Hvorfor skal jeg kende til objektivitet og subjektivitet?
Det kan virke ligegyldigt, men begreberne objektivitet og subjektivitet er vigtige for at afkode, om man kan stole på det, andre folk siger: er det sandt, eller er det hevet det ud af den blå luft? Har man godt styr på objektiv og subjektiv, vil det også blive nemmere at bruge og afkode andres brug af de retoriske virkemidler etos, logos og patos samt at benytte analysemodeller som Toulmins model eller Ciceros pentagram (det retoriske pentagram).
Hvad vil det sige at være objektiv?
Når man er objektiv, forholder man sig typisk til fakta – det der kan bevises gennem en logisk sammenhæng, data om vores verden eller lignende. Når man er objektiv, forholder man sig neutralt og forsøger at se sagen fra begge sider. For at være objektiv, skal man sætte sin personlige holdning i timeout.
- En objektiv sandhed kunne være, at der går ca. 30 dage mellem hver fuldmåne.
Hvad vil det sige at være subjektiv?
At være subjektiv vil sige, at man sætter sit eget perspektiv først. Når man er subjektiv, udtrykker sin personlige holdning og må godt bruge ’jeg’ eller ord med en stærk negativ eller positiv ladning, uden det går ud over ens troværdighed.
- ”Jeg mener, at guleroden skal være Danmarks nationalgrøntsag, fordi den smager som slik”.
Det er nok et mindretal, der synes, at en gulerod smager godt nok til at blive nationalgrøntsag, og derfor er det et subjektivt argument. Det er ikke den objektive sandhed for verden om, hvordan gulerødder smager men min subjektive holdning til gulerødders smag.
Hvad er forskellen på at være subjektiv og objektiv?
Nedenfor findes tre forskellige måder at præsentere information på. Læs dem igennem og overvej, hvilken effekt det har på dig som modtager. Hvilken udtalelse stoler du mest på?
- ”En ny undersøgelse peger på, at de fleste briter ikke kan lide fish’n chips”
- ”Man kan udlede af en ny undersøgelse, at de fleste briter ikke kan lide fish’n chips”
- ”Jeg udleder af en ny undersøgelse, at de fleste briter ikke kan lide fish’n chips”.
Et kvalificeret bud kunne være, at det første svar er objektivt, og det sidste svar er subjektivt. Virkeligheden er snarere, at de begge er subjektive, og det midterste svar er tættest på at være objektivt, fordi det ikke udelukker andre tolkninger, før man ved mere. For at være objektiv kræver det nemlig, at man bakker sin tolkning op med tal, undersøgelser eller teorier. Desuden må man tage hensyn til andre tolkninger enten ved at komme med modsvar til dem eller acceptere, at man ikke kender den fulde sandhed endnu.
Kan subjektivitet være objektivt?
En almindelig forståelse af subjektiv og objektiv er idéen om, at fordi noget kan ses, må det være sandt.
- Fordi jeg FØLER mig dårligt behandlet, må det BETYDE, at jeg ER dårligt behandlet.
På den måde gengives en følelse eller en oplevelse ofte som den objektive sandhed.
Ligesom logik eller logos bruges til at være objektiv, bruges følelser eller patos til at være subjektiv. Giver det så mening at argumentere med patos, hvis følelser ikke er objektive?
Følelser eller andre subjektive oplevelser kan i særlige tilfælde være objektive.
Hvis spørgsmålet, der søges svar på, retter sig mod noget subjektivt, vil det være et objektivt svar for situationen, uden det nødvendigvis er objektivt set ud fra et helhedsbillede.
- ”Hvordan har du det?”, spurgte skolepsykologen, da Bo mødte op efter to uger hjemme.
- ”Sådan lidt lige meget”, svarede Jens.
Jens’ følelse er en subjektiv oplevelse, men på spørgsmålet om hvordan Jens har det og ikke, hvordan nogen anden har det, bør vi betragte følelsen som et objektivt svar på spørgsmålet.
- Subjektivitet og objektivitet er ikke noget, vi 100% har, men noget vi benytter
Hvad er en bias?
- Bias vil sige, at ens holdninger og værdier farver den måde, man ser verden på.
En af de tydeligste måder, dette viser sig på, er til folketingsvalg. Her viser undersøgelser, at folk stemmer ud fra deres økonomiske klasse og uddannelsesniveau. Der findes altså ikke en objektiv sandhed for, hvilken måde samfundet fungerer bedst på men subjektive oplevelser af verden, der kan have rod i noget objektivt. Det kan ikke indgås, og derfor er det vigtigste at være bevidst om sine egne bias, når man skriver og fremfører tekster og bevidst om andres bias, når man læser og analyserer deres tekster.
Hvad er cherry picking?
- Cherry picking er, når man subjektivt udvælger noget bestemt data f.eks. nogle bestemte tal fra en statistik eller en bestemt graf fra en undersøgelse for at overbevise nogen.
Det er umuligt ikke at udvælge data, men ved cherry picking ignorerer man kontekst og manipulerer med datas betydning. En historie om, hvor uretfærdigt det var, at man fik et klip i kørekortet efter at have kørt ”ikke særligt stærkt overhovedet” kan manipuleres til egen fordel ved at undlade at fortælle, at man lavede tre farlige overhalinger undervejs på en tåget vej med kun én tændt baglygte.
I amerikanske fængsler er der eksempelvis en overrepræsentation af antal sorte indsatte og dermed en overrepræsentation af antal sorte, der dømmes for kriminelle handlinger.
Det er to kendte statistikker man kan finde på FBIs hjemmeside, og de er ofte udsat for cherry picking. En fair antagelse vil være, at når mange sorte ryger i fængsel, må det betyde, at sorte er mere kriminelle end andre etniciteter. Imidlertid bliver sorte i USA oftere stoppet af politiet, får hårdere straffe for de samme forbrydelser og bor i fattige områder, hvor der allerede foregår kriminalitet. Sandhed er en kompliceret størrelse, der kræver, at vi er kildekritiske.
Hvad er clickbait?
Nogle gange støder vi på historier, der er lidt for gode til at være sande. Du kender sikkert til, at nyhedssites benytter sig af clickbait – en falsk overskrift – for at få dig til at gå ind på en artikel. Clickbait er ikke i sig selv fake news, men man kan godt lave fake news ved hjælp af clickbait.
- CHOK! Du gætter aldrig, hvad hun sagde!
Her gør en tabloidavis(sladderblad) brug af nyhedskriteriet S for sensation til at fange vores opmærksomhed og love os, at vi får noget uventet at se i artiklen, hvilket jo ikke er løgn, da vi ikke ved, hvad hun sagde. Clickbait vil ofte lege med sandheden uden at sige noget usandt.
Hvad er fake news?
- Fake news misbruger information, troværdighed eller følelser til at sige noget decideret usandt.
Cherry picking som tidligere nævnt er en af måderne, man kan lave fake news på.
I nogle tweets misrepræsenterer Trump eksempelvis faktuelle oplysninger i form af tal fra stemmeafgivelser. Her sælger Trump en falsk nyhedshistorie om, at valget er ’rigged’, og han har vundet valget.
Mange har også set reklamer for tandpasta, hvor man får at vide, at 9 ud af 10 tandlæger anbefaler Colgate, eller 4 ud af 5 anbefaler Zendium, men er det virkelig sandt? Sandheden er, at tandlægerne anbefaler at bruge tandpasta heriblandt Colgate, Zendium OG andre mærker. Tandlægerne anbefaler altså ikke Colgate eller Zendium specifikt. Det er fake news, hvor man misbruger tandlægernes troværdighed eller etos til en falsk nyhedshistorie om et produkt.
Hvad er et mørketal?
- Mørketal er alle de tal, vi kunne have med i en statistik, et spørgeskema eller anden undersøgelse men af forskellige årsager ikke er i stand til at skaffe.
De er i mørket, fordi de er svære at belyse. Et klassisk eksempel på dette er desværre voldtægter. Voldtægter meldes sjældnere af forskellige årsager. Det kan være, at man bliver spurgt om, hvilket tøj man havde på, eller der sættes spørgsmålstegn ved, om man selv lagde op til samlejet, og hvorvidt man gjorde modstand. Ligeledes kan der være skam forbundet med at være udsat for en voldtægt f.eks. hos mænd, hvor man kan føle et tab af maskulinitet, fordi man ”ikke var stærk nok”, eller voldtægten kan være begået af en, man holder af såsom ens partner eller et familiemedlem. I samme tråd meldes vold mellem bandekriminelle eller indsatte i fængsler sjældnere af hensyn til at ”snitches get stitches” eller manglende tillid til politiet (ACAP). En af måderne, man undersøger mørketal på, er ved anonyme spørgeskemaer og særligt udformede spørgsmål, der undgår spørgsmål om skyld.
