I tysk grammatik er der mange vigtige regler at følge. Verber, også kaldet udsagnsord, skal for eksempel bøjes korrekt, og det er ikke altid helt nemt. Der er nemlig forskellige slags verber, og det vigtigt at adskille dem, når du skal til at bruge dem i dine sætninger.
Her er en guide til, hvordan du får bugt med de uregelmæssige verber på tysk. Du lærer at bruge dem korrekt, at bøje dem, og du lærer også, hvorfor de hedder uregelmæssige verber, og hvorfor det er vigtigt at vide.
Læs denne artikel, hvis du også vil lære om de regelmæssige verber.
Hvorfor hedder de uregelmæssige verber?
Først og fremmest skal vi lige have helt styr på, hvad et verbum er.
Et verbum, eller et udsagnsord, er et ord, der beskriver en handling eller en tilstand. Simpelt sagt, er det noget, man gør eller noget, der sker. Der er mange eksempler på verber, og vi bruger dem hele tiden. For eksempel: løber, spiser, græder, står, skøjter, skriver osv.
Når vi taler om uregelmæssige verber tysk, så er det verber, der ikke følger samme bøjningsmønster. Det vil sige, at stammen i verbet ændrer sig, når vi bøjer verbet. Et uregelmæssigt verbum er kendetegnet ved, at vokalen i verbet ændrer sig, når vi bøjer det. Det er ofte i 2. eller 3. person ændring, at vi ser det, der kaldes en vokalveksling. Altså hvor vokalen i verbet skifter. Slå op i ordbogen, hvis du er i tvivl om, om et verbum er uregelmæssigt eller ej.
Det er vigtigt at skelne mellem uregelmæssige og regelmæssige verber, fordi der ikke er nogen vokaler, der ændrer sig, når vi bøjer de regelmæssige verber.
Sådan bøjer du uregelmæssige verber
Udover at vokalen i stammen er verbet ændrer sig, når vi bøjer ureglmæssige verber, så skifter endelsen selvfølgelig også. Hvordan dit uregelmæssige verbum skal bøjes, afgøres ud fra tre ting:
Tid:
Som med meget andet i grammatik, er det vigtigt, at vi ved, hvilken tid, vi befinder os i for at kunne bøje det uregelmæssige verbum korrekt.
Er det nutid? Så er det noget, der sker lige nu.
Er det datid? Så er det noget, der er sket. For eksempel noget, der skete for en time siden eller i går.
Er det førnutid? Så er det noget, der er sket, men som du snakker om lige nu. Noget, der er sket i datid, men som sættes i forbindelse med noget, der sker lige nu.
Er der førdatid? Så er det noget, der er sket, og som der er sket en anden ting efter.
Er det fremtid? Så er det noget, der kommer til at ske.
Person:
Som tidligere beskrevet, så er verber en handling, der udføres. Og denne handling skal jo udføres af nogen eller noget. Derfor skal vi også have styr på person: Hvem er det, der gør noget?
Er det dig selv eller en gruppe, du selv er en del af, du taler om? Så er det 1. person (jeg/vi – ich/wir)
Er det en person eller en gruppe, du taler til? Så er det 2. person (du/I – du/ihr)
Er det en person eller en gruppe du taler om? Så er det 3. person (han/hun/den/de - er/sie/es/Sie)
Det kaldes også kasus, når der er overensstemmelse mellem person og verbum.
Tal:
Med tal menes der, hvor mange, der udfører den handling, som dit verbum beskriver.
Ental → Det er en person eller en ting, der udfører handlingen
Flertal → Der er flere personer eller flere ting, der udfører handlingen.
Når du skal bøje et uregelmæssigt verbum på tysk, er det endelsen, du skal arbejde med. Tid, person og tal afgør nemlig, hvilken endelse ordet skal have. Derfor skal du vide, hvad stammen af dit verbum er. Stammen er selve verbet uden nogen endelse. Det vil sige den kortest muligt version af ordet, hvor det stadig giver mening. Udover det skal du, som tidligere skrevet, holde øje med, om vokalen ændrer sig.
Lad os kigge på det med nogle eksempler på, hvordan man bøjer uregelmæssige verber i nutid og datid.
Nutid
Bøjningsskemaet for uregelmæssige verber i nutid ser således ud:
| Ental | Endelse |
| 1. person (ich) | -e |
| 2. person (du) | Vokalveksling + -st |
| 3. person (er/sie/es) | Vokalveksling + -t |
| Flertal | |
| 1. person (wir) | -en |
| 2. person (ihr) | -t |
| 3. person (sie/Sie) | -en |
Vokalvekslingen i nutid ser således ud:
- e → i
- e → ie
- e → ei
- au → äu
- a → ä
Når du skal bøje dit uregelmæssige verbum, skal du kigge i skemaet og vurdere, hvilken endelse det skal have ud fra tid, person og tal. Vær opmærksom på vokalvekslingen i 2. og 3. person ental. Her arbejder vi med nutid. Lad os tage et eksempel.
Ich fahre nach Hause
Her er ’fahre’ det uregelmæssige verbum. ’Fahr’ er stammen er verbet, og fordi ’ich’ er 1. person og i ental, så sætter jeg -e bag på i denne sætning.
Her kan du se, hvordan jeg ville have bøjet ’fahr,’ hvis det havde haft et andet subjekt. Læg mærke til vokalvekslingen i 2. og 3. person ental – fra listen i toppen af artiklen ved jeg, at ’a’ bliver til ’ä’, når vokalen ændrer sig:
| Ental | Endelse |
| 1. person (ich) | fahre |
| 2. person (du) | fährst |
| 3. person (er/sie/es) | fährt |
| Flertal | |
| 1. person (wir) | fahren |
| 2. person (ihr) | fahrt |
| 3. person (sie/Sie) | fahren |
Datid
Bøjningsskemaet for uregelmæssige verber i datid ser således ud:
| Ental | Endelse |
| 1. person (ich) | Ingen personendelse |
| 2. person (du) | -st |
| 3. person (er/sie/es) | Ingen personendelse |
| Flertal | |
| 1. person (wir) | n |
| 2. person (ihr) | t |
| 3. person (sie/Sie) | n |
Vokalvekslingen i datid ser således ud:
- ei → ie
- ei → i
- ie → o
- i → a
- e → a
- a → u
- a → ie
- au → ie
Vær opmærksom på, at vokalen ændrer sig i både 1., 2. og 3. person i begge tider, når vi bøjer uregelmæssige verber i datid.
Lad os tage et eksempel:
Ich fuhr nach Hause
Her er ’fuhr’ det uregelmæssige verbum. ’Fahr’ er stammen er verbet, og fordi ’ich’ er 1. person og i ental, så sætter jeg ingen endelse bagpå. Fordi jeg fra listen ved, at ’a’ ofte bliver til ’u,’ bruger jeg ’u’ her. Slå op i ordbogen, hvis du er i tvivl om vokalvekslingen.
Her kan du se, hvordan jeg ville have bøjet ’fahr’ i datid, hvis det havde haft et andet subjekt. Læg mærke til, at vokalen her er ændret i alle bøjninger:
| Ental | Endelse |
| 1. person (ich) | Fuhr |
| 2. person (du) | Fuhrst |
| 3. person (er/sie/es) | Fuhr |
| Flertal | |
| 1. person (wir) | Fuhren |
| 2. person (ihr) | Fuhrt |
| 3. person (sie/Sie) | Fuhren |
Andre tider – førnutid og førdatid
Der er også andre tider end nutid og datid, det er bare dem, vi oftest bruger. Det betyder ikke, at det ikke også er vigtigt at bøje dem korrekt.
Udover datid og nutid, er der førnutid, førdatid og fremtid. Du kan læse om, hvad førnutid og førdatid er her.
For at bøje i førnutid og førdatid, bruger vi tyske hjælpeverber, som vi bøjer i nutid på samme måde, som de regelmæssige verber (link til artikel om regelmæssige verber her – er vedhæftet).
De tyske hjælpeverber er:
Haben (at have)
Sein (at være)
Werden (at blive)
Vi bøjer hjælpeverbet efter subjektet. Altså ligesom vi bøjer alle andre verber på tysk. Men hovedverbet (altså det, som subjektet rent faktisk gør), bøjer vi på en anden måde. Det er det, der kan være svært. Hold tungen lige i munden. Vi bøjer hovedverbet i kort tillægsform.
Kort tillægsform med uregelmæssige verber = vi sætter ge- foran verbet og -t som endelse.
Du kan altid se i ordbogen, hvad den korte tillægsform er. Husk, at der ikke er vokalveksling i den korte tillægsform.
Lad os tage et eksempel på førnutid:
Jeg har kørt oversættes til ich habe gefahren
Her er ’habe’ hjælpeverbet (bøjet efter ’ich’), mens ’fahren’ er hovedverbet (i kort tillægsform gefahren).
Førdatid fungerer på samme måde, men der bøjes hjælpeverbet selvfølgelig i datid.
Her ville sætningen lyde:
Jeg havde kørt som oversættes til ich hatte gefahren
Hvor ’hatte’ er hjælpeverbet (i datid og bøjet efter ich), og fahren er hovedverbet (i kort tillægsform gefahren).
OBS. Dit hovedverbum (det, du bøjer i kort tillægsform) skal altid stå bagerst i sætningen. Hjælpeverbet bliver sammen med subjektet.
Lad os tage et eksempel:
Jeg har kørt hende hjem oversættes til ich habe sie nach Hause gefahren
Her rykket vi altså ’gefahren’ helt ned bagerst i sætningen, mens ’habe’ stadig står sammen med ’ich.’
Tips, når du skal bruge de uregelmæssige verber
Et godt tip er, at online ordbøger ofte har bøjningsskemaer for de enkle verber. Derfor kan du slå dit verbum op, og efter du har vurderet, hvad tid, person og tal verbet skal bøjes i, kan du kigge i det bøjningskema, der bøjer dit verbum. Så er du sikker på, at du får bøjet det korrekt. Det er generelt en god idé at øve sig på at bruge bøjningsskemaer, så du let kan bøje dine verber, når du for eksempel skriver en aflevering.
Husk, at det er vigtigt at du har styr på kasus – altså at du bøjer dit verbum ud fra den rigtige person, rigtige tid osv.
Undgå typiske faldgruber, som er:
- At bøje i forkert tid
- At bøje efter forkert person – eller at glemme at bøje efter person
- At du blander rundt i regelmæssige og uregelmæssige verber og derfor bruger forkert endelse eller glemmer vokalveksling
- At du glemmer den korte tillægsform i førnutid eller førdatid
