Hvad er de tyske præpositioner?
Hvad er de tyske præpositioner? Hvordan bruger man dem? Hvordan hænger de sammen med kasus? Alle disse spørgsmål kan du få svar på her i artiklen.
Hvad er præpositioner og præpositionsforbindelser?
Præpositioner (forholdsord) er ord, som man bruger til at beskrive forholdet mellem to genstande eller levende væsner.
På dansk er det ord som på, under, over, ved siden af og andet lignende. Disse er eksempler på præpositioner, som beskriver en stilstand, men der er også præpositioner, som beskriver en bevægelse. Det er ord som til og fra, specifikt når man taler om noget fysisk, såsom at sige: ”jeg er fra Danmark, jeg rejser til Tyskland”.
Præpositioner står altid sammen med et andet ord, som vil være et substantiv (navneord) eller et pronomen (stedord), hvilket hedder en styrelse. Fællesbetegnelsen for en præposition og dens styrelse kalder man en præpositionsforbindelse. Styrelsen står typisk lige efter præpositionen, dog ikke altid. I eksemplet ovenover er der to præpositionsforbindelser, i den ene vil præpositionen være fra og styrelsen være Danmark, i den anden er præpositionen til og styrelsen Tyskland. Men man kunne også ændre sætningen, så der står: ”Danmark er jeg fra”. Det ændrer ikke på betydningen af sætningen, og derfor er præpositionen og styrelsen de samme som før. Det er et eksempel på, at præpositionen og styrelsen ikke står ved siden af hinanden.
På dansk skal man ikke rigtig bruge viden om præpositionsforbindelser til andet end, når man analyserer sætninger. På tysk er det dog ret vigtigt at holde øje med dem, fordi der er forskel på, hvilken kasus de styrer. Det betyder, at præpositionen bestemmer, hvilken kasus som styrelsen skal skrives i. Der er nogen præpositioner, som styrer akkusativ, nogle som styrer dativ, og nogle som styrer enten det ene eller det andet, afhængig af kontekst.
Hvis du ikke har helt styr på, hvad kasus er, og hvordan man bruger det på tysk, kan du læse mere om kasus her.
Tyske præpositioner som styrer akkusativ
Vi starter lige med en liste over alle præpositioner, som styrer akkusativ:
|
Tysk |
Dansk |
|
durch |
gennem/igennem |
|
für |
til/for (stilstand) |
|
gegen |
mod/imod |
|
ohne |
uden |
|
um |
om/omkring |
Det er en god ide at lære de præpositioner udenad. Hvis du skal bruge en remse, er der en sjov, kendt remse, som lyder: durch, für, gegen, ohne, um - kannst du nicht Akkusativ, dann bist du wirklich dumm.
Der er to andre præpositioner, som også styrer akkusativ, wider (imod) og bis (indtil), men det er ikke nogen, man bruger så ofte.
Vi kan lige tage et eksempel:
Jeg giver en gave til naboen.
Præpositionen er til, og styrelsen er naboen. Til oversættes til für, og derfor ved vi, at styrelsen skal stå i akkusativ. Nabo oversættes til Nachbar, hvilket er et maskulint ord (hankøn), og naboen skal altså normalt hedde der Nachbar, men nu skal vi ændre artiklen (kendeord) til akkusativ:
|
Den bestemte artikel |
M |
F |
N |
Pl. |
|
Nominativ |
Der |
Die |
Das |
Die |
|
Akkusativ |
Den |
Die |
Das |
Die |
|
Genitiv |
Des |
Der |
Des |
Der |
|
Dativ |
Dem |
Der |
Dem |
Den |
Nu har vi samlet alle de små bidder, vi skal bruge til at oversætte sætningen:
Ich gebe ein Geschenk für den Nachbar.
Tyske præpositioner, som styrer dativ
Så har vi præpositionerne, som styrer dativ:
|
Tysk |
Dansk |
|
aus |
fra/ud af (konkrete steder, f.eks. lande, byer, butikker) |
|
bei |
ved/hos |
|
mit |
med |
|
nach |
efter/til |
|
seit |
siden (tid)/i |
|
von |
fra (mere abstrakt, f.eks. ”fra” personer, ”fra” en rejse) |
|
zu |
til (bevægelse) |
Det er også en god ide at lære dem udenad. Hvis du vil have en remse til at huske dem, er der en her: aus, bei, mit, nach, seit, von, zu, das ist Dativ, das weißt du!
Ligesom før, kan vi lige tage et par eksempler:
Jeg er fra Danmark.
Første skridt - præpositionen er fra, og styrelsen er Danmark. Fordi der ikke er en artikel (kendeord), kan vi ikke bøje styrelsen. Derfor sker der ikke noget med sætningen:
Ich bin aus Dänemark.
Et eksempel med en præposition, kan være et svar på ”hvor har du været”:
Jeg kommer fra min søster.
Præpositionen er fra, og styrelsen er min søster. Styrelsen er en person, så derfor skal fra oversættes til von. Søster oversættes til Schwester, som er et feminint ord (hunkøn), så derfor hedder min søster normalt meine Schwester. Nu skal vi så ændre det til dativ:
|
Den ubestemte artikel |
M |
F |
N |
Pl. |
|
Nominativ |
Ein |
Eine |
Ein |
Keine |
|
Akkusativ |
Einen |
Eine |
Ein |
Keine |
|
Genitiv |
Eines |
Einer |
Eines |
Keiner |
|
Dativ |
Einem |
Einer |
Einem |
Keinen |
Nu kan vi sammensætte vores små bidder:
Ich komme von meiner Schwester.
Tyske præpositioner, som styrer akkusativ eller dativ
|
Tysk |
Dansk |
|
an |
ved/på (typisk hvis to ting rører ved hinanden) |
|
auf |
på/ovenpå |
|
hinter |
bagved |
|
in |
i |
|
neben |
ved siden af |
|
über |
over |
|
unter |
under |
|
vor |
foran |
|
zwischen |
imellem |
Generelt er det en god ide også at lære de her udenad, men i praksis skal du sådan set bare lære to ud af tre, og bruge udelukkelsesmetoden! Så start med at lære remserne for akkusativ og dativ, og så lær den her, når du får styr på dem.
Noget, der er en god ide at lære med det samme, er til gengæld, hvornår de styrer akkusativ, og hvornår de styrer dativ. Generelt styrer de akkusativ, når der er tale om bevægelse med et mål, og de styrer dativ, når der er tale om stilstand eller bevægelse uden et mål.
Lad os kigge på et eksempel, hvor den samme præposition styrer akkusativ i den ene sætning og dativ i den anden:
Jeg går bagved huset.
Jeg står bagved huset.
Præpositionen er bagved, og styrelsen er huset. I den første sætning, er der en bevægelse, og det skal derfor sættes i akkusativ. I den anden sætning er der stilstand, så derfor skal den stå i dativ.
Ich gehe hinter das Haus.
Ich gehe hinter dem Haus.
Test dig selv!
- Hvad er en præposition?
- Hvad er en styrelse?
- Hvad er en præpositionsforbindelse?
- Hvilke præpositioner kan kun styre akkusativ?
- Hvilke præpositioner kan kun styre dativ?
- Hvilke præpositioner kan styre enten akkusativ eller dativ? Og hvordan ved man, hvilken det er?