SRP-emner og -fag | Den komplette guide

SRP-emner og -fag: Hvordan kommer jeg i gang?

SRP kan være en ordentlig mundfuld – især at komme i gang med! Det må hverken være for let eller for svært, man skal opfylde en masse krav fra gymnasiet og samtidig skal man også forsøge at finde noget, man finder interessant. Hos MentorDanmark har vi hjulpet gymnasieelever i mere end ti år, så vi forstår udmærket frustrationen. Derfor har vi også her forsøgt at samle nogle generelle råd til at vælge SRP-emne og samtidig nogle helt konkrete eksempler på emner til forskellige fagkombinationer.

Generelle betragtninger om emnevalg

Afgræns fag

• Det er et krav, at man i sin SRP skriver med mindst ét fag på A-niveau og mindst ét studieretningsfag. Mange vælger som det første fag et studieretningsfag, der også er på A-niveau, da man følgelig kan vælge mellem alle sine A-, B- og C-fag, når man skal vælge opgavens andet fag. Samtidig er A-niveaufag ofte de, man har mest viden og kompetence indenfor, hvorfor det også bliver lettere at skrive en SRP på et højere niveau.
• Man kan også vælge at skrive i kun ét fag, hvis man foretrækker det. Det sker dog yderst sjældent og kræver et kendskab til flere metoder inden for faget. Man skal også altid have en godkendelse fra en vejleder på gymnasiet, før det er muligt, og hos MentorDanmark vil vi derfor også som udgangspunkt anbefale at skrive i to fag.
• Når man vælger to fag, er det dog vigtigt at vurdere, om de to fag metodisk og indholdsmæssigt spiller sammen. Du kan finde konkrete eksempler på fagkombinationer i denne artikel samt generelle overvejelser om fagenes samspil. Derudover er det altid godt at overveje, hvor kompetent man føler sig i det givne fag. Har man svært ved religion, så bør man også overveje, om det er realistisk at inddrage i en SRP.

Vær konkret

• Når man har fundet sine fag, kan man får alvor begynde at afsøge mulige emner. Her kan man måske hurtigt få nogle overordnede tanker inden for emner, man har beskæftiget sig med på gymnasiet. Hos MentorDanmark har vi erfaret, at det i denne proces er rigtigt vigtigt at være konkret. Det vil sige, at man ikke blot tænker på at skulle analysere et eller andet, men i stedet konkret sætter sig for at se på præsidentielle taler i historie eller epidemier i bioteknologi. Her kan det også være en god idé at spørge sin lærer efter idéer, og ellers er det også muligt at finde inspiration i denne artikel.
• Det klarere fokus gør det nemmere efterfølgende at tilrettelægge en konkret arbejdsproces, hvilket kan hjælpe med at give overblik. Samtidig sikrer man sig nemmere herigennem, at ens senere problemformulering ikke bliver for flyvsk og dermed meget svær rent faktisk at besvare.

Vælg ikke udelukkende efter interesse

• SRP-processen er kendetegnet ved en stor grad af individuelt ansvar. Mange lægger derfor også vægt på at gøre SRP’en individuel, hvilket kan hjælpe med at opretholde motivationen for at skrive selve opgaven. Alligevel vil vi anbefale, at man er opmærksom på ikke at gøre emnet for personligt. Det skyldes flere ting.
• For det første kan de mest særskilte emner også være de sværeste at undersøge inden for det pensum og den ramme, man gives i SRP’en. Man skal derfor som minimum gøre sig den overvejelse, om et givent emne er realistisk at belyse selv. Er det muligt at finde litteratur på området og at anvende de metoder, man har lært på gymnasiet?
• For det andet er en personlig interesse ikke altid lig en akademisk interesse. Man kan elske en film, holde af en musikgenre eller være forgabt i en roman, men det betyder desværre (ofte) ikke, at interessen spiller godt sammen med de færdigheder og den teori, man har stiftet bekendtskab med på gymnasiet. Det kan sågar ske, at det personlige forhold til emnet ’blokerer’ for en god belysning af det.
• Det betyder naturligvis ikke, at man skal se helt bort fra interesse – det er rigtigt vigtigt, at man kan se sig selv beskæftige sig med emnet gennem mange arbejdstimer. Rådet vi imidlertid vil give videre er, at denne interesse i første instans er faglig.

Træf en endelig beslutning

• I sidste ende skal man jo træffe en beslutning. En lille, men central indsigt, som vi har gjort os, er, at man nok aldrig lander på et emne, man er fuldstændigt sikker på. Der vil være aspekter, der er uklare og svære, eller alternative emner, som virker tillokkende. Men efter at have gjort sig sine overvejelser, reflekteret over pointerne ovenfor og rådført sig med lærere og medstuderende, så når man også et punkt, hvor man ikke kan gøre så meget mere. Man må simpelthen træffe et valg og så spore sig ind på det givne emne. Det er klart, at emnevalg er centralt for en god SRP-oplevelse, men det er heller ikke entydigt definerende. Har man gjort sig ovenstående overvejelser, så har man allerede dannet et solidt grundlag for en god SRP-proces.

Rigtigt god fornøjelse med idegenereringen!

Hvordan ved jeg, om to fag fungerer sammen i SRP?

Grundlæggende kan langt de fleste fag kombineres meningsfuldt; det afhænger i høj grad af problemstillingen, man ønsker at undersøge. Dog er det vigtigt at have fagenes overordnede karakteristika for øje, inden man beslutter sig for en fagkombination, da det kan være afgørende for at skrive en god SRP. Se også konkrete forslag til emner i denne artikel.

SRP-emner: Humanistiske fag

Humaniora dækker over en bred vifte af fag. På gymnasiet er det først og fremmest dine sprogfag, men også mediefag, religion, filosofi, billedkunst og musik vil typisk placeres som humanistiske. Historie er som fag her en anelse særegent, da det – alt efter hvem man spørger – kan kategoriseres som både humanistisk og samfundsvidenskabeligt. Det handler i høj grad om, hvordan man bruger faget.

Karakteristisk for den humanistiske tilgang til videnskab er mennesket og det menneskeskabte som genstandsfelt (dvs. området af verden, man undersøger) (Larsen, et al., 2023). Det menneskeskabte anskues her som unikt, og derfor er humanistiske undersøgelser også som regel idiografiske; dvs., at de prøver at forstå det særlige ved den konkrete, menneskeskabte genstand (Larsen, et al., 2023): Hvad er særligt ved netop denne tekst, dette maleri eller denne film?

For at forstå disse særlige, menneskeskabte genstand arbejder man oftest hermeneutisk i humaniora. At arbejde hermeneutisk vil i sin grundessens sige, at man hele tiden er fortolkende i sit arbejde (Brinkmann, 2015). Du kender det måske fra dit arbejde i danskfaget, hvor man først ser på ét konkret element af en tekst (måske hvor mange strofer, der er i digt), og herefter relaterer sin konkrete observation til hele teksten. I begyndelsen af analysen ved man ikke ret meget om teksten, men løbende forstår man flere og flere delelementer, som løbende giver en bedre forståelse for helheden. Samtidig giver den nye forståelse af helheden også en bestemt forståelse af de næste dele, du ser på. Man fortolker altså hele tiden noget nyt pba. det, man allerede har viden om. Man taler i den forbindelse også om den hermeneutiske spiral (Larsen, et al., 2023).

Når man skal arbejde i humaniora, har man altså mulighed for at få en rigtigt dyb forståelse for en specifik, menneskeskabt genstand. Et humanistisk fag kan derfor suppleres rigtigt godt af fag, der gerne vil sige noget mere generelt om verden. På den måde kan man både afdække særlige, konkrete forhold og brede, større og (mere) universelle aspekter af ens emne.

SRP-emner: Naturvidenskabelige fag

De naturvidenskabelige fag er fag som biologi, fysik, kemi, naturgeografi og astronomi. De naturvidenskabelige fag adskiller fra de humanistiske på en række parametre. Først og fremmest er naturvidenskabens genstandsfelt (dvs.; hvad de undersøger) selvsagt anderledes, da fokus her er centreret omkring det ’naturskabte’ (Larsen, et al., 2023). Karakteristisk i undersøgelsen af naturen er særligt tilgangen til viden. Hvor man i humaniora (oftest) gerne ville vide noget om det specifikke enkelttilfælde, som beskrevet ovenfor, så søger naturvidenskaben som udgangspunkt at afdække lovmæssige kausalforhold (Larsen, et al., 2023). En anelse forsimplet kan man sige, at et ’kausalforhold’ her beskriver en mekanisme, der indeholder en årsag og virkning: Når der sker x (årsag), så følger y (virkning) (Lippert-Rasmussen, 2015). Det er denne tilgang til viden, hvor man gerne vil opstille generelle ’love’ om verden, der klassificerer naturvidenskaben som nomotetisk – det modsatte af idiografisk, som var kendetegnende for humanistisk videnskab.

For at opnå denne kausale og generelle viden om naturens forhold, så anvendes der i naturvidenskaben meget ofte eksperimenter. Tanken er her, at man i et eksperiment kan isolere enkelte variable, mens man holder alt andet konstant. På den måde kan man identificere, hvilken virkning den enkelte variabel specifikt har. Her søger man altså at forklare et givent fænomen, hvilket siges at være typisk for naturvidenskaben (Brinkmann, 2015). Det er dog heller ikke unormalt at have en mere beskrivende tilgang i naturvidenskaben (Schøler, 2023). Det ses bl.a. særligt i biologi, hvor observationer af naturlige fænomener kan danne ramme for at forstå et givent fænomen.

Man arbejder i naturvidenskaben med den hypotetisk-deduktive metode. Det vil sige, at man opstiller en hypotese om en given sammenhæng, hvorefter denne sammenhæng efterprøves i et eksperiment (Andersen & Pedersen, 2015). Måske har man gennem en teoretisk forståelse fra gymnasiet en hypotese om, at øgede temperaturer for vandstanden til at stige. Denne hypotese kan man så teste; fx gennem kontrollerede forsøg om massefylde og densitet i fysik. Se konkrete eksempler på naturvidenskabelige SRP-idéer, hvis du læser videre i denne artikel.

SRP-emner: Matematik (formel videnskab)

Matematik fylder rigtigt meget for rigtigt mange elever på danske gymnasier, og det er også et fag, der på mange måder skiller sig væsentligt ud for de andre. Det gør matematik, da det betegnes som en formel videnskab; dvs. at det beskæftiger sig med definitioner, regler og disses interne konsistens og altså ikke med ’virkeligheden’ (Larsen, et al., 2023). Matematik er for så vidt ’ligeglad’ med, om en differentialkvotient beskriver en økonomisk eller biologisk sammenhæng. Det væsentlige her er, at man begrunder anvendelsen af en given formel, og at man kan begrunde formlens sandhedsværdi; fx gennem et bevis (Nielsen, 2023).

SRP-emner: Samfundsvidenskabelige fag

Til sidst er der samfundsvidenskaben, der selvfølgelig indeholder samfundsfag, men også til dels historie, erhvervsøkonomi og psykologi. Det samfundsvidenskabelige genstandsfelt er de politiske, sociale og økonomiske fænomener i både lokale og globale samfund (Larsen, et al., 2023). Se eksempler på samfundsvidenskabelige SRP-forslag længere nede i denne artikel.

Samfundsvidenskaben kan beskrives som en slags ’blandingsvidenskab’, da den både indeholder elementer af humanioras og naturvidenskabs syn på viden (Brinkmann, 2015). Det vil altså sige, at samfundsvidenskabelige undersøgelser både kan søge at sige noget generelt, (overvejende) universelt om verden, og noget specifikt om enkelttilfælde. Tilsvarende findes der også både samfundsvidenskab, der søger at forklare (som naturvidenskaben generelt gør), og som søger at forstå (som humaniora generelt gør).

Den store diversitet i den samfundsvidenskabelige metode betyder, at man i en samfundsvidenskabelig undersøgelse skal gøre sig særligt bevidst om, hvordan man har tænkt sig at arbejde. Der er ikke på samme måde en fast procedure eller konvention at orientere sig ud fra. Det betyder imidlertid ikke, at man blot kan gøre, som man selv finder bedst. Der er naturligvis samfundsvidenskabelige tilgange, der er mere kvalificerede end andre. Det afhænger i høj grad af det undersøgte. Se gerne eksempler på anvendelse af samfundsfag i kombination med andre fag længere nede i denne artikel.

SRP-emner og -fag: Konkrete forslag til fag og emner

Hvad kan man skrive SRP om? Det kan være svært at komme på den helt rette idé, men vi har hos MentorDanmark samlet nogle forslag, der kan agere inspiration for gymnasieelever, der skal skrive deres studieretningsprojekt.

Hvis man vil vide mere om, hvordan man vælger emne, så kan man længere oppe i denne artikel læse om fagenes sammenspil eller her få gode tips til at vælge et godt, realistisk emne her.

Eksempler på fagkonstellationer og emner

Samfundsfag og naturfag: Klima- og miljøforandringer i kombination med klimapolitik

Klimaforandringer er tidens store udfordring og krise. Som SRP-emne er det en helt oplagt mulighed for at kombinere naturfaglig indsigt med samfundsvidenskabelig indsigt i politiske processer.

Konkret ville man kunne inddrage:

• Naturgeografi, hvor man kunne gøre rede for opvarmningens årsager og konsekvenser med inddragelse af viden om drivhuseffekten, tipping points, albedoeffekten, globale vind- og vejsystemer eller ressourceudvinding og -dannelse. Man kunne også undersøge naturkatastrofer.
  • Søg eksempelvis viden om både naturkatastrofer og klimaforandringer her.
• Fysik, hvor bl.a. Jordens excentricitet, præcession og inklination kan inddrages til en forståelse for klimaets variation over tid. Derudover kan også emner som (sol)stråling eller satellitbevægelser behandles.
  • Se et overblik over emner hos Københavns Universitet: Fysik/Kemi – Københavns Universitet (ku.dk)
• Kemi, hvor potentielle, kemiske energikilder som eksempelvis Power to X kan beskrives, eller hvor potentialet for CO₂-fangst kan analyseres.
  • Se inspiration her fra AAU: CO2-fangst - Aalborg Universitet (aau.dk)
• Biologi, hvor særligt miljøpåvirkninger kan være relevante. Hvordan opstår iltsvind og hvilken betydning har det for den pågældende fauna? Hvordan forandres økosystemer som følge af temperaturstigninger? Her er det oplagt at finde konkrete cases at undersøge.
  • Se eksempelvis beskrivelser af iltsvind og klimaforandringer eller forklaringer af biodiversitetskriser hos vores venner på Systime.
• Samfundsfag, hvor man kan arbejde med klimapolitik på flere forskellige måder. Man kan se udformning af klimapolitik i international politik som et resultat af strategisk interaktion gennem spilteoretisk analyse. Man kan også analysere vælgeradfærd i Danmark eller andre lande, og hvordan klimapolitik er en mobiliserende faktor i dansk politik.
  • Se eksempelvis sammenhænge mellem klimapolitik og vælgeradfærd i Den danske valgundersøgelse 2019 eller forklaringer af klimapolitik og spileteori hos vores gode venner på Systime, hvis materiale MentorDanmark bl.a. anvender.

Idræt eller naturfag sammen med samfundsfag: Sundhedspolitikkens udformning og konsekvenser

Den danske stat er komparativt stor i omfang og berører derfor også mange aspekter af danskernes liv. Ét af dem er sundhedsområdet, hvor kost- og motionsråd sendes ud til borgerne, og hvor diverse initiativer (fx rygeloven) har til hensigt at øge folkesundheden. Men hvordan virker og udformes sundhedslovgivning?

Konkret ville man kunne inddrage:

• Biologi/idræt, hvor den biologiske effekt af konkrete sundhedspolitikker kan vurderes og diskuteres. Her særligt kredsløb, fordøjelsessystemet og immunforsvar.
• Samfundsfag, hvor sundhedspolitiske beslutninger kan være resultater af velfærdsstatslige variationer på tværs af lande og/eller udtryk for divergerende ideologiske blik på det gode samfund. Er man interesseret i forvaltningspolitik kan også regionale og kommunale budgetter og disses udformningsprocesser analyseres.

Historie eller dansk sammen med samfundsfag: Den danske deltagelse i invasionen af Irak

Den danske deltagelse i den amerikansk ledte Irak-krig i 2003 er både et produkt af historiske begivenheder, opfattelserne af disse og international-politiske forhold. Med samfundsfag og historie eller dansk vil det være muligt at undersøge både de konkrete, menneskelige beslutninger om krigsdeltagelse samtidig med, at strukturelle styrke- og diplomatiforhold mellem Danmark og verden kan undersøges.

Konkret ville man kunne inddrage:

• Samfundsfag, hvor viden om traditioner og teoretiske udgangspunkter vil kunne anvendes til analyse af den danske opfattelse af verdenssituationen og navigation heri. Analyser af kapabilitetsforhold mellem stater og polaritet i det internationale system vil også kunne anvendes.
• Historie, hvor kildekritiske analyser af taler og dokumenter fra perioden kan bruges til at forstå den konkrete beslutningsproces og italesættelse af invasionen. Foruden mere klassisk kildekritik vil også diskursanalytiske perspektiver være nyttige at inddrage.
• Dansk, hvor fokus vil være tekstnært, som det også var tilfældet med historie, men hvor man i stedet har langt større sprogligt fokus. Hvordan er taler og/eller tekster komponeret? Hvordan er argumentationen og retorikken? Viden om argumentationsteori og retorik fra danskfaget er her centralt. I modsætning til historie vil man her i højere grad forsøge at forstå den behandlede tekst i sig selv, mens man i historie hele tiden har blik for den historiske kontekst, teksten befinder sig i.

Naturvidenskab (+ matematik) og humaniora: Epidemiers væsen og betydning

Et fænomen som en epidemi er i udgangspunktet naturvidenskabeligt domæne, men en undersøgelse epidemier uden et humanistisk perspektiv vil overse de oplevede og praktiske konsekvenser, som pandemier også har.

Konkret ville man kunne inddrage:

• Tysk, hvor man måske zoomer ind på kolera som konkret epidemi ved at analysere Thomas Manns roman, Der Tod in Venedig (dansk: Døden i Venedig), der bl.a. behandler koleraens konsekvenser.
• Fransk, hvor fokus kan ligge på pesten som epidemi ved at analysere Albert Camus’ roman, La peste (dansk: Pesten), som ikke overraskende beskriver pesten og dens indtog i en algiersk havneby.
• Historie, hvor en sammenlignende undersøgelse kunne være særligt interessant. Her kunne kildekritiske analyser af beretninger og/eller levn fra forskellige epidemier være grundlag for forståelsen af forskelle og ligheder mellem håndteringer og sygdomsforløb, der kan være udtryk for de historiske forskelle, der var mellem eksempelvis Den spanske syge og Coronapandemien.
• Bioteknologi, hvor både viden om vira, cellebiologi og immunologi kan inddrages til at beskrive, hvordan epidemier opstår, udvikles og evt. stoppes igen.
• Matematik, hvor epidemimatematik kan fungere som redskab til at opstille deciderede epidemimodeller, der kan fremskrive en udviklingen i vira. Her kan både kendskab til differentialligninger og differensligninger anvendes, så det er særligt egnet til de elever, der har matematik på A-niveau. Læs evt. mere om epidemimatematikken her.

Materialesøgning

Når du har valgt et emne, skal du selvfølgelig også finde materialer til det.

De fleste gymnasier skriver SRP på samme tid, så rigtigt mange bøger o.l. lånes ud i perioden. Det kan derfor være rigtigt svære at få fat i, så sørg for at begynde, mens bibliotekerne stadig har dem.

Det er ikke altid sikkert, at dit eget bibliotek har de bøger, du skal bruge, men så kan du gå på bibliotek.dk og finde det, du har brug for. Her kan du bestille de fleste bøger hjem fra andre biblioteker i Danmark eller få printet artikler, der kan sendes til din skole. Sørg evt. for også at forhøre dig på nærliggende universiteters biblioteker, da de nogle gange har nogle rigtig gode materialer.

Når det kommer til online søgning af materialer, kan det være lidt besværligt. Det nytter sjældent blot at google det emne, du skal undersøge, da der kommer flere tusinde resultater op, som ikke nødvendigvis har nogen relevans for dig. Det gælder derfor på den ene side om at finde forskellige rum at søge i og op den anden side også om at lære at søge på det rigtige. Skal du eksempelvis finde materiale om, hvordan hovedpinepiller virker, så finder du forskellige resultater alt efter, om du søger på “hovedpinepiller”, “aspirin” eller “acetylsalicylsyre”. Prøv at bruge forskellige ord, synonymer og ordkombinationer. Det kan også være en god idé at søge på både dansk og engelsk, da det udvider feltet resultater væsentligt.

Nedenfor følger en række eksempler på brugbare steder at finde materiale. Det er dog vigtigt at pointere, at de fleste kræver et login, og det er forskelligt, hvad du kan bruge alt efter, hvad dit gymnasium har købt adgang til. Ofte vil du enten kunne finde det inde på dit gymnasiums hjemmeside eller ved at spørge gymnasiets bibliotekar.

Danske artikler

Du kender måske infomedia. Det er en database over mere eller mindre samtlige, danske artikler, som du frit kan søge på og downloade. Siden kræver uni-login: infomedia.dk.

Udenlandske artikler

Det er særligt her, skolen skal have et abonnement. Du kan sikkert finde mange flere onlineressourcer, men her er to gode eksempler:

JSTOR er en hjemmeside med en meget stor samling af videnskabelige artikler inden for mange forskellige emner fra flere tusinde forskningstidsskrifter: www.jstor.org. Gale Student Ressources in Context indeholder mange forskellige typer tekster, og det kan anbefales at gå på opdagelse derinde: skoda.emu.dk/gale.html

Hvis du har brug for mere hjælp til at finde materialer, kan det være en rigtigt god idé at spørge en bibliotekar, da de er uddannet til at kunne navigere rundt i alle portalerne med materiale. Til en start vil jeg anbefale dig at kigge på denne samling af sider, som er kvalitetsvurderet af en bibliotekar på Roskilde Gymnasium: http://www.pearltrees.com/roskildegym

Referencer

Andersen, H. & Pedersen, O. B., 2015. Naturfag niveau F og E. 1. red. København: Forfatterne og Munksgaard

Brinkmann, S., 2015. Forståelse og fortolkning. I: M. H. Jacobsen, K. Lippert-Rasmussen & P. Nedergaard, red. Videnskabsteori i statskundskab, sociologi og forvaltning. København: Hans Reitzels Forlag, pp. 69-101

Børne- og Undervisningsministeriet, 2021. Studieretningsprojektet, stx, København: Børne- og Undervisningsministeriet

Larsen, A. Ø. et al., 2023. Vidensmønstre: Basal videnskabsteori i STX. s.l.:Systime

Lippert-Rasmussen, K., 2015. Forklaringstyper. I: Videnskabsteori i statskundskab, sociologi og forvaltning. 3. red. s.l.:Hans Reitzels Forlag, pp. 395-435

Nielsen, T., 2023. Matematikkens identitet og metoder. [Online]
Available at: https://emu.dk/stx/matematik/m...
[Senest hentet eller vist den 19. november 2023]

Schøler, L., 2023. Biologisk metode. [Online]
Available at: https://emu.dk/stx/biologi/met...
[Senest hentet eller vist den 19. november 2023]