Et billede af en mentor, som underviser i tysk, som griner
Katinka Holme Pedersen
Mentor
Indholdsfortegnelse Tysk 9. august 2023 Læsetid: 12 min.

Den bestemte artikel i tysk

Artikler er noget af det, de fleste danskere har svært ved, når de skal lære tysk. Det skyldes bl.a., at der er flere på tysk end på dansk, og at reglerne for hvornår man skal bruge hvilken også er anderledes.

Hvad er den bestemte artikel?

Man bruger en bestemt artikel, når noget skal stå i bestemt form.

På dansk har vi 3:

  • Den - fælleskøn
  • Det - intetkøn
  • De - pluralis (flertal)

På tysk er der hele 6 bestemte artikler. Der er dog tre artikler, som bliver brugt oftest:

  • Der - maskulinum (hankøn)
  • Die - femininum (hunkøn)
  • Das - neutrum (intetkøn)
  • Die - pluralis (flertal)

På dansk bliver artiklen styret af køn og tal, hvilket de fleste danskere slet ikke tænker over, når de konstruerer en sætning. Om det hedder ‘den’, ‘det’ eller ‘de’, sker nemlig helt automatisk, når vi taler.

På tysk bliver artiklen også styret af køn og tal, men også noget der hedder kasus. Kasus er en betegnelse for ordets syntaks, dvs. hvilken funktion ordet har i en sætning.

Forneden er der en oversigt over de bestemte artikler, der findes på tysk. Det kaldes et kasusskema.

Her i artiklen vil jeg gennemgå det meste af, hvad der er i skemaet, så du til sidst vil have helt styr på de tre mest almindelige kasus. Genitiv er udeladt, da det sjældent bliver brugt, hverken i virkeligheden eller i undervisningen. Kort sagt, er det et udtryk for, når nogen ejer noget. Den mest almindelige måde er gøre det på, er dog det samme som dansk, hvilket er at tilføje et -s, f.eks. ‘Mors gave’ bliver til ‘Mutters Geschenk’.

Den bestemte artikelMFNPl.
NominativDerDieDasDie
AkkusativDenDieDasDie
GenitivDesDerDesDer
DativDemDerDemDen

Køn på tysk

Der er tre forskellige køn i det tyske sprog. Femininum (hunkøn), maskulinum (hankøn) og neutrum (intetkøn). Når man taler om køn, handler det om substantiver (navneord).

Nogle gange, når man skal finde ud af et køn, giver det sig selv. F.eks. er kønnet for kvinde, ‘Frau, femininum og kønnet for mand, ‘Mann, maskulinum. Andre gange er det svært at gennemskue – hvilket køn har et bord? En bogreol? Og endelig, er der nogle som helt simpelt ikke giver mening, f.eks. er kønnet for pige, ‘Mädchen’, neutrum – hvor kom det fra?

Vi er dog ikke helt tabt, for der er nogle huskeregler til at finde ud af et substantivs køn.

Det kan koges ned til tre trin:

1. Hvad er endelsen på ordet?

Nogle endelser styrer, hvilket køn ordet er.

Den første nævneværdige er -chen, som styrer neutrum. Det er derfor, at ‘Mädchen’ er neutrum, selvom der er tale om en pige.

Her er der en oversigt over endelser, som styrer et køn, med et tysk eksempel:

Femininum:

Neutrum:

Sidst skal det nævnes, at alle hankønnede væsner (f.eks. mand, dreng, onkel) trumfer alle andre regler og dømmes maskulinum, uanset endelsen. Det er derfor, at ‘dreng’, som hedder ‘Junge’, ikke er femininum, selvom ordet slutter på -e.

2. Er der et køn, som ville give mening?

Hvis ikke ordet har en særlig endelse, som kan hjælpe med at beslutte ordets køn, så kan man lige tage et øjeblik og tænke over ordet, og se om der er noget, der giver mening.

F.eks. hvis der er tale om en kvinde, ville det give mening, hvis ordet var femininum. Når man taler om en baby, så ved man ikke altid, hvad kønnet på babyen er, og derfor kunne det give mening, hvis ordet var neutrum.

3. Slå det op i ordbogen

I en perfekt verden ville det være så nemt, at man bare kunne tjekke endelsen eller bruge sin sunde fornuft til alle substantiver. Vi lever ikke i en perfekt verden, men vi lever heldigvis i en verden med ordbøger.

Når man slår et ord op i en ordbog, får man en række informationer. Det vi lige nu er interesserede i, er oversættelsen af ordet og ordets køn.

Oversættelse af ordet bogreol fra dansk til tysk

Øverst står det danske ord, som er blevet slået op, og sb., hvilket er en forkortelse for substantiv.

Nedenunder står der først oversættelsen, på tysk hedder ‘bogreol’ altså ‘Bücherregal’. Lige ved siden af står der et lille ‘n’. Det betyder, at ordet er neutrum. På samme måde vil der være et lille ‘f’ for femininum og et lille ‘m’ for maskulinum. Hvis dit ord er i pluralis (flertal), så skal du ikke bruge kønnet, men bare kigge på ‘pl.’ i kasusskemaet.


Nu har vi fået styr på den øverste række i vores skema, og hvad bogstaverne betyder.

Den bestemte artikelMFNPl.
NominativDerDieDasDie
AkkusativDenDieDasDie
GenitivDesDerDesDer
DativDemDerDemDen


Så bevæger vi os videre til kolonnen til venstre, kasus.

Den bestemte artikelMFNPl.
NominativDerDieDasDie
AkkusativDenDieDasDie
GenitivDesDerDesDer
DativDemDerDemDen

Kasus

Kasus er en betegnelse for ordets syntaks, dvs. hvilken funktion ordet har i en sætning. Vi bruger det også på dansk, men det har ikke lige så stor indflydelse på vores ord, som det har på tysk.

Nominativ og akkusativ

Nominativ og akkusativ er de to mest anvendte kasus.

Den bestemte artikelMFNPl.
NominativDerDieDasDie
AkkusativDenDieDasDie


Forneden vil vi gennemgå et eksempel på kasus, både på dansk og på tysk.

Lad os se på sætningen:

Jeg elsker dig.

Fremgangsmåden, når man skal analysere en sætning, er det samme på dansk og tysk. Først skal man stille sig selv nogle spørgsmål.

1. Hvad er handlingen?

I vores eksempel er handlingen, at nogen elsker.

Det her spørgsmål stiller man for at bestemme verballedet (udsagnsled). Symbolet for verballedet er en cirkel o.

2. Hvem udfører handlingen?

Hvem er det, der elsker? Det er jeg, der elsker.

Det her spørgsmål stiller man for at bestemme subjektet (grundled). Symbolet for subjektet er et kryds x.

3. Hvad/hvem fører handlingen mod?

Hvad er det jeget elsker? Jeget elsker dig.

Det her spørgsmål stiller man for at bestemme objektet (genstandsled). Det er ikke alle sætninger, som har et objekt. Symbolet for objektet er en trekant ∆.

Vores analyserede sætning ser altså sådan ud:

Jeg elsker dig.

Når man har analyseret sætningen, kan man begynde at bøje ordene efter kasus. Kasus har indflydelse på både substantiver og pronominer (stedord). Derfor skal vi altså både kigge på ‘jeg’ og ‘dig’.

Subjekter skal altid stå i nominativ, og objekter skal altid stå i akkusativ.

Igen er det ikke noget, vi tænker over på dansk – det hedder jo ‘jeg elsker dig’ og ikke ‘mig elsker du’. Sætningen giver stadig nogenlunde mening, men den har fået en anden betydning.

Hvis vi nu erstatter pronominerne med nogle substantiver:

Katten elsker hunden.

Vi ender med samme sætningsanalyse som før:

Katten elsker hunden.

Men nu er det rækkefølgen på ordene, som bestemmer betydningen. ‘Hunden elsker katten’ betyder nu det modsatte.

På tysk betyder rækkefølgen også noget, men ikke lige så meget. Det skyldes, at de ændrer artiklen afhængig af kasus – her adskiller tysk sig fra dansk.

Hvis vi vil oversætte ‘katten elsker hunden’ til tysk, så må vi bruge vores kasusskema.

Når man slår ‘kat’ op i ordbogen, finder man at oversættelsen er ‘Katze’, og at det er et feminint ord. Fordi ‘katten’ er subjekt i sætningen, skal vi bruge nominativ. Ud for f og nominativ, finder vi den bestemte artikel ‘die’. ‘Katten’ bliver altså oversat til ‘die Katze’.

Den bestemte artikelMFNPl.
NominativDerDieDasDie
AkkusativDenDieDasDie


Det samme gør vi med ‘hund’, som oversat bliver til ‘Hund’ og er maskulinum. Nu skal vi så gå ud fra akkusativ i skemaet, da det er objektet, vi oversætter. Ud fra skemaet, kan vi se, at vi skal bruge ‘den’. ‘Hunden’ i denne sætning bliver altså til ‘den Hund’.

Den bestemte artikelMFNPl.
NominativDerDieDasDie
AkkusativDenDieDasDie


Nu kan vi konstruere hele vores oversættelse.

Katten elsker hunden.

Die Katze liebt den Hund.

Dativ

Dativ er den næste kasus, vi vil kigge på, så lad os udvide vores skema:

Den bestemte artikelMFNPl.
NominativDerDieDasDie
AkkusativDenDieDasDie
GenitivDesDerDesDer
DativDemDerDemDen

I det her afsnit vil vi gå ud fra sætningen:

Læreren giver børnene gaven.

Nu skal vi bruge vores tre analysespørgsmål, plus et fjerde:

1. Hvad er handlingen? (o)

Handlingen er, at nogen giver noget.

2. Hvem udfører handlingen? (x)

Det er læreren, som udfører handlingen.

3. Hvad/hvem fører handlingen mod? (∆)

Læreren giver gaven.

4. Hvem modtager/bliver påvirket af handlingen?

Hvem er det, der modtager gaven? Læreren giver gaven til børnene. Det her spørgsmål stiller man for at finde det indirekte objekt (hensynsled). Det indirekte objekt har en firkant som symbol.

Det indirekte objekt skal altid stå i dativ.

Vores analyserede sætning bliver altså:

Læreren giver børnene gaven.

Når vi så skal oversætte sætningen til tysk, bruger vi samme fremgangsmåde som før.

‘Lærer’ oversat bliver til ‘Lehrer’ og er maskulinum. Da det er subjektet i sætningen, skal artiklen stå i nominativ. Vi får ‘der Lehrer’.

Den bestemte artikelMFNPl.
NominativDerDieDasDie
AkkusativDenDieDasDie
GenitivDesDerDesDer
DativDemDerDemDen

I det her afsnit vil vi gå ud fra sætningen:

’Barn’ bliver oversat til Kind, men vi skal bruge ordet i flertal. Når man slår ordet op i ordbogen, skal man bruge den endelse, som står til sidst i parentesen:

Oversættelse af ordet barn fra dansk til tysk

‘Børn’ bliver altså oversat til ‘Kinder’. Ordet står i genitiv og er pluralis, derfor kan vi finde artiklen ‘der’ i skemaet.

Den bestemte artikelMFNPl.
NominativDerDieDasDie
AkkusativDenDieDasDie
GenitivDesDerDesDer
DativDemDerDemDen

‘Gave’ bliver oversat til ‘Geschenk’ og er neutrum. Da ‘gaven’ står som akkusativ, finder vi artiklen ‘das’ i skemaet.

Den bestemte artikelMFNPl.
NominativDerDieDasDie
AkkusativDenDieDasDie
GenitivDesDerDesDer
DativDemDerDemDen

Vores fuldendte sætning bliver så:

Læreren giver børnene gaven.

Der Lehrer gibt der Kinder das Geschenk.

Video om den bestemte artikel i tysk

Se nedenstående video fra Restudy om, hvordan man bøjer den bestemte artikel på tysk, og kommer med flere eksempler.

Find mange flere videoer om faglige emner på Restudy.

Nu har vi sammen gennemgået det vigtigste, der er at vide om den bestemte artikel på tysk. Prøv vores lille quiz og se, hvor meget du kan huske!

Quiz

1. Hvad bliver den bestemte artikel styret af på tysk?

a. Køn og tal

b. Køn, tal og kasus

c. Køn og kasus

2. Hvilket symbol bruger man til objektet i en sætning?

a. Trekant

b. Cirkel

c. Firkant

d. Kryds

3. Hvilken kasus bruger man til det indirekte objekt i en sætning?

a. Nominativ

b. Dativ

c. Akkusativ

Har du eller dit barn brug for en mentor?

Bliv kontaktet og få en uforpligtende snak med en af vores fagvejledere

Læs mere om mentorforløb

Hurtigst muligt I eftermiddag I aften I morgen

Tysk

Se alle

5 idéer til at hjælpe dit barn med tysk
Mange børn synes, at tysk er et svært sprog. Hjælp dit barn - helt ude..
Kasus på tysk
Den tyske kasus er kompliceret. Læs med her og få styr på reglerne!..
Det tyske alfabet
Det tyske alfabet er grundstenene for det tyske sprog...
Genitiv på tysk
Genitiv på tysk kan være kompliceret, men det er absolut ikke umuligt ..
Klokken på tysk
Kan du godt klokken på dansk, men ikke på tysk? Her gennemgår vi klokk..
Tysk oversættelse: 10 tricks til dig, der skal oversætte en tekst til tysk
Læs med her, hvis du vil have tips og tricks til, hvordan du oversætte..
lukke ikon

Har du spørgsmål?

Har du et spørgsmål, som du ikke kan finde svar på her, så skriv endelig til os på info@mentordanmark.dk
Vi vender tilbage hurtigst muligt.