Inden du begynder at skrive, er det vigtigt, at du har læst så meget som muligt. Når du læser, finder du ud af, hvad du kan bruge: du finder gode citater, og du bliver måske inspireret til, hvor du kan finde mere materiale. Sørg for at tage noter undervejs, eller på anden måde gemme de vigtige pointer, så du nemt kan finde dem igen.
Undervejs i læsningen finder du også ud af, hvad du ikke kan bruge. Det er nemlig rigtig surt at sidde halvvejs inde i skriveperioden og finde ud af, at det kapitel, som du troede indeholdt en masse guldkorn, alligevel ikke kan bruges.
Husk at din opgave skal skrives på baggrund af al den viden, du finder - Så jo klogere du bliver, jo bedre grundlag er der for at skrive en god opgave!
Efter at have læst en masse skulle du gerne have fået et overblik over dit materiale og have en idé om, hvad du kan bruge til de forskellige afsnit i din opgave.
Tip: Når du har oprettet et dokument, f.eks. i Word, kan det være en god idé at starte med at lave en indholdsfortegnelse. Ved at lave den fra start af, har du hele tiden styr på dine afsnit, hvilken rækkefølge de står i, og hvor lange de er. I Word finder du indholdsfortegnelsen under ”referencer” i værktøjslinjen. Husk at opdatere indholdsfortegnelsen undervejs ved at trykke på ”Opdater tabellen”, så sidetal og afsnit passer sammen.
Læg en skriveplan
Inden de 14 dage begynder, kan det være smart at lægge en skriveplan. Det er ikke alle, der føler, at de har brug for at lægge en konkret plan, men for mange kan det hjælpe med at give overblik og sikre, at man hele tiden er godt med. Din plan skal indebære, hvor mange timer om dagen du har tænkt dig at skrive og på hvilke tidspunkter. Arbejder du bedst om morgenen eller måske om aftenen? Tænk også over hvor lang tid af gangen du vil arbejde og sørg for at indlægge pauser, hvor du laver noget helt andet eller slapper af.
Derudover skal det fremgå i din plan, hvad du skal nå hver dag. Det kan f.eks. være, at du den første dag skal nå at skrive en god indledning og begynde på redegørelsen. I stedet for at sætte daglige mål kan det også være, at du hellere vil have et ugentligt mål, der f.eks. siger, at du efter en uge skal være færdig med analysen og halvt igennem redegørelsen. Find ud af, hvad der fungerer godt for dig! Hvis du overholder din plan, kommer du ikke til at føle dig bagud, og du kan på den måde, med god samvittighed, holde velfortjente pauser undervejs.
Det er dog altid en god idé at være forberedt på, at du kan gå i stå. Alle kender følelsen, hvor man bare ikke kan få skrevet noget eller hvor det, der gav mening inde i hovedet bare ikke giver mening, når det bliver skrevet ned. Hvis du går i stå og ikke kan komme videre, så prøv at spørg dig selv: ”Hvorfor kan jeg ikke komme videre? Er det fordi, jeg ikke ved, hvad jeg skal skrive? Er det fordi, jeg ikke ved, hvordan jeg skal skrive det?”. Hvis du kan spore dig ind på, hvorfor du er gået i stå, bliver det nemmere at finde en løsning. Handler det f.eks. om, at du bliver nødt til at læse mere om emnet, eller har du brug for at få bedre styr på fagbegreberne?
Snak eventuelt med et familiemedlem eller en klassekammerat, om hvordan de ville gribe det an: Det er altid i orden at bede om et godt råd! Du kan også lægge det lidt væk og skrive videre på et andet afsnit – så kommer det måske helt af sig selv. Tro på dig selv og giv ikke op!
3 ting du skal fokusere på, mens du skriver SRP
Når du så begynder at skrive, er der specielt tre ting, som det er en god idé at være opmærksom på, hvis din SRP skal blive super god:
- Du besvarer din problemformulering: Det lyder måske rimelig banalt – for selvfølgelig skal man da besvare sin problemformulering, det ved enhver. Sørg alligevel for at være opmærksom på det. Når du er færdig med opgaven, så tjek om du har redegjort for, analyseret og diskuteret det, der står i din problemformulering. Er du kommet godt og grundigt rundt om hele problemformuleringen, og besvarer du den tydeligt og fyldestgørende i konklusionen?
- Der er en rød tråd i din opgave: At der skal være en råd tråd i din SRP betyder med andre ord, at der skal være sammenhæng. Tænk derfor undervejs over om dine afsnit hænger sammen. Et godt eksempel på en rød tråd er, at du redegør for noget teori, som du efterfølgende bruger i din analyse og i din diskussion. Det lyder simpelt, men er super vigtigt, da det viser en god forståelse for faget, og at du kan bruge den viden, du tilegner dig. Det bliver desuden nemmere at læse og forstå opgaven for læseren, når opgaven hænger naturligt godt sammen.
- Du skriver det, der er relevant: Det er meget vigtigt, at du hele tiden selv kan se meningen med det, du skriver. Spørg dig selv: ”Hvorfor har det relevans for opgaven?” eller ”hvordan kan det bidrage til at besvare problemformuleringen?” Selvom SRP er en stor opgave, kan man nemt komme ud for, at man har for meget information eller for mange detaljer, som man gerne vil have med, men som der ikke er plads til i det pågældende afsnit. Her bliver du nødt til at gennemskue, hvad der giver bedst mening at have med.
Tænk over hvad meningen med afsnittet er – hvilke pointer skal frem og eventuelt bruges senere i opgaven? Hvis du sidder og skriver om noget og bliver i tvivl om, hvorvidt det overhovedet er relevant så prøv at spørg dig selv: ”Hvad betyder det for teksten, hvis jeg ikke tager det med?”.
Et ekstra tip: Når du begynder på opgaven, kan det være smart at starte med at lave analysen. Som du sikkert har hørt, skal analysen udgøre den største del af opgaven. Hvis du får lavet den først, er det nemmere at skrive en god redegørelse, der lægger op til analysen, fordi du jo allerede ved, hvad der står i din analyse. Desuden skal du oftest også bruge resultaterne fra din analyse til at lave et godt diskussionsafsnit. Samtidig får du klaret en stor del af opgaven, hvilket måske kan give dig lidt ekstra tid, når det kommer til slutspurten!
Sådan skriver du godt
Når du sidder og skriver din SRP, skal du ikke kun være opmærksom på dit indhold i opgaven, men også hvordan du formidler det. Først og fremmest er det vigtigt, at du skriver i et godt sprog. Brug fagbegreber, variér længden af sætningerne og sørg for at du ikke gentager dig selv: bruger de samme vendinger og ord for meget. Du kan eventuelt, hver gang du har skrevet et afsnit, læse det højt for dig selv: Flyder teksten, eller er der steder, hvor man går i stå? Forstår man teksten, eller er det for kringlet?En anden vigtig ting er, at du prøver at gøre teksten spændende og interessant.
Du skal dog ikke skrive, som om du er ved at fortælle en gyserhistorie eller et eventyr, men tænk over at du skal få læseren til at gide at læse videre. Vis alle de spændende ting du er kommet frem til!Det kan også være en god idé, at forsøge at rette opgaven mod en læser frem for en censor/lærer. I stedet for at tænke at du bare skriver opgaven, fordi en lærer/censor skal give dig en karakter, så tænk at du skriver denne opgave, fordi du gerne vil formidle et emne, der interesserer dig, til en helt almindelig læser.
Sidst men ikke mindst – læs korrektur!
Og nej, det er ikke nok kun at læse korrektur én gang. Det er en rigtig stor opgave, som du har siddet begravet i dag efter dag, hvilket betyder, at du højst sandsynligt har set dig blind på små tastefejl osv. Lav derfor først en overordnet grundig korrektur hvor du også fokuserer på linjeskift, layout, kommaer, sætninger der ikke giver mening osv. Herefter lægger du opgaven væk, så du senere kan tage en ny korrekturlæsning med friske øjne. Gør dig selv den tjeneste at læse opgaven grundigt igennem minimum tre gange inden du afleverer.
Held og lykke!
