Hvis du selv kommer med forslag til problemstillinger inden for emnet, er det for det første nemmere for vejlederne at finde en god opgaveformulering, og for det andet har du mulighed for at få mere indflydelse. Vejlederne bruger denne til at skrive en opgaveformulering, hvor der indgår specifikke krav til opgaven såvel som ”huller”, man selv skal udfylde. Dette giver frihed til dig, der skriver opgaven, hvor du nu selv skal udvælge og formulere hvilket materiale/problemstillinger, du ønsker at arbejde med.
Vær præcis
Det er den endelige problemformulering, der skal fungere som den røde tråd i projektet. Det er her, du tydeliggør, hvad formålet med projektet er. Her præsenterer du udvalgte problemstillinger og materiale, som du vælger at undersøge. Når opgaven er færdig, forventes det, at problemformuleringen er besvaret og opsummeret i konklusionen. Derfor er det vigtigt, at denne er formuleret tydeligt og præcist.
Har du været meget præcis først i projektet er denne del lidt nemmere, da du kan bruge denne til at fylde de tomme pladser ud. Ellers er det på dette tidspunkt, at man skal i gang med at brainstorme. Et af formålene af SRP er, at man er i stand til at udvise selvstændighed i arbejdet med en større skriftlig opgave; derfor er det vigtigt, at man selv vælger dele af materialet. Man kan søge på nettet, finde relevant litteratur på biblioteket eller spørge en ekspert på området. Man vil automatisk finde stikord og informationer under læsningen, som man kan søge videre på. Man skal forberede sig på, at det ikke er alt, man læser, der nødvendigvis kan bruges til at skrive/besvare problemformuleringen.
Husk taksonomi
Som vejledernes opgaveformulering, skal selve problemformuleringen opbygges taksonomisk. Kort sagt skal spørgsmålene stige i sværhedsgrad.
- Man starter på første trin med at redegøre. Det er her, man objektivt forholder sig til hvad et emne dækker over.
- Herefter kommer forståelse, der dækker over at man kan formulere sig om emnet og spotte sammenhænge. For at formulere at spørgsmål, der dækker over dette taksonomiske trin, kan du fx spørge “Hvilken sammenhæng er der mellem x og y”.
- Det næste trin er anvendelse, der dækker over at kunne anvende viden i nye kontekster; her kan du i din problemformulering bygge videre på den information, du regner med at udlede fra det redegørende spørgsmål.
- Det fjerde trin er analyse, hvor du skiller information ad for at blive klogere på emnet. Dette trin kan du inddrage i din problemformulering i samarbejde med det femte trin, syntesen.
- Næste trin er syntesen, hvor du aktivt sammensætter stykker af information til en dybere forståelse. Dette kan formuleres ved at skrive “Hvordan er x sat op, og hvilken betydning har det for y?”.
- Sidste trin er vurdering, hvor du inddrager viden fra alle de forrige trin og argumenterer for, hvilke fordele og ulemper der er på problemstillingens løsningsmuligheder. Dette opstilles fx som “Hvilke fordele og ulemper er der ved x, og hvordan kan denne bruges til at løse y?”.
Hvad er næste skridt?
Når du løser din problemformulering (dvs. skriver din opgave) er det derudover vigtigt, at fokus lægges på den sidste del af problemformuleringen. Mit råd er at holde redegørelsen kort og præcis, så der ikke bruges for meget energi og plads på denne; de gode point er ofte at hente senere i opgaven, når man aktivt går ind og analyserer, vurderer og diskuterer løsningsmuligheder, samt fordele og ulemper ved disse. Derudover er det essentielt, at der besvares på hele problemformuleringen i opgaven, da den ellers vil føles overflødig. En god indledning, der præsenterer og leder op til problemformuleringen, er også med til at skabe struktur, da denne i mere detalje kan præsentere problemformuleringen, der i sig selv skal være kort og præcis.
God fornøjelse og held og lykke med SRP skrivningen!
