5 gode råd til opbygningen af din SRP

Når du skriver din SRP, er det vigtigt, at du har styr på formen. Det giver et meget bedre overblik over, hvad du rent faktisk skal nå at skrive, hvor meget det skal fylde og i hvilken rækkefølge, det skal stå. Du får derfor her mine 5 bedste tips til, hvad du skal være opmærksom på, når det kommer til opbygningen af din SRP. 

1. Lav en mindmap eller en liste
Det er en god idé fra start af at have fuldstændigt styr på, hvilke afsnit du skal have med, så du ikke bliver i tvivl undervejs. For at få et godt overblik kan det være en god idé at lave en mindmap eller en liste, så du ikke behøver at bruge energi på det undervejs i skriveprocessen.

Normalt skal en SRP indeholde: forside, abstract, indholdsfortegnelse, indledning, redegørelse, analyse, diskussion, konklusion, kildeliste og bilag. Det vigtigste er midterdelen, som består af redegørelse, analyse og diskussion. Det er her, du får besvaret din problemformulering. De tre afsnit bliver på den måde også delkonklusioner, hvor du løbende besvarer problemformuleringen, indtil du endeligt samler op i konklusionen. Ekstra tip: Når din SRP bliver rettet, vil din lærer og censor først læse indledningen og derefter gå direkte til konklusionen for at se, om du får besvaret din problemformulering. Tænk over det når du skriver din konklusion. 

Det er vigtigt at, den bliver så præcis og fyldestgørende som muligt! Du skal også huske at dele dine hovedafsnit op i mindre afsnit. Skal du for eksempel analysere en tale, kan du have et afsnit, der handler om retoriske virkemidler, og et afsnit der handler om talens budskab og temaer. 

Det kan også være, at du skal redegøre for to forskellige ting, og derfor automatisk vil inddele redegørelsen i to afsnit. Sørg for at lave linjeskift i de forskellige afsnit når du går videre til noget nyt. Det gør, at opgaven ikke virker så tung, og at den bliver nemmere at læse – både for lærer/censor og for dig selv når du skal læse korrektur. Hvis du er i tvivl om, hvilke afsnit der skal være i din SRP, kan du tage en snak med din/dine vejledere. 

2. Få styr på afsnittenes længde
Når du har fået styr på, hvilke afsnit du skal have med i din SRP, er det en god idé at finde ud af, hvor lange de cirka skal være. Det gør det nemmere for dig at planlægge, hvor lang tid det vil tage at skrive hvert afsnit, og hvor meget plads du har. Du har sikkert fået at vide, at din opgave må være 15-20 sider. En god fordeling kunne f.eks. være en indledning på en halv side, en redegørelse på ca. 3 sider, en analyse på ca. 8-10 sider, en diskussion på ca. 3 sider og til sidst en konklusion på en halv side. 

Hvis du bare nogenlunde overholder det, bliver din opgave hverken for kort eller for lang. Det vigtigste er i hvert fald, at din analyse er det, der fylder mest i opgaven. Hvis du er i tvivl om, hvor langt et af dine afsnit må være, kan du bruge dine vejledere eller snakke med dine klassekammerater. 

3. Hvad tæller med som ”tekst”?
Med 15-20 siders SRP menes der 15-20 siders tekst. Det betyder, at det kun er indledningen, redegørelsen, analysen, diskussionen og konklusionen der tæller med i de 15-20 sider. Forsiden, indholdsfortegnelsen, kildelisten, bilag osv. tæller altså ikke med. Selvom din SRP fylder 17 sider, kan den altså godt være for kort, hvis din tekst kun er 13 sider og resten er indholdsfortegnelse, kildeliste osv. 

Det kan også være, at din SRP bliver over 20 sider, fordi du har en masse bilag, som fylder. Det er helt fint, så længe selve teksten holder sig inden for de 15-20 sider. 

4. Find omdrejningspunktet i hvert afsnit
Selvom 15-20 sider lyder som meget, kan man faktisk nemt komme ud for, at ens afsnit bliver for lange, fordi der er så meget, man gerne vil have med. Find derfor ud af hvad der er det allervigtigste i hvert af dine afsnit. Du skal hele tiden, kunne argumentere for, hvad du har skrevet og hvorfor. 

Alt du skriver, skal være relevant og brugbart for opgaven. Hvis du fra start af har en idé om, hvad der skal være det centrale i hvert afsnit, bliver det meget nemmere at få skrevet en god og sammenhængende opgave, fordi du hele tiden har det store overblik. Det kan for eksempel være, at du ved, at du vil skrive din indledning som en ”appetizer" - Altså en fangende og interessant indledning. 

Derudover har du måske tre punkter, som du ved er vigtige for din analyse eller nogle citater, som er essentielle for din diskussion. Hvis du på den måde fra start af har knyttet tanker til hvert afsnit, kommer du ikke til at tænke: ”Hvad skal jeg egentlig skrive her?”. Det du vil lægge vægt på i hvert afsnit, skal selvfølgelig afspejle din problemformulering. Hvis du hele tiden fokuserer på, at det du skriver, er relvant, og at du besvarer din problemformulering, kan det kun gå godt!

5. Skab sammenhæng mellem afsnittene
Det sidste du skal være opmærksom på, er at dine afsnit, hænger godt sammen. Der skal være en rød tråd i din opgave. Tænk derfor over hvilken rækkefølge dine afsnit skal være i. Hvis der er god sammenhæng i din opgave, vil det betyde, at overgangene mellem hvert afsnit bliver naturlig. Læseren skal tænke: ”Selvfølgelig kommer der et afsnit om det nu, det giver mening”

Læs opgaven for dig selv og vurdér om du synes, at det hænger godt sammen. Et konkret eksempel er at henvise til tidligere afsnit i opgaven. Du kan for eksempel skrive i din analyse: ”Tidligere i denne opgave fandt jeg ud af, at romantikken var kendetegnet af en længsel efter harmoni. Dette kan ses i teksten, fordi…”. På samme måde kan du sørge for, at du i din diskussion forholder dig til resultaterne fra din analyse. Hvis du gør dig umage med at besvare den udleverede problemformulering, vil der automatisk komme sammenhæng i din opgave. 

Held og lykke med det!

Astrid Helene Nielsen

Astrid, Mentor
Astrid er ny mentor, som går meget op i at skabe en tryg undervisning, hvor hun er i øjenhøjde med sine mentees. Astrid fokuserer på at vise dem sine mentees glæden ved at lære og blive klogere.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Skriv dig op og få de nyeste blogindlæg på mail. I den første mail du får, kan du vælge de emner, som interesserer lige netop dig.

3 gode grunde til at vælge MentorDanmark

98,6 % vil anbefale MentorDanmark til andre
Langt de fleste giver MentorDanmark 4 eller 5 stjerner
Over 20.000 familier har allerede valgt MentorDanmarks eksamens- og lektiehjælp

Skal vi også hjælpe dig?


Vi kontakter dig inden for 24 timer - helt uforpligtende

Bemærk: Vi gemmer kun dine oplysninger, såfremt du oprettes som kunde.

Nordens største
udbyder af lektiehjælp

Vi er Nordens foretrukne lektiehjælpsvirksomhed og med god grund. Vores mentorer brænder for at skabe lyst til læring og har de seneste år gjort en forskel for mere end 25.000 familier. Vi er landsdækkende og har helt sikkert også en mentor til jeres barn.

Map

Åbningstider:

Mandag-torsdag

8:00-21:00

Fredag

8:00-16:00

Lørdag

11:00-16:00

Søndag

11:00-20:00

MentorDanmark støtter