Appelformer - hvad er det nu lige, det er? Du har måske allerede hørt om etos, logos eller patos før fra danskundervisningen. Filosoffen Aristoteles (384-322 fvt.) formulerede disse tre appelformer til retorikere, så de kunne gøre brug af argumenttyper samt sproglige og retoriske greb. Appelformerne har siden vist sig at være gavnlige i arbejdet med argumentation og formidling.
Appel kommer af fransk ”appel” (tilkalde) og latin ”appellare” (kalde). Appel betyder: ”bøn eller kraftig anmodning til nogen om at handle på en bestemt måde, fx at yde støtte i en sag”
At appellere vil sige at forsøge at få nogen til noget:
- At mene noget
- At gøre noget
Du kender nok følelsen af, at du gerne vil overbevise dine forældre om noget, men du har svært ved at vælge den rette argumentation og ved ikke helt, hvordan du skal gribe det an.
Hvad er appelformer?
Appelformer er de værktøjer, som afsenderen, det vil sige taleren eller skribenten, bruger til at påvirke sit publikum og overtale dem til at gøre en bestemt handling eller overbevise om en særlig holdning. Der findes som sagt tre appelformer, som kaldes etos, logos og patos.
- Etos: Troværdighed, etik, tillid, ekspertise, erfaringer, samvittighed
- Logos: Fornuft, logik, rationelle argumenter, viden, saglighed, dokumentation, fakta, statistik
- Patos: Følelser, passion, emotionelle virkemidler
Hvad er logos?
Man gør brug af appelformen logos, når man appellerer til modtagerens sunde fornuft gennem logik og argumentation.
Der kan appelleres på flere forskellige måder som f.eks. ved brug af statistik, udtalelser fra eksperter, eksempler, fakta, beviser, undersøgelser m.m. Den primære argumentation vil altså være at anvende logiske og rationelle argumenter.
Fordele og ulemper ved logos
- Én af styrkerne ved at appellere til logos er, at modtageren bliver rationelt overbevist. Dog kan en ulempe og risiko være, at det hurtigt kan blive meget sagligt og herved kedeligt for modtageren.
Her er et eksempel på en påstand, der bliver bakket op med anvendelse af logos:
- Det er vigtigt at bruge cykelhjelm. Ifølge rapporten “Brug af cykelhjelm 2021” af Sikker Trafik viser det sig, at der siden 2004 er sket en markant stigning fra 33% til hele 80% i 2021. Det er meget positivt, for forskning peger på, at hvis man bruger cykelhjelm, er risikoen for alvorlig hovedskade reduceret med 60 procent.
Logosappel kan ske gennem:
Indhold | Form |
statistik | klar struktur |
tal | klar disposition |
logik | ”for det første”, ”for det andet”, ”for det tredje” |
kildehenvisninger | argumenter |
punktopstillinger |
Hvad er patos?
Når man taler om appelformen patos, taler man om følelser. Afsenderen ønsker at overbevise modtageren ved at vække følelser, og der kan både være tale om følelser som sympati, håb og stolthed eller mere negative følelser som sorg, frygt og afsky.
Der benyttes sproglige virkemidler, værdiladede ord og eventuelt en særlig energi i fremførelse og toneleje.
Fordele og ulemper ved patos
- Èn af de klareste styrker ved patos er, at det har en stærk effekt, da modtageren påvirkes følelsesmæssigt. Der er dog en ulempe i, at patos kan være gennemskuelig, og der er risiko for, at det kommer til at virke komisk. Der er også risiko for, at modtageren ikke lader sig følelsesmæssigt påvirke.
Her er et eksempel på en påstand, der bliver bakket op med anvendelse af patos:
- Det er vigtigt at fodre din hund. Hvis du ikke fodrer hunden, bliver den meget ked af det. Forestil jer det lille pelsede dyr, med store tiggende øjne, der ligger for jeres fødder og ryster og bare spænding. Hvordan kan du tage den glæde fra menneskets bedste ven?
Patosappel kan ske gennem:
Indhold | Form |
humor | sproglige virkemidler |
medlidenhed | fortælling |
tristhed | virkeliggørelse/evidentia |
vrede | billeder |
frygt |
Hvad er etos?
Er der tale om etos, handler det om troværdighed i forhold til afsenderen som person.
Etos kommer fra græsk (ethos) og betyder: ”karakter”, ”moral”, og etosbegrebet har at gøre med modtagerens vurdering af afsenders troværdighed. Det er svært at overbevise nogen om noget, hvis der ikke er tillid.
Etosappel er afsenderens appel til modtageren om at tildele afsenderen etos.
Styrken af en afsenders etos bestemmes af modtageren ud fra etosdyderne:
Klassiske etosdyer |
Afsenders velvilje |
Afsenders viden |
Afsenders gode karakter |
Moderne etosdyer |
Afsenders åbenhed |
Afsenders kompetence |
Afsenders engagement |
Styrken af en afsenders etos bestemmes af modtageren ud fra etosdyderne:
Opbygning af etos
Etos opbygges af efterlevelsen af etosdyderne og af logos og patos:
- den måde logos og patos bruges
- den måde logos og patos vægtes
- den måde logos og patos udtrykkes
Dynamisk etos
En afsenders etos kan ændre styrke og er altså ikke fast: Etos er dynamisk
Her er et eksempel på en påstand, der bliver bakket op med anvendelse af etos:
- Elgen er det sejeste dyr i verden. Jeg har forsket inden for dette område i mere end 30 år, hvor jeg blandt andet har levet blandt det majestætiske dyr i de dybe nordlige skove. Jeg er derfor nok det menneske, der ved mest om elgens liv og gøremål i forhold til andre levende væsner.
Eksempler på brug af de tre appelformer
Eksempel på brug af logosappel, patosappel og etosappel
”Økonomisk vækst er en forudsætning for reduktion af fattigdom – for uden vækst er der kun fattigdom at dele. Vi kommer kun fattigdommen til livs med en kraftig økonomisk vækst.
Tag et land som Tanzania, som i dag har en indkomst på cirka 300 USD per indbygger. Med en vækst på 7% om året, så vil indkomsten blive firdoblet over 20 år. Tanzania vil blive langt bedre stillet. Men det vil stadig være et fattigt land. Et land med en indkomst på kun cirka 1200 USD per indbygger. Det siger noget om udfordringen.” (Bertel Haarder, tale på Niels Brock 2004)
Hvad bruger vi etos, logos og patos til?
Vi bruger normalt appelformerne etos, logos og patos, når vi vil overbevise andre om vores synspunkter. De tre appelformer kan benyttes hver for sig eller sammen, så de kan supplere og støtte hinanden i overbevisningen. Budskabet og gennemslagskraften øges betydeligt, når alle tre appelformer indtænkes. Der vil dog altid være én af appelformerne, der vil være dominerende afhængigt af situation, emne samt modtager.
Brug af appelformer til eksamen
Etos
- Formulér dig sprogligt korrekt og fremstå troværdig over for din lærer og censor. Dit valg af tøj spiller også ind på opfattelsen af din etos, så tænk over, hvad du tager på til eksamen.
Logos
- Understøt dine argumenter med logiske beviser og faktuelle oplysninger. Det kan f.eks. være ved brug af statistikker eller forskningsresultater, så du kan vise, at din påstand er sand. Du kan også bruge udtalelser fra eksperter eller inddrage andre typer af data, fakta og bevis.
Patos
- Du kan fortælle en personlig historie, bruge billeder eller andre visuelle hjælpemidler, hvis du vil skabe en følelsesmæssig reaktion hos modtageren. Din stemme, gestik og mimik og brugen af værdiladede ord som f.eks. ”forfærdeligt”, ”fantastisk” osv. Kan få din modtager til at føle noget bestemt.
Historien om de tre appelformer
De tre appelformer; etos, logos og patos stammer fra den græske filosof Aristoteles, der levede 384-322 f.v.t., og de blev senere videreudviklet af andre store tænkere som Cicero. Aristoteles beskrev disse appelformer i flere af sine værker, hvor han argumenterede for, at overbevisende kommunikation – både skriftligt og mundtligt – krævede brug af disse appelformer.
De tre appelformer er stadig relevante i dag og bruges ofte i moderne kommunikation, store taler, politik, marketing m.m.