Gymnasieelev har svaert ved samfundsfag
Oscar Bøttcher Videsen
Fagvejleder og rekrutteringsassistent
Indholdsfortegnelse SRP & Skriftlige Opgaver 20. november 2023 Læsetid: 20 min.

SRP-emner og -fag | Den komplette guide

At skrive SRP - også kendt som studieretningsprojekt - kan være en stor mundfuld for mange. Der er rigtig mange elementer at holde styr på, og det kan godt virke uoverskueligt, inden man har valgt emne, fag og er kommet godt i gang med sin skriveproces.

Derfor har vi lavet denne komplette guide og samlet alt, du skal vide om SRP-emner og -fag, så du kan bruge din tid bedst muligt og få en lærerig og spændende skriveproces.

SRP-emner og -fag: Hvordan kommer jeg i gang?

SRP kan være en ordentlig mundfuld – især at komme i gang med! Det må hverken være for let eller for svært, man skal opfylde en masse krav fra gymnasiet og samtidig skal man også forsøge at finde noget, man finder interessant. Hos MentorDanmark har vi hjulpet gymnasieelever i mere end ti år, så vi forstår udmærket frustrationen. Derfor har vi også her forsøgt at samle nogle generelle råd til at vælge SRP-emne og samtidig nogle helt konkrete eksempler på emner til forskellige fagkombinationer.

Generelle betragtninger om emnevalg

Afgræns fag

Vær konkret

Vælg ikke udelukkende efter interesse

Træf en endelig beslutning

Rigtigt god fornøjelse med idegenereringen!

Hvordan ved jeg, om to fag fungerer sammen i SRP?

Grundlæggende kan langt de fleste fag kombineres meningsfuldt; det afhænger i høj grad af problemstillingen, man ønsker at undersøge. Dog er det vigtigt at have fagenes overordnede karakteristika for øje, inden man beslutter sig for en fagkombination, da det kan være afgørende for at skrive en god SRP. Se også konkrete forslag til emner i denne artikel.

SRP-emner: Humanistiske fag

Humaniora dækker over en bred vifte af fag. På gymnasiet er det først og fremmest dine sprogfag, men også mediefag, religion, filosofi, billedkunst og musik vil typisk placeres som humanistiske. Historie er som fag her en anelse særegent, da det – alt efter hvem man spørger – kan kategoriseres som både humanistisk og samfundsvidenskabeligt. Det handler i høj grad om, hvordan man bruger faget.

Karakteristisk for den humanistiske tilgang til videnskab er mennesket og det menneskeskabte som genstandsfelt (dvs. området af verden, man undersøger) (Larsen, et al., 2023). Det menneskeskabte anskues her som unikt, og derfor er humanistiske undersøgelser også som regel idiografiske; dvs., at de prøver at forstå det særlige ved den konkrete, menneskeskabte genstand (Larsen, et al., 2023): Hvad er særligt ved netop denne tekst, dette maleri eller denne film?

For at forstå disse særlige, menneskeskabte genstand arbejder man oftest hermeneutisk i humaniora. At arbejde hermeneutisk vil i sin grundessens sige, at man hele tiden er fortolkende i sit arbejde (Brinkmann, 2015). Du kender det måske fra dit arbejde i danskfaget, hvor man først ser på ét konkret element af en tekst (måske hvor mange strofer, der er i digt), og herefter relaterer sin konkrete observation til hele teksten. I begyndelsen af analysen ved man ikke ret meget om teksten, men løbende forstår man flere og flere delelementer, som løbende giver en bedre forståelse for helheden. Samtidig giver den nye forståelse af helheden også en bestemt forståelse af de næste dele, du ser på. Man fortolker altså hele tiden noget nyt pba. det, man allerede har viden om. Man taler i den forbindelse også om den hermeneutiske spiral (Larsen, et al., 2023).

Når man skal arbejde i humaniora, har man altså mulighed for at få en rigtigt dyb forståelse for en specifik, menneskeskabt genstand. Et humanistisk fag kan derfor suppleres rigtigt godt af fag, der gerne vil sige noget mere generelt om verden. På den måde kan man både afdække særlige, konkrete forhold og brede, større og (mere) universelle aspekter af ens emne.

SRP-emner: Naturvidenskabelige fag

De naturvidenskabelige fag er fag som biologi, fysik, kemi, naturgeografi og astronomi. De naturvidenskabelige fag adskiller fra de humanistiske på en række parametre. Først og fremmest er naturvidenskabens genstandsfelt (dvs.; hvad de undersøger) selvsagt anderledes, da fokus her er centreret omkring det ’naturskabte’ (Larsen, et al., 2023). Karakteristisk i undersøgelsen af naturen er særligt tilgangen til viden. Hvor man i humaniora (oftest) gerne ville vide noget om det specifikke enkelttilfælde, som beskrevet ovenfor, så søger naturvidenskaben som udgangspunkt at afdække lovmæssige kausalforhold (Larsen, et al., 2023). En anelse forsimplet kan man sige, at et ’kausalforhold’ her beskriver en mekanisme, der indeholder en årsag og virkning: Når der sker x (årsag), så følger y (virkning) (Lippert-Rasmussen, 2015). Det er denne tilgang til viden, hvor man gerne vil opstille generelle ’love’ om verden, der klassificerer naturvidenskaben som nomotetisk – det modsatte af idiografisk, som var kendetegnende for humanistisk videnskab.

For at opnå denne kausale og generelle viden om naturens forhold, så anvendes der i naturvidenskaben meget ofte eksperimenter. Tanken er her, at man i et eksperiment kan isolere enkelte variable, mens man holder alt andet konstant. På den måde kan man identificere, hvilken virkning den enkelte variabel specifikt har. Her søger man altså at forklare et givent fænomen, hvilket siges at være typisk for naturvidenskaben (Brinkmann, 2015). Det er dog heller ikke unormalt at have en mere beskrivende tilgang i naturvidenskaben (Schøler, 2023). Det ses bl.a. særligt i biologi, hvor observationer af naturlige fænomener kan danne ramme for at forstå et givent fænomen.

Man arbejder i naturvidenskaben med den hypotetisk-deduktive metode. Det vil sige, at man opstiller en hypotese om en given sammenhæng, hvorefter denne sammenhæng efterprøves i et eksperiment (Andersen & Pedersen, 2015). Måske har man gennem en teoretisk forståelse fra gymnasiet en hypotese om, at øgede temperaturer for vandstanden til at stige. Denne hypotese kan man så teste; fx gennem kontrollerede forsøg om massefylde og densitet i fysik. Se konkrete eksempler på naturvidenskabelige SRP-idéer, hvis du læser videre i denne artikel.

SRP-emner: Matematik (formel videnskab)

Matematik fylder rigtigt meget for rigtigt mange elever på danske gymnasier, og det er også et fag, der på mange måder skiller sig væsentligt ud for de andre. Det gør matematik, da det betegnes som en formel videnskab; dvs. at det beskæftiger sig med definitioner, regler og disses interne konsistens og altså ikke med ’virkeligheden’ (Larsen, et al., 2023). Matematik er for så vidt ’ligeglad’ med, om en differentialkvotient beskriver en økonomisk eller biologisk sammenhæng. Det væsentlige her er, at man begrunder anvendelsen af en given formel, og at man kan begrunde formlens sandhedsværdi; fx gennem et bevis (Nielsen, 2023).

SRP-emner: Samfundsvidenskabelige fag

Til sidst er der samfundsvidenskaben, der selvfølgelig indeholder samfundsfag, men også til dels historie, erhvervsøkonomi og psykologi. Det samfundsvidenskabelige genstandsfelt er de politiske, sociale og økonomiske fænomener i både lokale og globale samfund (Larsen, et al., 2023). Se eksempler på samfundsvidenskabelige SRP-forslag længere nede i denne artikel.

Samfundsvidenskaben kan beskrives som en slags ’blandingsvidenskab’, da den både indeholder elementer af humanioras og naturvidenskabs syn på viden (Brinkmann, 2015). Det vil altså sige, at samfundsvidenskabelige undersøgelser både kan søge at sige noget generelt, (overvejende) universelt om verden, og noget specifikt om enkelttilfælde. Tilsvarende findes der også både samfundsvidenskab, der søger at forklare (som naturvidenskaben generelt gør), og som søger at forstå (som humaniora generelt gør).

Den store diversitet i den samfundsvidenskabelige metode betyder, at man i en samfundsvidenskabelig undersøgelse skal gøre sig særligt bevidst om, hvordan man har tænkt sig at arbejde. Der er ikke på samme måde en fast procedure eller konvention at orientere sig ud fra. Det betyder imidlertid ikke, at man blot kan gøre, som man selv finder bedst. Der er naturligvis samfundsvidenskabelige tilgange, der er mere kvalificerede end andre. Det afhænger i høj grad af det undersøgte. Se gerne eksempler på anvendelse af samfundsfag i kombination med andre fag længere nede i denne artikel.

SRP-emner og -fag: Konkrete forslag til fag og emner

Hvad kan man skrive SRP om? Det kan være svært at komme på den helt rette idé, men vi har hos MentorDanmark samlet nogle forslag, der kan agere inspiration for gymnasieelever, der skal skrive deres studieretningsprojekt.

Hvis man vil vide mere om, hvordan man vælger emne, så kan man længere oppe i denne artikel læse om fagenes sammenspil eller her få gode tips til at vælge et godt, realistisk emne her.

Forskellige idéer til SRP emner

  • Analyse af jorden som filter for pesticider
  • Skoleskyderier i USA
  • Kønsroller og ligestilling fra 1950'erne til i dag
  • Gensplejsning af planter
  • Identitetsdannelse i det senmoderne samfund
  • CSR og marketing - med udgangspunkt i konkret case
  • Angst hos unge
  • Diagnoser i folkeskolebørns hverdag
  • Brexit og EU
  • Kroppen under træning
  • Den amerikanske borgerkrig og slaveri

Eksempler på fagkonstellationer og emner

Samfundsfag og naturfag: Klima- og miljøforandringer i kombination med klimapolitik

Klimaforandringer er tidens store udfordring og krise. Som SRP-emne er det en helt oplagt mulighed for at kombinere naturfaglig indsigt med samfundsvidenskabelig indsigt i politiske processer.

Konkret ville man kunne inddrage:

Idræt eller naturfag sammen med samfundsfag: Sundhedspolitikkens udformning og konsekvenser

Den danske stat er komparativt stor i omfang og berører derfor også mange aspekter af danskernes liv. Ét af dem er sundhedsområdet, hvor kost- og motionsråd sendes ud til borgerne, og hvor diverse initiativer (fx rygeloven) har til hensigt at øge folkesundheden. Men hvordan virker og udformes sundhedslovgivning?

Konkret ville man kunne inddrage:

Historie eller dansk sammen med samfundsfag: Den danske deltagelse i invasionen af Irak

Den danske deltagelse i den amerikansk ledte Irak-krig i 2003 er både et produkt af historiske begivenheder, opfattelserne af disse og international-politiske forhold. Med samfundsfag og historie eller dansk vil det være muligt at undersøge både de konkrete, menneskelige beslutninger om krigsdeltagelse samtidig med, at strukturelle styrke- og diplomatiforhold mellem Danmark og verden kan undersøges.

Konkret ville man kunne inddrage:

Naturvidenskab (+ matematik) og humaniora: Epidemiers væsen og betydning

Et fænomen som en epidemi er i udgangspunktet naturvidenskabeligt domæne, men en undersøgelse epidemier uden et humanistisk perspektiv vil overse de oplevede og praktiske konsekvenser, som pandemier også har.

Konkret ville man kunne inddrage:

Materialesøgning

Når du har valgt et emne, skal du selvfølgelig også finde materialer til det.

De fleste gymnasier skriver SRP på samme tid, så rigtigt mange bøger o.l. lånes ud i perioden. Det kan derfor være rigtigt svære at få fat i, så sørg for at begynde, mens bibliotekerne stadig har dem.

Det er ikke altid sikkert, at dit eget bibliotek har de bøger, du skal bruge, men så kan du gå på bibliotek.dk og finde det, du har brug for. Her kan du bestille de fleste bøger hjem fra andre biblioteker i Danmark eller få printet artikler, der kan sendes til din skole. Sørg evt. for også at forhøre dig på nærliggende universiteters biblioteker, da de nogle gange har nogle rigtig gode materialer.

Når det kommer til online søgning af materialer, kan det være lidt besværligt. Det nytter sjældent blot at google det emne, du skal undersøge, da der kommer flere tusinde resultater op, som ikke nødvendigvis har nogen relevans for dig. Det gælder derfor på den ene side om at finde forskellige rum at søge i og op den anden side også om at lære at søge på det rigtige. Skal du eksempelvis finde materiale om, hvordan hovedpinepiller virker, så finder du forskellige resultater alt efter, om du søger på “hovedpinepiller”, “aspirin” eller “acetylsalicylsyre”. Prøv at bruge forskellige ord, synonymer og ordkombinationer. Det kan også være en god idé at søge på både dansk og engelsk, da det udvider feltet resultater væsentligt.

Nedenfor følger en række eksempler på brugbare steder at finde materiale. Det er dog vigtigt at pointere, at de fleste kræver et login, og det er forskelligt, hvad du kan bruge alt efter, hvad dit gymnasium har købt adgang til. Ofte vil du enten kunne finde det inde på dit gymnasiums hjemmeside eller ved at spørge gymnasiets bibliotekar.

Danske artikler

Du kender måske infomedia. Det er en database over mere eller mindre samtlige, danske artikler, som du frit kan søge på og downloade. Siden kræver uni-login: infomedia.dk.

Udenlandske artikler

Det er særligt her, skolen skal have et abonnement. Du kan sikkert finde mange flere onlineressourcer, men her er to gode eksempler:

JSTOR er en hjemmeside med en meget stor samling af videnskabelige artikler inden for mange forskellige emner fra flere tusinde forskningstidsskrifter: www.jstor.org. Gale Student Ressources in Context indeholder mange forskellige typer tekster, og det kan anbefales at gå på opdagelse derinde: skoda.emu.dk/gale.html

Hvis du har brug for mere hjælp til at finde materialer, kan det være en rigtigt god idé at spørge en bibliotekar, da de er uddannet til at kunne navigere rundt i alle portalerne med materiale. Til en start vil jeg anbefale dig at kigge på denne samling af sider, som er kvalitetsvurderet af en bibliotekar på Roskilde Gymnasium: http://www.pearltrees.com/roskildegym

Referencer

Andersen, H. & Pedersen, O. B., 2015. Naturfag niveau F og E. 1. red. København: Forfatterne og Munksgaard

Brinkmann, S., 2015. Forståelse og fortolkning. I: M. H. Jacobsen, K. Lippert-Rasmussen & P. Nedergaard, red. Videnskabsteori i statskundskab, sociologi og forvaltning. København: Hans Reitzels Forlag, pp. 69-101

Børne- og Undervisningsministeriet, 2021. Studieretningsprojektet, stx, København: Børne- og Undervisningsministeriet

Larsen, A. Ø. et al., 2023. Vidensmønstre: Basal videnskabsteori i STX. s.l.:Systime

Lippert-Rasmussen, K., 2015. Forklaringstyper. I: Videnskabsteori i statskundskab, sociologi og forvaltning. 3. red. s.l.:Hans Reitzels Forlag, pp. 395-435

Nielsen, T., 2023. Matematikkens identitet og metoder. [Online]
Available at: https://emu.dk/stx/matematik/m...
[Senest hentet eller vist den 19. november 2023]

Schøler, L., 2023. Biologisk metode. [Online]
Available at: https://emu.dk/stx/biologi/met...
[Senest hentet eller vist den 19. november 2023]

SRP & Skriftlige Opgaver

Se alle

Guide til SRP | Alt du skal vide om dit studieretningsprojekt
Her får du en guide til din SRP, så du kan komme godt fra start...
Gode råd til din SRP - valg af fag, emne og research
Her får du nogle gode råd til, hvordan du træffer beslutningerne til d..
10 gode råd til din SRP-periode
SRP-opgaven virker skræmmende for mange gymnasieelever - Her får du 10..
Sådan tilrettelægger du bedst din SRP-proces
Igennem et antal vejledninger har du mulighed for at stille spørgsmål ..
Sådan får du mest muligt ud af din skriveperiode
Her er en guide til at hjælpe dig med at få mest muligt ud af din skri..
Sådan kommer du bedst i gang med din SRP
Her får du et par tips til, hvordan du kommer bedst fra start!..
5 gode råd til skrivedagene under din SRP
Lav en tidsplan over dine skrivedage, så du ved, hvad du skal nå, og h..
5 gode råd til opbygningen af din SRP
Når du skriver din SRP, er det vigtigt, at du har styr på formen.  Du ..
Sådan finpudser du sproget i din SRP-opgave
Når du afleverer dit studieretningsprojekt på gymnasiet, vurderes din ..
Sådan kommer du sikkert gennem skriveperioden
Her er 6 gode råd, som nok skal få dig sikkert gennem skriveperiode...
Sådan skriver du en god problemformulering
Problemformuleringen beskriver, hvilket emne du ønsker at arbejde med...
lukke ikon

Har du spørgsmål?

Har du et spørgsmål, som du ikke kan finde svar på her, så udfyld dit spørgsmål og mail nedenfor, så vi vender tilbage inden for 24 timer.

Tusinde tak for dit spørgsmål.

Vi vender tilbage på telefon eller mail inden for 24 timer.
Du er altid velkommen til at ringe direkte til os på 61 61 77 77.