Kasus på tysk
På tysk fylder kasus en del i sproget. Kasus er et udtryk for et ords syntaks, dvs. hvilken rolle eller funktion ordet har i sætningen. Som dansker kan det være svært at sætte sig ind i, fordi kasus ikke fylder lige så meget på dansk.
Når man taler om kasus, bruger man kasusskemaer. Der er to man ofte bruger på tysk, som er skemaerne over artikler:
Den bestemte artikel | Maskulinum (m) singularis | Femininum (f) singularis | Neutrum (n) singuralis | Pluralis (pl.) |
Nominativ | Der | Die | Das | Die |
Akkusativ | Den | Die | Das | Die |
Genitiv | Des | Der | Des | Der |
Dativ | Dem | Der | Dem | Den |
Den ubestemte artikel | Maskulinum (m) singularis | Femininum (f) singularis | Neutrum (n) singuralis | Pluralis (pl.) |
Nominativ | Ein | Eine | Ein | Keine |
Akkusativ | Einen | Eine | Ein | Keine |
Genitiv | Eines | Einer | Eines | Keiner |
Dativ | Einem | Einer | Einem | Keinen |
Det ene skema er en oversigt over den ubestemte artikel, og den anden er over den bestemte. Som I kan se, har den bestemte og den ubestemte artikel nogenlunde matchende endelser, så man behøver ikke at lære begge skemaer udenad. Derudover bliver der brugt ‘keine’ som eksempel i pluralis (flertal) i den ubestemte artikel, da ‘ein’ ikke kan sættes i flertal og da ‘ein’ og ‘kein’ følger de samme regler – bare sæt et ‘k’ foran.
I denne artikel vil vi kigge på den kasus, som hedder ‘genitiv’. Du kan også læse om de øvrige kasus og/eller køn på tysk.
Forskellen på genitiv på dansk og på tysk
Genitiv er en kasus, man bruger, når der er et udtryk for ejerskab. På dansk bruger man som regel en -s endelse, f.eks.:
Mors gave
Vi har også en apostrofendelse, hvis ordet eller navnet slutter på s, z eller x, f.eks.:
Max’ ven
Sidst med ikke mindst har vi blandingen, som vi bruger ved forkortelser uden punktum (bortset fra dem, som slutter på s, z eller x, de følger ovenstående regel):
USA’s militær
De tre eksempler, er noget vi kalder genitivkonstruktioner, altså måder vi viser, at nogen ejer noget. Alle de genitivkonstruktioner er også noget, der bliver brugt på tysk, og er desuden dem, som bliver brugt oftest (heldigvis for os danskere).
Derudover, findes der en fjerde genitivkonstruktion. Det er her, vores tyske artikler kommer på spil. Det er en konstruktion, som vi ikke bruger på dansk, men den bliver brugt på andre sprog, f.eks. engelsk. På engelsk bruger man ordet ‘of’, f.eks. kan ‘pigens gave’ oversættes til ‘the gift of the girl’. Det lyder meget formelt, og bliver som regel oftest brugt i titler eller dramatiske filmscener – og det er det samme på tysk. Det er altså en konstruktion, man bruger rimelig sjældent, men den er stadig værd at kende til. Mens der kun er det ene ord på engelsk, er der 4 artikler på tysk, man kan bruge.
Genitivartiklen på tysk bøjes efter køn, tal og bestemthed - og bøjes desuden efter ejeren i sætningen, og ikke genstanden. F.eks. hvis vi skal oversætte ‘pigens gave’, er det ‘pigen’, der er ejeren, så vi skal derfor finde køn, tal og bestemthed ud fra det ord.
Ordstillingen er også anderledes, når vi bruger denne genitivkonstruktion. Med -s endelsen har vi ejeren først og derefter genstanden, men når vi bruger denne type genitivkonstruktion, så kommer genstanden først og ejeren til sidst, ligesom det ses i det engelske eksempel.
I næste afsnit vil vi gennemgå en oversættelse, hvor der er brug af den bestemte artikel, og derefter vil vi gennemgå en sætning med den ubestemte artikel.
Genitiv konstruktion med en bestemt artikel
I det her afsnit vil vi gå ud fra sætningen:
Pigens gave
Ejeren er ‘pigen’, så derfor går vi ud fra det ord. Det første vi skal gøre, er at tjekke bestemtheden. Vi ved, det er en bestemt pige, da vi ikke bare taler om en tilfældig pige, men pigen.
For at finde tal (ental/flertal), må vi kigge på, hvor mange der er. Der er kun tale om en enkelt pige, så derfor er det singularis (ental).
Sidst, kan vi finde både oversættelse og køn i en ordbog. Når man slår ‘pige’ op, kan man se, at oversættelsen er ‘Mädchen’, og at kønnet er neutrum (som indikeret ved det lille n ved siden af oversættelsen).
Vi skal altså finde artiklen, som er bestemt, singularis og neutrum. For at finde vores artikel, må vi hive vores bestemte artikler frem.
Den bestemte artikel | Maskulinum (m) singularis | Femininum (f) singularis | Neutrum (n) singuralis | Pluralis (pl.) |
Nominativ | Der | Die | Das | Die |
Akkusativ | Den | Die | Das | Die |
Genitiv | Des | Der | Des | Der |
Dativ | Dem | Der | Dem | Den |
Artiklen ud for genitiv og neutrum (n) er ‘des’.
Gave på tysk hedder ‘Geschenk’, og vi får derfor oversættelsen (husk at ordstillingen skal være omvendt fra den danske sætning, når vi bruger den her type genitiv konstruktion):
Geschenk des Mädchen
Genitiv med ubestemt artikel
Nu vil vi kigge på en sætning, som ikke er bestemt men ubestemt. Genitivartiklen bøjes stadig efter køn og tal (og bestemthed), ligesom før. Her vil vi kigge på sætningen:
En mands barn
Ligesom før, bøjer artiklen sig efter ejeren – her er det ‘mand’. Der er kun tale om en enkelt mand, så derfor skal vi bøje artiklen efter singularis. Mand oversættes til ‘Mann’ og er kønnet maskulinum (som indikeret ved det lille m ved siden af oversættelsen).
Dertil finder vi artiklen ‘eines’ i vores skema:
Den ubestemte artikel | Maskulinum (m) singularis | Femininum (f) singularis | Neutrum (n) singuralis | Pluralis (pl.) |
Nominativ | Ein | Eine | Ein | Keine |
Akkusativ | Einen | Eine | Ein | Keine |
Genitiv | Eines | Einer | Eines | Keiner |
Dativ | Einem | Einer | Einem | Keinen |
Barn oversættes til ‘Kind’, og vi får derfor vores endelige oversættelse:
Kind eines Mann
Opsummering på genitiv på tysk
- Genitivkonstruktioner er måder, vi viser ejerskab i vores sprog
- Den mest almindelige genitiv konstruktion på tysk er -s endelsen, ligesom på dansk
- Den ‘formelle’ genitivkonstruktion bruger artikler og bestemmes ud fra ejerens køn, tal og bestemthed
- Den formelle genitiv konstruktion bytter om på ordstillingen, så det bliver genstand-artikel-ejer, i stedet for ejer-s-genstand