Den tyske kasus - hvad det er, og hvordan du bruger den

Få styr på den tyske kasus og bliv klog på sprog

Den tyske kasus kan være svær at knække koden til. Hvorfor skal der være så mange regler? Hvorfor bruger man overhovedet kasus? Selvom det kan synes kompliceret, er der en god grund til at kasus fylder så meget i det tyske sprog. Det kan nemlig give mere klarhed om, hvem eller hvad der udfører forskellige handlinger, og når man lige får det ind under huden, får man også en bedre sproglig forståelse, som kan hjælpe en til at lære andre sprog.

På tysk bruger man artikler foran substantiver for at indikere, om ordet er ubestemt eller bestemt. Det er ligesom på engelsk, hvor man bruger a eller an til ubestemte og the til det bestemte. Der er så den krølle ved tysk, at de tilsvarende ord for a eller an og the og skrevet forskelligt alt efter køn og tal, så det er lidt mere kompliceret. Du kan læse mere om, hvordan man bøjer substantiver på dansk i denne artikel. Det er her, kasus kommer ind i billedet, for der er nemlig et system i, hvornår du skal bruge hvilke artikler.

Lad os tage et kig på, hvordan den bestemte og ubestemte artikel bøjes ud fra kasus, køn og tal.

Den bestemte artikel	Maskulinum (m) singularis	Femininum (f) singularis	Neutrum (n) singuralis	Pluralis (pl.)
Nominativ	Der	Die	Das	Die
Akkusativ	Den	Die	Das	Die
Genitiv	Des	Der	Des	Der
Dativ	Dem	Der	Dem	Den

Den ubestemte artikel	Maskulinum (m) singularis	Femininum (f) singularis	Neutrum (n) singuralis
Nominativ	ein	eine	ein
Akkusativ	einen	eine	ein
Genitiv	eines	einer	eines
Dativ	einem	einer	einem

Vær opmærksom på her, at der ikke er en pluralis bøjning til den ubestemte artiklen ein.

Den gule kolonne helt til venstre er de fire forskellige slags kasus, der er på tysk, og den øverste blå række angiver køn og tal. Ud fra det kan du altså hurtigt finde frem til, hvilken artikel, du skal bruge, som er farvet med grøn. Det er dog nemmere sagt end gjort, for det kan være svært at finde den rigtige artikel, hvis man er i tvivl om, hvilken kasus, køn eller tal som ens substantiv står i.

Så lad os først tage et kig på de enkelte kasus hver især og derefter finde ud af, hvordan man kan identificere dem. Til sidst kommer vi omkring køn og tal.

1. Nominativ

Et substantiv og dets artikel skal bøjes i nominativ, når det enten er subjekt eller subjektsprædikat, altså grundled og omsagnsled til grundled. Du kan læse en detaljeret guide til, hvordan du finder et grundled ved at læse med her.

Så du skal altså finde subjektet eller subjektsprædikatet i en sætning for at tjekke, om et substantiv står i nominativ. For at finde subjektet i en sætning, skal du kigge efter hvem eller hvad, der udfører handlingen i en sætning. Man kan kalde det for sætningens hovedrolle.

Her er en samlet oversigt over de bestemte og ubestemte artikler, der er i nominativ.

Nominativ	Maskulinum (m) singularis	Femininum (f) singularis	Neutrum (n) singuralis	Pluralis (pl.)
Bestemt artikel	Der	Die	Das	Die
Ubestemt artikel	ein	eine	ein	-

Lad os prøve at oversætte denne danske sætninger til tysk:

Først skal vi finde subjektet i sætningen.

Pigen krammer elgen.

Da det er pigen, som udfører handlingen, krammer, må det være ordet pigen, som er subjektet, dette markeres med et kryds.

Nu er det tid til at oversætte til tysk. Hvis du slår ordet pige op i din dansk-tyske ordbog, vil du støde på: Mädchen (n). Her skal du være opmærksom på det lille bogstav i parentesen, da det oftest vil være oplyst i ordbøger, det er nemlig en hjælpende hånd til at finde ud af, hvilket køn ordet har. Mädchen er altså neutrum, og da det er den bestemte bøjning, vi skal bruge, skal vi bruge artiklen das. Hele sætningen kan oversættes til:

Og så er der som sagt subjektsprædikatet, som også hører til nominativ. Subjektsprædikatet er typisk et adjektiv, men det kan også sagtens være et substantiv. Et subjektsprædikat er et ord, som fortæller noget om subjektet i sætningen, det er en slags udvidelse af subjektet, så derfor skal det også stå i nominativ. Du kan genkende et subjektsprædikatet, hvis verbet at være, eller sein på tysk, står der.

Her er det ordet kongen, som er subjektsprædikatet, der markeres med et kryds inde i en bolle, og det lægger sig til subjektet han. Den tyske oversættelse af konge er König (m), så subjektet er maskulinum, det står også i bestemt form, derfor skal vi bruge artiklen der.

Nu hvor du ved, hvordan du finder nominativ, er det blevet tid til at kigge på, hvordan du finder akkusativ.

2. Akkusativ

Et substantiv skal stå i akkusativ, hvis det er direkte objekt, også kendt som genstandsled, eller hvis det er en præpositionsforbindelse. Du kan læse mere om, hvad direkte objekt er hér.

Du kan først finde det direkte objekt i en sætning efter du har fundet subjektet og verballedet. Det er fordi, at det direkte objekt bliver påvirket af handlingen i sætningen, som subjektet udfører.

Jeg gennemgår præpositionsforbindelser og kasus længere nede i artiklen, da der er flere slags kasus, som præpositionsforbindelser kan passe til.

Akkusativ	Maskulinum (m) singularis	Femininum (f) singularis	Neutrum (n) singuralis	Pluralis (pl.)
Bestemt artikel	Den	Die	Das	Die
Ubestemt artikel	einen	eine	ein	-

Lad os prøve at bruge skemaet til denne sætning på dansk:

Her har jeg allerede fundet subjektet og verballedet. Vi kan finde det direkte objekt ved at spørge: hvad + udsagnsled + grundled? Altså, hvad spiser blomsten? Blomsten spiste en is, så det må være det direkte objekt.

Nu er det tid til at oversætte til tysk. Vi ved allerede at en is bruger en ubestemt artikel og står i singularis, så vi skal kun finde kønnet. Ordbogen siger, at is på tysk er: Eis (n). Da Eis er neutrum, må det være bøjningen ein, som vi skal bruge.

Så langt så godt, det var de to mest almindelige kasus, du vil støde på. Lad os tage et hurtigt kig på genitiv og dativ.

3. Genitiv

Genitiv er sandsynligvis nemmere at spotte end de andre kasus. Det er nemlig en kasus, som vi også bruger på dansk. Genitiv betyder ejefald, og det opstår, når to substantiver eller et pronomen og et substantiv bindes sammen, og det ene tager ejerforhold til det andet. Disse to ord man binder sammen kaldes for overleddet og underleddet. Dét, af de to ord, som står i genitiv, er underleddet, det andet er overleddet. På dansk laver man genitiv ved at sætte et -s eller en apostrof bag underleddet.

• Hundens pels

• Jasmins bog

• Andreas’ søster

På tysk ser det anderledes ud. For det første bruger man bøjede artikler, som skal stå foran underleddet, altså ordet som står i genitiv. For det andet bytter man rundt på rækkefølgen af overleddet og underleddet, så overleddet står før underleddet - det er det omvendte af det man gør på dansk. Hvis man valgte at bruge denne form på dansk, ville det så sådan her ud:

• Pelsen hundens

Lad os kigge på, hvordan en sætning med genitiv kan se ud.

Genitiv	Maskulinum (m) singularis	Femininum (f) singularis	Neutrum (n) singuralis	Pluralis (pl.)
Bestemt artikel	des + (e)s	der	des + (e)s	der
Ubestemt artikel	eines + (e)s	einer	eines + (e)s	-

Du skal her være opmærksom på, at når et ord i genitiv er maskulinum eller neutrum, skal det også have en -s endelse ligesom på dansk, og nogle gange tilføjes der også et -e imellem, så det er nemmere at udtale.

her har vi den danske sætning:

• Boldens farve er flot.

Ordet boldens står i genitiv, da den har en -s endelse, så det er også underleddet til ordet farve, som er overleddet. Lad os kigge på, hvordan denne sætning ser ud på tysk.

• Die Farbe des Balls ist schön.

De tyske ord for bold, Ball, står i bestemt ental maskulinum, derfor skal man bruge artiklen des og tilføje en -s endelse. Og som du kan se, er der også byttet rundt på ordet farve og bold.

Overleddet farve, Farbe (f), tager i dette tilfælde en nominativ form, die. Det kan man se, hvis man laver en sætningsanalyse:

Her er det hele genitivsformen, det vil sige overleddet+underleddet som er subjektet i sætningen. Overleddet viser dette ved at bruge den rette artikel i nominativ. Så overleddet har ansvaret for at vise genitivsformens led i sætningen ved at bruge den rette artikel, det kan både være i nominativ, akkusativ og endda dativ. Husk at underleddet ALDRIG må have en anden kasus end genitiv.

Sidst men ikke mindst, skal personnavne som står i genitiv have en -s endelse, præcis ligesom på dansk. I de tilfælde er rækkefølge på underled og overled det samme som på dansk.

• Jasmines Buch

Dog kan der stadig godt snige sig et -e ind mellem navnet og overleddet, hvis overleddet er maskulinum eller neutrum.

4. Dativ

Nu er vi endelig nået til rusinen i pølseneden - dativ! De led, som tager form som dativ, er indirekte objekt, også kendt som hensynsled og nogle præpositionsforbindelser.

Indirekte objekt er det led i en sætning, som der modtager noget eller gøres noget for. Det indirekte objekt er helt konkret modtageren af en genstand eller gerning, som kan være det direkte objekt, der udføres af sætningens subjekt. Du kan derfor først finde det indirekte objekt efter, når du har fundet det direkte objekt, verballedet og subjektet i sætningen. Du kan læse mere om det indirekte objekt her.

Dativ	Maskulinum (m) singularis	Femininum (f) singularis	Neutrum (n) singuralis	Pluralis (pl.)
Bestemt artikel	dem	der	dem	den + (e)n
Ubestemt artikel	einem	einer	einem	-

Her kommer et eksempel på en sætning med indirekte objekt, som vi skal oversætte til tysk:

Ved at lave en sætningsanalyse kan man finde frem til, at gav er sætningens udsagnsled, fuglen er grundleddet og et bær er direkte objekt. For at finde det indirekte objekt skal man spørge: hvem/hvad + verballed + grundled + direkte objekt + til, altså hvem giver fuglen et bær til? Det er musen i sætningen, som modtager et bær, så det er det indirekte objekt. Dette vises med en firkant.

Nu kan vi oversætte. Musen er som sagt det indirekte objekt og skal derfor stå i dativ. Det står i bestemt singularis, og ifølge ordbogen er det femininum, vi skal altså bruge artiklen der.

Det var det grundlæggende om kasus for substantiver og de tilhørende artikler. Der er stadig en underkategori, som der ofte skaber forvirring: præpositionsforbindelser. Så det tager vi lige et lynkursus i!

Præpositionsforbindelser og kasus

Præpositionsforbindelser er et sætningsled som består af en præposition, måske kender du dem som kasseord, og et andet tilhørende ord, som kan være et substantiv eller pronomen. Præpositionsforbindelser på tysk er dog et sætningsled som ikke hører til én enkelt kasus, den passer faktisk til to forskellige: nemlig akkusativ og dativ.

Præpositioner som indleder til akkusativ er: bis, durch, für, gegen, wider, ohne, og um.

Præpositioner som indleder til dativ er: ab, ausser, bei, mit, nach, seit, von og zu.

Og så er der også præpositioner, der kan indlede til begge kasus: an, auf, hinter, in, neben, über, unter, vor og zwischen.

Disse slags præpositioner bestemmer kasus afhængig af sammenhæng. En god huskeregel kan være, at hvis handlingen er imod noget, er det akkusativ, og hvis handlingen er en tilstand eller inde i et område, så er det dativ.

Det er supervigtigt at kunne kende forskel, for præpositionen bestemmer, hvilken kasus, det tilhørende ord skal være i.

Afrunding og opsamling på kasus på tysk

Kasus er en vigtig del af det tyske sprog, og er nødvendigt at have kendskab til for at blive god til den tyske grammatik. Der findes fire forskellige kasus på tysk - nominativ, akkusativ, genitiv og dativ - og de har alle deres egne kendetegn og har indflydelse på forskellige sætningsled som subjekt, direkte objekt, indirekte objekt og præpositionsforbindelser. Dette kan du undersøge ved at lave en sætningsanalyse. Der er rigtig mange bøjninger man skal huske, så det bedste man kan gøre, er at repetere, repetere og repetere - så skal det nok sidde i skabet før eller senere.