Jeg hedder Caroline, og jeg er mentor hos MentorDanmark. Jeg er mentor, fordi jeg har en stor interesse for sprog og formidling og synes, det er fedt at kombinere den med at hjælpe unge med at blive lige så glade for at gå i skole, som jeg altid selv har været. Til daglig studerer jeg journalistik på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, og ellers bruger jeg min fritid på at spille fodbold, lytte til podcasts og være sammen med mine veninder og familie.