En illustration af mennesker der diskuterer
Yannick Uzoma
Mentor
Indholdsfortegnelse Dansk 22. september 2023 Læsetid: 14 min.

Det retoriske pentagram (ciceros pentagram) – en hjælpende hånd til analyse og produktion af tale, sang og skrift

Ciceros pentagram, bedre kendt som det retoriske pentagram, er en model over fem centrale elementer, der sammen skaber formålet med en kommunikation. Læs mere i denne artikel og find ud af, hvorfor det er vigtigt at kende til pentagrammet.

En illustration af det retoriske pentagram

Hvorfor skal jeg kende til Ciceros pentagram / det retoriske pentagram?

Skal du skrive en opgave i opinionsgenren, kan det være rart at vide, hvordan andre bruger det retoriske pentagram til at overbevise læseren eller lytteren om noget. Derudover bruges det retoriske pentagram i engelsk, så det er en analysemodel, der giver mening at kende til.

Hvorfor kaldes det Ciceros Pentagram?

Selvom det i daglig tale omtales det retoriske pentagram, siges idéen at stamme fra en politiker ved navn Cicero. Han mente, at fem elementer kunne beskrive enhver kommunikationssituation, hvor man søger at overbevise nogen såsom en tale.

Hvad kan det retoriske pentagram / ciceros pentagram bruges til?

Det retoriske pentagram er en model, vi anvender, når vi enten selv producerer eller skal analysere andres produktion af taler og politiske budskaber f.eks. et debatindlæg i en avis.
Vi bruger det til at se sammenhæng mellem vigtige dele af en kommunikationssituation.

Dermed er det retoriske pentagram ligesom Toulmins model en metode til at analysere sammenhænge i en persons argumentation. Det, der adskiller dem, er, at Toulmins model vurderer argumentets styrke, mens det retoriske pentagram handler om formålet med afsenderens argumentation.

Hvilke elementer består det retoriske pentagram af?

Der findes fem(seks) elementer i det retoriske pentagram, der arbejder sammen med hinanden om at argumentere for et formål eller budskab.

Hvad betyder de fem(seks) elementer i Ciceros pentagram / det retoriske pentagram?

I enhver kommunikation er der gjort bevidste (og ubevidste) retoriske overvejelser om, hvem, hvad, hvornår, hvordan, der hænger sammen i en stjerne med forbindelser mellem hvert punkt for at besvare et centrale spørgsmål: hvorfor?

Ved at tænke på dem som HV-spørgsmål har du allerede meget af det, der skal til for at analysere en tale, et debatindlæg eller anden kommunikation.

Hvem er afsender i det retoriske pentagram?

Afsenderen er det første hvem-spørgsmål. Hvem er det, der taler, skriver – eller synger – en tekst? Er det en person, der synes, at ridning er det bedste, og dans er fjollet? Måske er det en person, der synes, at amerikansk fodbold er for mænd, mens europæisk fodbold er for tøsedrenge. Er det en politiker med en socialistisk, liberalistisk eller konservativ ideologi?

Er personen gammel eller ung, håndværker eller akademiker? Ateist eller religiøs?

Selvom man ikke bør dømme alene ud fra enkelte dele af en person, vil man ofte præsentere det, man selv foretrækker i et bedre lys og gerne på en måde, hvor det ikke er åbenlyst. Nogle gange er det ikke engang åbenlyst for en selv. Derfor er det vigtigt at vide, hvilke holdninger afsenderen har til det emne, der tales om. Derfra kan man overveje, hvordan og hvorfor afsenderen forsøger at påvirke modtageren.

Hvem er modtager i det retoriske pentagram?

Modtager er det andet hvem-spørgsmål. Vi skal stille os de samme spørgsmål om modtagerens baggrund, som vi gjorde til afsenderen.

Hvem taler afsenderen til? Henvender man sig til Jytte på femoghalvfjerds eller til Oliver på fjorten? Det gør en stor forskel.

Pensionister og folkeskoleelever ser verden fra forskellige synsvinkler og har forskellige værdier. Derfor vil man bruge forskellige argumenter, når man taler til Jytte eller Oliver, og Jytte og Oliver vil også selv formulere sig på en anden måde, hvis de skal overbevise hinanden om noget.

Skal man overbevise Oliver om at gå ind i Netto, kunne man lokke med rabat på energidrik eller bake-off, mens Jytte nok hellere ville have en billig færdigret med hjem, da mange ældre ikke har energi til at lave mad hver dag eller handle stort ind.

Hvad er emne i det retoriske pentagram?

Emnet er et hvad-spørgsmål. Det er den sag, som afsenderen eller modtageren interesserer sig for i øjeblikket. Eksempelvis interesserer mange mennesker i USA sig for spørgsmålet om abort, og det kan derfor være relevant, hvis man er politiker eller journalist at give sin holdning til kende om emnet.

Emnet er ikke nødvendigvis det, modtageren egentligt er interesseret i. Formålet kan sagtens være at få noget til at lide én, så man kan blive valgt til folketinget. Måden man gør det på, er ved at tale om et emne, der er vigtigt for modtagerne.

Hvad og hvornår er situation i det retoriske pentagram?

Situationen er et hvornår-spørgsmål og handler både om situationen i øjeblikket f.eks., hvis man sidder til jobsamtale i Vero Moda, men det kan også handle om alt det, der er gået forud. Måske har ens søster arbejdet for den samme chef to år, inden man kommer til jobsamtale. Hvornår noget sker, kan have afgørende betydning for, om det er vigtigt at tage med i sin betragtning, som jeg vil vise i afsnittet om sprog.

Hvad er sprog i det retoriske pentagram, og hvordan bruges det?

Sprog er et hvordan-spørgsmål i det retoriske pentagram. Sprog handler om, hvilke ord man vælger at bruge, og hvilken effekt de har på modtageren, og hvordan de passer til emnet og situationen.

Har chefen i Vero Moda dårlig erfaring med din søster, kan det være, at der er lidt skepsis, fordi I jo er opdraget af de samme forældre. I den situation kan du skabe kontrast mellem dig og din søster ved at sige, at hun er din halvsøster. Omvendt kan det være, at chefens oplevelse med din søster var positiv, og det derfor giver mening at sammenligne jer med hinanden.

Kontrast og sammenligne er udtryk for sproglige virkemidler. Du kender måske begrebet sprogligt virkemiddel fra et forløb om digte, hvor I kiggede efter rimskema og symboler eller et læserbrev, hvor du skulle finde eksempler på, om afsenderen skrev med høj eller lav stil.

På samme måder, som du kan stille dig i modsætning til din søster eller fremhæve ligheder mellem jer, gør politikere det. Ofte fremhæver politikere hinandens styrker og lighed, når de er enige om en sag, men piller hinanden ned ud fra svagheder og forskelligheder, når de er uenige om en sag. Situationen er afgørende for, hvordan man skal forstå modtageren.

Hvilke sproglige virkemidler bruges der i taler?

Der er selvfølgelig ikke nogen magisk opskrift på, hvad en person vil sige i en tale, eller måden de vil sige det på, men der er nogle generelle tendenser, som du skal være opmærksom på og oftere vil støde på end andre. F.eks. vil du sjældent støde på rim i en politisk tale.

Virkemidler, du ofte vil støde på i taler og opinionsgenren i aviser, er:

Sammenligning – at noget er ens både positivt eller negativt

Sammenligninger bruges både til at fremhæve, hvordan man ligner andre og til at tage markere, at man er anderledes fra det, en anden person repræsenterer.

Kontrast eller modsætningsforhold – en måde at sammenligne på, hvor man tager tydeligt afstand

Sådan kunne man opstille modsætninger inden for emnet velfærd ved brug af modsætningerne paradis og helvede.

Oxymoron – en logisk modsætning

Omvæltning som ord udtrykker i sig selv en STOR forandring, hvorfor det skaber en logisk modsætning, når man sætter ordet LILLE foran.
Jeg kunne skrive et debatindlæg eller en kommentar til en avis med det klassiske eksempel levende død, hvor jeg omtalte de ansatte på et kontor som levende døde.
Ved at bruge denne logiske modsætning får jeg sat ord på, at arbejdsforholdene er umenneskelige, eller de er VIRKELIGT DOVNE afhængigt af konteksten og måske min personlige holdning til folk, der arbejder på kontor.

Repetition eller gentagelse – at særlige ord eller hele sætninger gentager sig i teksten

Som du kan se, kan virkemidlerne virkelig være kraftfulde, når man tænker på, at vi kan reducere Obama og Martin Luther King Jrs politiske karrierer til to simple fraser, som de bliver ved at gentage. Derfor er repetition virkelig noget, man skal lægge mærke til.

Hvad er retoriske virkemidler?

Udover de sproglige virkemidler findes der også en anden type virkemidler - appelformer.
De retoriske virkemidler kaldes logos, etos og patos og bruges til at appellere til henholdsvis fornuft, troværdighed og følelser og er uundgåeligt en del af enhver kommunikation og noget, der lægges stor vægt på i udformning af taler og i opinionsgenren generelt.

Eksempler på logos kunne være:

Logik er noget, vi til en vis grad kan måle på. Selvom vi godt ved, at der kan være en masse fælder, når nogen vil sælge os noget, er det et logisk argument, at vi skal købe Citroën, hvis vi skal vælge mellem to identiske biler, fordi vi ikke skal betale værkstedsregningen det første år.

Fakta, som skaber etos eller troværdighed, da vi har en fornemmelse af at kunne stole på eksperter og videnskabelige undersøgelser.

Eksempler på etos kunne være:

eller

Her stoler vi naturligt på, at Carsten Lauge som læge er eksperten på området og ved, hvad der bedst.

Det kan virke forvirrende, men både den almene læge og fysiolog kan have ret.
Generelt spiser folk mere salt end nødvendigt, men når vi sveder, mister vi salt og andre mineraler – også selvom vi ikke er maratonløbere. Det er op til os som kritiske læsere og lyttere at vurdere, hvornår eksperter og fakta er et godt argument.

Det sidste retoriske virkemiddel hedder patos og handler om at appellere til folks følelser.

Et godt eksempel på brug af patos er Donald Trump. Trump har mange gange udtalt, at han vil bygge en mur mellem USA og Mexico. I sin argumentation har han lagt vægt på narkohandel, jobs og kriminalitet. Han ved, at familie og fædreland har stor værdi i USA, og en trussel mod landet eller familiens sikkerhed som argument vil vække store følelser hos amerikanere.

Hvad er formålet eller budskabet i det retoriske pentagram?

Formålet, også kaldet budskabet eller intention, er hvorfor-spørgsmålet.

Formål er den egentlige grund til, at man vælger at tale til en bestemt modtager eller gruppe af modtagere om et emne på baggrund af en situation ved at bruge et bestemt sprog.

Når du har gennemgået de fem elementer af det retoriske pentagram, kan du sige hvorfor:

Når du har overvejet disse ting og taget noter til dem, kan du give et bud på, hvad formålet er.

Dansk

Se alle

Her er alt, du skal vide om udsagnsled og grundled
Udsagnsled og grundled er de to vigtigste led, du skal kende til, når ..
Sådan får du styr på genstandsled med sætningsanalyse
Hvad er et genstandsled, og hvordan finder man det? Lær om genstandsle..
Berettermodellen - en god handlingsmodel til din tekstanalyse
Berettermodellen bruges til at vise opbygningen af spænding i en tekst..
Synes eller syntes? Hvorfor skal du bruge hvad?
Det danske sprog kan godt være svært. Især når det gælder lyde og stav..
Få helt styr på kommareglerne med disse 6 huskeregler
Kommareglerne er for mange en svær nød at knække. Derfor har vi samlet..
Nutids-r | Den ultimative guide til at mestre det svære r
Det er ikke altid nemt at høre, men med få tips kan du nemt lære, hvor..
Lær forskellen på af og ad
Vi har lavet en guide, så du nemmere kan skelne mellem de to drilske o..
Novelleanalyse | Sådan analyserer du en novelle
Det kan være svært at gribe en novelleanalyse an - læs med her, hvorda..
GUIDE: Undgå typiske skrivefejl
Igennem dit skoleliv skal du udarbejde en masse skriftlige afleveringe..
Gode råd til at øge dit barns læselyst!
Børn læser mindre i dag. Bogen har fået hård konkurrence fra den digit..
Lix og læseniveau - hvad er det?
Vi har samlet en guide til lixtal samt en huskeregel, så I kan finde d..
Kvindernes Kampdag: Disse bøger sikrer kampgejsten
Det er Kvindernes Internationale Kampdag, og det hylder vi med en list..
lukke ikon

Har du spørgsmål?

Har du et spørgsmål, som du ikke kan finde svar på her, så skriv endelig til os på info@mentordanmark.dk
Vi vender tilbage hurtigst muligt.