Billede til Toulmins argumentationsmodel, af figurer, som argumenterer
Yannick Uzoma
Mentor
Indholdsfortegnelse Dansk 21. august 2023 Læsetid: 12 min.

Toulmins argumentationsmodel – guide i at diskutere sagligt

Toulmins argumentationsmodel er en model over, hvad et argument består af og en vejledning til at opbygge gode argumenter samt identificere styrker og svagheder i andres og egne argumenter.

Illustration af Toulmins argumentationsmodel

Toulmins argumentationsmodel dækker over tre essentielle dele samt tre komplimenterende dele, som du vil blive introduceret for senere i artiklen, der udgør en begrundelse for, hvorfor man synes noget er rigtigt eller forkert.

Et argument er altså ikke bare en påstand – noget man siger, der endnu ikke er bevist. Et argument er en forklaring for, hvorfor man har ret. Påstanden i et argument skal altid bakkes op af et eller flere beviser kaldet belæg. Har man et stærkt belæg for sin påstand, kan man sige, at man har hjemmel.

Hjemmel er den logiske, følelsesmæssige eller værdimæssige sammenhæng mellem påstanden og belægget, og er det man søger at opnå i et argument. Det kan være noget så simpelt som, at naboerne ikke kigger skævt til dig, når du går ind i dit hus. Det har du ret eller hjemmel til, fordi dit navn står på postkassen, eller du har brugt din nøgle til at låse dig ind. Dette er en logisk sammenhæng.

De essentielle dele af et argument består altså af:

  • En påstand er noget, man synes eller vil gøre, hvis ”rigtighed” endnu ikke er bevist
  • Et belæg er et bevis, der støtter op om påstandens ”rigtighed”
  • Hjemmel er, at der er sammenhæng mellem belægget og påstanden – at man har ret

Nok sniksnak – giv mig nogle eksempler på brug af Toulmins argumentationsmodel

Nu ved vi nogenlunde, hvad de tre mest centrale begreber i et argument er, og derfor vil jeg vise dig et par eksempler på både gode og dårlige argumenter:

Forælder (Bent) vil have sit barn (Johan) til at rydde op efter sig.

Billede til Toulmins argumentationsmodel

Påstand: Johan, du skal gå ud med skraldet

Belæg 1: Fordi jeg siger det

Påstand: Johan, du skal gå ud med skraldet

Belæg 2: Fordi det er dit skrald

Hvilket belæg synes du, styrker påstanden bedst og danner hjemmel for, at Bent skal bestemme, at Johan skal gå ud med skraldet?

I det første belæg drejer det sig om JEG, mens det i anden sætning drejer sig om DU. Det kan virke subjektivt og dermed forkert, men det gør ikke nødvendigvis en forskel, hvis man har et godt argument.

Bents udfordring er, at han ikke giver nogen begrundelse for, hvorfor JEG er grund nok til at adlyde. Det virker måske åbenlyst, at man skal høre efter sine forældre, men sådan ser de færreste børn og teenagere på situationen. Bent mislykkes med at få hjemmel, fordi hans søn ikke har det samme værdisæt som ham, og der derfor ikke er værdimæssig sammenhæng i Johans optik.

Bruger man som Bent et belæg, der i sig selv kræver støtte fra et andet belæg, er det ikke særligt stærkt. Et godt argument handler ikke kun om, hvad man som afsender selv synes er rigtigt, men om hvem modtageren er. Hvem er det, du ønsker at overbevise om din påstand?

Skulle Bent have lavet et godt JEG-argument, kunne han have brugt et tredje belæg.

Belæg 3: Fordi jeg laver mad til dig og vasker dit tøj.

Billede til Toulmins argumentationsmodel

Med det tredje belæg siger Bent, at nu skal du gøre dit – for ellers gør jeg ikke mit – og hvilket barn eller teenager har lyst til selv at lave mad og vaske tøj? Belægget overbeviser altså Johan om, at det er en lille pris at betale for gratis mad og tøjvask.

Hvad sker der i Bents andet belæg, hvor han pointerer, at det ikke er hans skrald, men Johans skrald? Her opnår Bent ansvarsfralæggelse. Johan kan ikke kræve af Bent, at han rydder op efter sin søn, og derfor har Bent hjemmel for, at det er Johan, der selv skal gøre det.

Kan vi få Bent til at gå ud med skraldet?

Johan burde nok gå ud med skraldet, men lad os se, om ikke vi kan finde huller i Bents tilsyneladende gode argumenter. Til det skal vi bruge Toulmins udvidede argumentationsmodel.

Illustration af Toulmins argumentationsmodel

Styrkemarkør

Styrkemarkør? Hvad vil det sige, og hvad kan jeg bruge den til?

En styrkemarkør er noget, der kan styrke eller svække et argument, og du kan ofte kende det som et biord f.eks. ofte, altid, fuldstændigt, sindssygt, usandsynligt m.fl. En styrkemarkør fortæller om, hvor meget du tror på din påstand og dermed også, hvor meget du har at vinde eller tabe, hvis du får ret eller uret. Når jeg selv bruger ordet ofte, svækker jeg altså min påstand om, at du skal kigge efter biord, selvom det stadig er en god idé. Inden vi forsøger at bruge en styrkemarkør til at nuancere Johan og Bents diskussion, vil jeg introducere dig for gendrivelse og rygdækning.

Gendrivelse

Gendrivelse betyder kort sagt at kaste den andens argument tilbage i hovedet på ham.
Når man gendriver, har man overvejet, hvad den anden kunne finde på at sige og forberedt et modsvar – et belæg, der beviser det modsatte af det den anden person siger. I stedet for at lade modstanderen angribe fejlene i ens argument, lægger man selv fejlene på bordet og forklarer, hvorfor de ikke har stor betydning for, at ens påstand passer eller ens belæg er stærkt. Belægget kan nemlig også angribes. Citerer du f.eks. fra Wikipedia kan dit belæg virke utroværdigt.

Rygdækning

Rygdækning minder om gendrivelse, og det er helt normalt at komme til at bytte om på dem. Selvom de ligner hinanden, er rygdækning det MODSATTE af en gendrivelse. I stedet for at tage hensyn til de tilfælde, hvor ens påstand er udfordret, fremhæver man dens styrker.
I rygdækningen nævner man eksempler på, at ens påstand passer og støtter dermed op om ens argument og beskytter mod gendrivelse. Du kan ofte genkende det i form af, at nogen henviser til en statistik, undersøgelse eller ekspert.

Nu hvor vi er blevet bekendt med begreberne styrkemarkør, gendrivelse og rygdækning, kigger vi på, hvad Johan kan svare Bent for at undgå at gå ud med skraldet.

De tre belæg lød således:

For at Johan kan undgå den hårde tur ud med skraldeposen, må han være snu. Her er hans tre modsvar:

I det første argument gør han brug af rygdækning og styrkemarkør. Rygdækningen består ved, at Johan kan huske, at det er noget, Bent siger. Det er derfor Bents egen skyld, at han ikke har tid til at tage skraldet. Styrkemarkøren, altid,fortæller, at det ikke er noget, Bent har sagt en gang eller to. Hvis Bent ignorerer sit eget værdisæt, fremstår han utroværdig, hvilket svækker alle argumenter han kommer med, uanset hvor rigtige de er.

I det andet modargument gør Johan brug af gendrivelse. Han fremhæver et tilfælde, hvor Bent ikke fulgte reglen om at gå ud med sit eget skrald, hvorfor han heller ikke behøver gå ud med sit.

I sit tredje modargument anvender Johan rygdækning. Han trækker på den fælles forståelse, at det er forælderens opgave at lære barnet at udføre huslige pligter såsom madlavning og tøjvask.

Hvorfor tror du, at Johan har valgt netop disse modargumenter, og hvad fungerer eller fungerer ikke ved dem?

Overvej, hvordan Bent kunne have brugt gendrivelse, rygdækning eller andre dele af Toulmins argumentationsmodel til at undgå en længere diskussion med Johan.

Dansk

Se alle

Her er alt, du skal vide om udsagnsled og grundled
Udsagnsled og grundled er de to vigtigste led, du skal kende til, når ..
Sådan får du styr på genstandsled med sætningsanalyse
Hvad er et genstandsled, og hvordan finder man det? Lær om genstandsle..
Berettermodellen - en god handlingsmodel til din tekstanalyse
Berettermodellen bruges til at vise opbygningen af spænding i en tekst..
Synes eller syntes? Hvorfor skal du bruge hvad?
Det danske sprog kan godt være svært. Især når det gælder lyde og stav..
Få helt styr på kommareglerne med disse 6 huskeregler
Kommareglerne er for mange en svær nød at knække. Derfor har vi samlet..
Nutids-r | Den ultimative guide til at mestre det svære r
Det er ikke altid nemt at høre, men med få tips kan du nemt lære, hvor..
Lær forskellen på af og ad
Vi har lavet en guide, så du nemmere kan skelne mellem de to drilske o..
Novelleanalyse | Sådan analyserer du en novelle
Det kan være svært at gribe en novelleanalyse an - læs med her, hvorda..
GUIDE: Undgå typiske skrivefejl
Igennem dit skoleliv skal du udarbejde en masse skriftlige afleveringe..
Gode råd til at øge dit barns læselyst!
Børn læser mindre i dag. Bogen har fået hård konkurrence fra den digit..
Lix og læseniveau - hvad er det?
Vi har samlet en guide til lixtal samt en huskeregel, så I kan finde d..
Kvindernes Kampdag: Disse bøger sikrer kampgejsten
Det er Kvindernes Internationale Kampdag, og det hylder vi med en list..
lukke ikon

Har du spørgsmål?

Har du et spørgsmål, som du ikke kan finde svar på her, så skriv endelig til os på info@mentordanmark.dk
Vi vender tilbage hurtigst muligt.