Helt kort forklaret er en synopsis en kortere skriftlig opgave, og du vil helt sikkert støde på den, hvis du skal til mundtlig eksamen. En synopsis lægger grundlaget for det, du vil sige til den mundtlige eksamen, og den hænger derfor sammen med en mundtlig præsentation.
En synopsis skal give et godt overblik over dit valgte emne, den skal vise, hvordan du afgrænser det, og den skal tydeliggøre de problemstillinger, som du har søgt svar på. Derudover skal den give et indblik i de materialer, teorier og metoder, som du har gjort brug af, og den skal kort konkludere dine resultater. Din synopsis skal desuden kunne give både dig og din lærer et overblik over din præsentation og rækkefølgen af den.
Hvad indeholder en god synopsis, og hvordan ser den ud?
Der er flere elementer, som du skal have med i din synopsis, og strukturen og udformningen kan variere lidt, alt efter om du går i folkeskole, 10. klasse eller på gymnasiet. Derfor er det altid en god ide at spørge din lærer, hvad det er forventet, at du har med. Spørg også altid din lærer, hvor lang din synopsis skal være.
De vigtigste elementer af synopsen får du et overblik over her:
Forside
Her skriver du dit navn, klasse, opgavetitel og fag. Du kan eventuelt også tilføje et billede eller en figur, som har med dit emne at gøre.
Indledning og emnebegrundelse
Her skal du begrunde valget af dit emne. Du vil nogle gange opleve at skulle forbinde din idé med et overemne, og det er i indledningen, at du kan uddybe, hvorfor lige netop dit emne er interessant. Indledningen skal informere læseren om emnet, og til sidst skal den føre hen til din problemformulering.
Problemformulering
Dette er hovedspørgsmålet for din opgave og din præsentation. Problemformuleringen skal vise præcis, hvad du gerne vil undersøge, og den skal være så specifik som muligt.
Problemstillinger
Her stiller du alle de underspørgsmål, som er nødvendige for at kunne belyse din problemformulering. For at kunne besvare den bedst muligt, skal dine spørgsmål helst komme omkring de tre taksonomiske niveauer: redegørelse, analyse og diskussion.
Redegørelsen er en beskrivelse af de vigtigste detaljer og synspunkter i dit materiale, og du kan ofte bruge spørgsmålet ”hvad?” til at begynde en god redegørelse.
Analysen er din undersøgelse af materialet, og her arbejder du med forklaringer og sammenligninger. Du kan ofte bruge spørgsmålet ”hvorfor?” til at begynde en god analyse.
Diskussionen indeholder argumenterne for eller imod diverse synspunkter, som du har fundet frem til i redegørelsen og analysen. Du skal forholde dit kritisk til resultaterne og forsøge at se dine resultater i et større perspektiv. Du kan typisk bruge spørgsmålet ”hvordan?” til begyndelsen på en god diskussion.
Hvis du har brug for en mere grundig gennemgang af de tre taksonomiske niveauer, kan du læse meget mere om redegørelse, analyse og vurdering i artiklen på vores vidensunivers.
Metode og teori
For at vise hvordan du har undersøgt og besvaret dine problemstillinger, skal du beskrive og diskutere dine valg af metoder og teori. Det er vigtigt at være kritisk i dine valg, og du skal kunne forsvare, hvorfor du har brugt dem, når du er til den mundtlige prøve.
Delkonklusioner
Delkonklusionerne er svar på dine problemstillinger/underspørgsmål. Du skal beskrive svarene på dine spørgsmål, men husk at gemme de uddybende forklaringer til din mundtlige præsentation.
Det kan være en god ide at nummerere dine problemstillinger og dine delkonklusioner, så de passer til hinanden. Sådan sørger du for, at der er et godt overblik over spørgsmål og de tilhørende svar, og det gør det nemmere for både dig og din lærer at overskue.
Konklusion
I konklusionen skal du besvare din problemformulering, som du præsenterede tidligere i din synopsis. Du skal her vise, at der er en sammenhæng mellem problemformuleringen og dine resultater. Det kan du gøre ved at bruge din viden om materiale, metode, teori og svarene på dine underspørgsmål.
Perspektivering
Når du har konkluderet og besvaret din problemformulering, kan du komme med en perspektivering. Her kan du eksempelvis vise, hvordan man kan se dit emne fra andre og nye vinkler, du kan vise emnet i en større sammenhæng med eksempelvis overemnet, du kan komme med forslag til videre undersøgelser indenfor emnefeltet, eller du kan diskutere begrænsningerne ved din egen undersøgelse. Med en god perspektivering viser du, at du har så godt styr på din egen opgave, at du har overskud til at kigge udover dens begrænsninger.
Disposition for fremlæggelsen
Du vil ofte opleve, at din synopsis også skal indeholde en disposition for dit mundtlige oplæg, som synopsen ligger til grund for. Det er en oversigt i punktform over planen og rækkefølgen for oplægget. Helt overordnet kan den eksempelvis se således ud:
1. Introduktion
- Præsentation af problemformulering
- Præsentation af materiale
2. Analyse
- Delkonklusion 1
- Metode, teori og resultat
- Delkonklusion 2
- Metode, teori og resultat
- Delkonklusion 3
- Metode, teori og resultat
3. Diskussion og vurdering
4. Perspektivering
Litteraturliste
I litteraturlisten skal du vise hvilke kilder, du har brugt undervejs i din opgave. Det kan være fra artikler og bøger til film og lydklip. Husk at skrive listen i alfabetisk rækkefølge.
Hvad er forskellen på en synopsis og en disposition?
Det kan være svært at forstå forskellen på en synopsis og en disposition, og nogle gange vil du opleve, at en synopsis bliver beskrevet som en disposition. Du vil nok også få at vide, at der skal indgå en disposition i en synopsis, og derfor er det vigtigt at kunne skelne dem fra hinanden.
En synopsis og en disposition har begge til formål at give et overblik over en undersøgelse. Det er derfor, at nogle beskriver en synopsis som en disposition. Der er dog nogle detaljer, som adskiller dem.
En disposition er et element i din synopsis, som i punktform redegør for, hvad du vil sige og præsentere om din undersøgelse til den mundtlige prøve. Man kan sige, at det er planen for dit mundtlige oplæg.
En synopsis er det store overblik, og den indeholder mere detaljerede punkter i beskrivelsen af undersøgelsen. Man kan derfor se det som en udvidet disposition. En synopsis går desuden ind i en foreløbig analyse og beskrivelse af, hvad du vil konkludere.
Husk på at din lærer og censor allerede har læst din synopsis, når du skal holde dit oplæg. Derfor skal du passe på med ikke at gengive detaljerne i den. I stedet skal du bruge din taletid på at vise, at du kan analysere og bruge din viden fra din synopsis, til at understøtte dine påstande og resultater.
