt af dit emne skal du også lave dataindsamling såsom interviews, spørgeskemaer, observationer eller eksperimenter, hvorefter du skal analysere disse for at kunne besvare din problemformulering og understøtte dine konklusioner.

Vejledning: Du får i starten af processen tildelt en eller to vejledere, der kan hjælpe dig med valg af emne, udformning af problemformulering, litteratursøgning m.m. Det er dit eget ansvar at sikre kvaliteten af vejledningen, så grundig forberedelse til alle vejledninger er vigtigt. Det er en fordel at skrive et noter undervejs til vejledningen og afslutte med et referat, så du kan huske, hvad I har talt om.

Skriveperiode – SRP

Planlægning og struktur for forløbet: SRP-processen kan være en stor mundfuld for mange, og det er en omfattende opgave. Derfor er det vigtigt med en god struktur og plan for skriveprocessen, så man kan styre sin tid. Vi har samlet en række gode råd til, hvordan du tilrettelægger din SRP-proces.
Gå i gang i god tid og start tidligt med at gøre dig tanker om opbygning, kilder, materialer osv. Lav en god plan for din skriveperiode, så du er sikker på at nå alt det, du gerne vil. Du kan bl.a. bruge denne PDF-skabelon til at strukturere din skriveperiode.

Skriveprocessen: Når du har indsamlet og analyseret dine data, læst relevant litteratur og lavet en god plan for forløbet, er du klar til at skrive din SRP. Spørg om hjælp hos dine lærere, vejledere, venner eller familie. Det er aldrig forkert eller et tegn på svaghed at række ud efter hjælp.

Revision og redigering: Undervejs skal du revurdere og redigere din opgave for at sikre sammenhæng og en rød tråd. Hav styr på dit layout og gør din opgave overskuelig og nem at finde rundt i.
Husk dine kilder! Sørg for at notere dem undervejs i opgaven og opdatér din litteraturliste løbende. Har du ikke styr på dine kilder, kan du risikere at blive taget for plagiat.

Korrektur: Husk at sætte god tid af til grundig korrektur. Tjek for stavefejl, grammatiske fejl og citatfejl.

Den mundtlig prøve – SRP

Forberedelse til den mundtlige eksamen: Når du har afleveret din opgave, går der ofte mange måneder, før du skal til mundtlig prøve. Det er derfor rigtig vigtigt, at du forbereder dig grundigt som til alle andre eksaminer. Sørg for at læse din opgave grundigt og brug også tiden på at vurdere, hvor stærk din opgave er, og hvor den kunne have været bedre. Lav et talepapir over dit oplæg, så du er sikker på at huske alle dine guldkorn.
Husk også at have en udprintet version med af din opgave, så du kan vise konkrete steder i opgaven, hvis det skulle blive aktuelt.

Den mundtlige eksamen: Den mundtlige eksamen varer typisk 30 minutter inkl. votering, så du kan regne med at skulle være på i 25 minutter.

Til den mundtlige SRP-eksamen er det oplagt at komme ind på følgende:

• Præsentation af problemformulering

• Hvilke metoder er anvendt, og hvad er fordelene og ulemperne ved disse?

• Videnskabsteoretiske overvejelser

• Hvordan kommer dine fag i spil i forhold til besvarelsen af opgaveformuleringen?

• Delkonklusioner

• Den samlede konklusion

• Perspektivering/vurdering af egen opgave og læring siden aflevering

Evaluering: Når din eksamen er overstået, er det en god idé at afsætte tid til at evaluere processen og resultatet. Spørg dig selv: Hvad virkede godt, og hvad virkede mindre godt? Hvad er vigtigt at huske til næste gang? Skriv det hele ned.

SRP-struktur: Hvad består en SRP af?

Opgaveformuleringen bestemmer den endelige struktur på opgaven, og den kan variere alt efter, om du skriver inden for de humanistiske-, samfundsvidenskabelige- eller naturvidenskabelige fag. Husk at række ud til dine vejledere, hvis du er i tvivl om opbygningen, så de kan guide og hjælpe dig med, hvad din SRP skal bestå af.

Disponeringen af afsnittene i opgaven er vigtig, da det er det analyserende afsnit, der skal dominere opgaven. I det analyserende afsnit bruger du den indsamlede information og viden til at komme frem til en løsning og konklusion. Afslutningsvis skal der være en konklusion, hvor man afrunder opgaven og samler alle trådene.

Forside

På forsiden skal du angive titel, forfatter, klasse, skole, fag og årstal. Det er vigtigt, at du bruger den officielle forside, som du kan downloade på www.netprøver.dk
Ønsker du at lave din egen forside, der understøtter din opgave, kan du indsætte den som side to lige efter den officielle forside.

Resume / abstract

Et kort resumé af opgavens indhold skal være på 10-20 linjer og bestå af en gennemgang af de vigtigste elementer i opgaven. Man skal forstå opgavens helhed alene ved at læse dette afsnit. Afsnittet placeres inden indholdsfortegnelsen og skal indeholde opgaveformulering, resultater og konklusion.

Indholdsfortegnelse

indholdsfortegnelsen er en oversigt over de enkelte kapitler og afsnit i opgaven og har til formål at støtte og guide læseren. Den viser også en rød tråd i opgaven. Brug denne guide til at lave din indholdsfortegnelse til din SRP.

Indledning

Indledningen er en præsentation af emnet og problemstillingen. Det er her, du skal forklare, hvorfor dit emne er spændende ved at beskrive din faglige motivation, og hvad der fik dig til at fokusere på emnet.

I indledningen skal du kort redegøre for din afgrænsning og den vinklen, du lægger på emnet. Præsentér din opgaveformulering med egne ord og sørg for at afslutte dette afsnit med at beskrive, hvordan du vil besvare din opgave. Du kan også sætte din problemformulering ind som afslutning på dette afsnit.

Metodeafsnit

Metodeafsnittet er ikke et krav, men det anbefales at have et kort afsnit med, hvor du beskriver og begrunder dine valgte metoder og kobler dem videnskabsteoretisk. Det er vigtigt, at du forholder dig kritisk til dit valg af metoder og kommer ind på fordele og ulemper ved metoderne. Dette afsnit er et godt afsæt til samtale til den mundtlige eksamen. Få styr på dine metoder til din SRP med denne guide.

Redegørelse

I afsnittet med redegørelse skal du redegøre for de centrale pointer i dit valgte materiale. Du skal være neutral over for indholdet, og du må ikke argumentere med egen holdning. Du må gerne referere direkte til steder i udvalgte tekster, så det centrale bliver fremhævet, men du må ikke forholde dig kritisk til det. I dette afsnit kommer der naturligt mange kildehenvisninger.

Længden på din redegørelse kan variere afhængigt af den samlede længde på din SRP og kravene fra din uddannelsesinstitution, men den er typisk omkring 2-5 sider. Generelt bør redegørelsen være tilstrækkelig til at give læseren en klar forståelse af de teorier, modeller, metoder eller begreber, du anvender i din SRP. Du skal forklare din tilgang, dine valg og din metode, så læseren kan følge dit ræsonnement og forstå grundlaget for din analyse og diskussion.

Analyse

Analyseafsnittet er et af de vigtigste afsnit i din SRP, og det er her, du bevæger dig op på et højere taksonomisk niveau. Afsnittet består typisk af flere delanalyser, som alle belyser helheden.

Det er her, du skal bruge din viden, og give, at du kan give forklaringer, vise sammenhænge og komme med grunde til de ting, du undersøger.

I dette afsnit skal du bruge begreber, teorier og metoder, som du har lært i de fag, du skriver i. Husk at bruge alle de valgte fag i din analyse, så du viser, at du kan arbejde flerfagligt. Du skal helst præsentere forskellige vinkler og resultater af forsøg, materialer og tekster, du har valgt at fokusere på. Du skal også kunne forklare, hvordan du er kommet frem til din konklusion.

Diskussion

Du skal i diskussionen diskutere og vurdere de ting, du er nået frem til i din opgave og belyse dem fra forskellige vinkler. Det er vigtigt, at du bruger og henviser til tidligere afsnit og kommer med nyt i diskussionen. Det er også en fordel at perspektivere til andre emner og belyse emnet i en større sammenhæng.
*OBS! Diskussion kan også kaldes vurdering eller perspektivering alt efter fagets tradition.

Afslutning og konklusion

Konklusionen er afslutningen på hele opgaven. Det er i dette afsnit, hvor du opsummerer og runder din opgave af og tydeligt får besvaret din problemformulering. Konklusionen skal være tilstrækkelig til at opsummere de vigtigste resultater, så der er ikke et krav om, hvor lang konklusionen i din SRP skal være. Ét godt råd er, at den skal være kort og præcis. Ikke længere end maksimalt 1-2 sider, afhængigt af opgavens samlede omfang.

Skal du lave en god konklusion, skal du samle de vigtigste pointer fra din redegørelse, din analyse/undersøgelse og diskussion og herudfra svare på din problemformulering. Det er en fordel at omformulere sine konklusioner fra de forskellige afsnit, så det ikke blot er afskrivning.

Du skal være særlig opmærksom på, at du ikke inddrager ny viden i din konklusion.

Litteraturliste

Man bruger mange forskellige kilder undervejs i en SRP-opgave, og det er rigtig vigtigt at have noter og litteraturhenvisninger på dem. For at holde styr på dem alle, skal man samle dem i en litteraturliste, hvor der skelnes mellem primær- og sekundærlitteratur.

Fælles for alle kilder er, at de skal skrives i alfabetisk rækkefølge efter efternavn.

Der er forskellige måder at skrive sine kilder på alt efter, om det er bøger, hjemmesider, artikler m.m., så derfor har vi lavet en guide til at lave en korrekt litteraturliste.

Bilag

Bruger du bilag i din opgave, skal de skrives ind i litteraturlisten – husk at nummerere dem, så du kan henvise til dem undervejs!
Bilag kan enten være modeller, billeder, tegninger eller lignende, som man ikke kan have i selve opgaven, men som stadig er vigtigt til understøttelse af argumentationen i opgaven.

Flere gode råd til SRP

Ønsker du flere gode råd til planlægning og skrivning af din SRP, kan du kigge rundt i vores univers med forskellige guides og gode råd.

• Sådan laver du et talepapir til SRP mundtligt forsvar
• 5 gode råd til opbygning af din SRP
• 5 gode råd til skrivedagene under din SRP

Har du brug for hjælp eller støtte din skriveprocessen, kan du altid få hjælp fra en mentor.