Elev der sidder og laver lektier på computer
Anne
Fagvejleder
Indholdsfortegnelse Studieteknik 20. oktober 2023 Tilmeld nyhedsbrev

Få helt styr på de taksonomiske niveauer

Når du skal skrive en større opgave, kommer du med garanti til at støde på de taksonomiske niveauer. Her guider vi dig til at bruge de taksonomiske niveauer.

I de humanistiske og samfundsvidenskabelige fag har du helt sikkert hørt dine lærere tale kærligt om de taksonomiske niveauer, og du vil formentlig synes, det kan være en gevaldig hård nød at knække. Det er ikke nødvendigvis umuligt at forstå det grundlæggende, og har du dét på plads, er du allerede markant længere end mange, der for længst har trykket studenterhuen ned over hovedet.

Taksonomi er en måde at inddele fænomener i en hierarkisk klassifikation. Når du skal skrive større opgaver i gymnasiet (som eksempelvis SRP), vil du skulle bruge Blooms taksonomiske niveauer. Benjamin Bloom var en amerikansk psykolog og pædagog, som opstillede en model, der bygger på, at man kan se forståelse af et emne, som en slags kronologisk rækkefølge. Det betyder altså, at når du skal skrive en opgave om et bestemt emne, så kan du bruge de taksonomiske niveauer til at bygge din opgave op, så du opnår forståelse af dit emne.

Oprindeligt består Blooms taksonomiske niveauer af seks trin, hvor viden er det laveste og vurdering er det højeste niveau. Når du skal bruge modellen i din gymnasieopgave, vil du skulle bruge en mere forenklet version af modellen, som kun indeholder tre niveauer:

Til større opgaver i gymnasiet vil du have en problemformulering og underspørgsmål. De tre taksonomiske niveauer vil samlet set skulle besvare din problemformulering. Dine underspørgsmål vil typisk blive besvaret gennem de forskellige taksonomiske niveauer.

Da de taksonomiske niveauer skal ses som en kronologisk rækkefølge, vil de enkelte trin også bygge på hinanden. Din analyse vil bygge på din redegørelse og din vurdering vil bygge på din redegørelse og analyse. Bedømmelsen af din opgave vil ofte hænge sammen med, hvor højt et taksonomisk niveau du når.

Det redegørende niveau (redegørelse)

Redegørelsen er det laveste taksonomiske niveau og altså det niveau, som du skal begynde på i den kronologiske rækkefølge frem mod forståelse af dit emne. Det er i dette afsnit, at du redegør for grundlaget for din problemstilling. Du skal kigge på teorier, bilag og andet materiale, som er relevant for din opgave og beskrive det.

I det redegørende afsnit vil du aldrig skulle skrive ”jeg” for eksempel. Det handler om at få præsenteret den viden, som din opgave bygger på. Det betyder også, at du skal sortere i dine kilder og kun præsentere det, der er relevant for din opgave og besvarelsen af din problemformulering. Du skal altså ikke skabe noget nyt i dit redegørende afsnit, men fortælle, hvad du ved fra andre kilder. Det er dette afsnit, din analyse skal bygge ovenpå, så det er her, du præsenterer den viden og de kilder, som du vil bruge i din analyse.

Når du skal skrive dit redegørende afsnit, kan du eksempelvis fokusere på hv-spørgsmål, der ser ud som nedenfor. Måske ser nogle af dine underspørgsmål allerede sådan ud? – så er det dem, du skal bruge, når du skriver dit redegørende afsnit.

I videoen fra Restudy her, kan du høre mere om redegørelse, og hvordan du laver en god både skriftlig og mundtlig redegørelse.


Det analytiske niveau (analyse)

I den analyserende del undersøger du baggrunden for din opgave. Du bruger dit kildemateriale til at belyse den baggrund, du har redegjort for i redegørelsesafsnittet.

Hvis du for eksempel skriver en opgave om sitcom-genren i Hollywood, så har du formentlig i dit redegørende afsnit beskrevet dennes historie og redegjort for, hvordan genren har udviklet sig. I dit analyserende afsnit kan du for eksempel sammenligne et afsnit af Friends med et afsnit af How I Met Your Mother for at undersøge, om begge serier bærer præg af den generelle tendens i genrens udvikling, og hvilke træk de to serier har til fælles.

Dit analytiske afsnit i din opgave indeholder altså sammenligninger, påvisninger, undersøgelse eller forklaringer, som du laver på baggrund af det materiale, som du har redegjort for i redegørelsen. Du sammenholder altså dine kilder for at opnå svar på en del af din problemformulering.

Når du skal skrive dit analyseafsnit, kan du lade dig inspirere af disse hv-spørgsmål:

Hvilke opfattelser/synspunkter kommer til udtryk i bilag x, y og z?

Det vurderende niveau (vurdering)

I vurderingen skal du diskutere, vurdere og perspektivere den viden, som du har opnået i redegørelsen og analysen. Du skal i afsnittet forholde dig kritisk til de resultater du har fundet frem til og diskutere, hvad din konklusion kan betyde i et større perspektiv.

Vurderingen bygger ligesom de andre niveauer på den viden, som du har opnået i de tidligere afsnit. Derfor skal du inddrage både din viden fra redegørelsen og resultaterne fra analyseafsnittet. Når du vurderer og diskuterer, skal du se på om der er forskellige forklaringer til resultaterne. Du skal sætte forskellige synspunkter i din opgave op overfor hinanden og se på de forskellige holdninger der er. Du skal fremhæve sammenhænge og manglende sammenhænge i dine resultater.

I perspektiveringen skal du se dine resultater i et større perspektiv. Du skal overveje, hvor dine resultater kan bruges og hvor de måske kan ændre den viden, som du i forvejen havde om emnet. Kan dine resultater bruges videre i andre opgaver eller hvilke muligheder er der for resultaterne.

Det er vigtigt, at du fået argumenteret godt i dit vurderingsafsnit. Det er her, du for alvor kan inddrage dig selv i din opgave og tage stilling til dine resultater og argumentere for din egen holdning. Men det skal være velargumenteret og pege tilbage til afsnittende i din opgave.

Det er vigtigt, at din opgave indeholder alle tre taksonomiske niveauer og at de kommer i den rækkefølge, som vi har præsenteret her. Mestrer du alle tre taksonomiske niveauer, er din opgave flyvende!

Vi håber, at denne artikel har gjort de taksonomiske niveauer knap så forvirrende og skræmmende.

Har du brug for yderligere forklaring og hjælp til de taksonomiske niveauer, kan en af vores dygtige mentorer hjælpe.

Hurtigst muligt I eftermiddag I aften I morgen

Studieteknik

Se alle

3-gode-lektieråd-fra-benjamin-lasnier
Har du også svært ved at lave lektier eller bare svært ved at komme i ..
7 tips til en bedre hukommelse - alle kan blive bedre til at huske
Har du også svært ved at huske alt det stof, du forventes at kunne?..
De 7 vigtigste skrive-råd
Her får du 7 gode skrive-råd, som hjælper dig med at sikre nogle gode ..
Sådan styrker du dit barns faglighed i sommerferien
Det bliver pludselig let at dividere, når en kasse is skal deles ud ti..
Kom godt igennem gymnasiet
Gymnasiet er noget helt andet end folkeskolen, og det kan til tider væ..
Sådan bliver du tryg ved dit fremmedsprog
Måske kender du til det selv? Hvis ikke fra engelsk, så måske fra et a..
Sådan tilpasser du læringen til dit taktile barn
Vi lærer alle sammen forskelligt, og derfor må vi ikke glemme de børn,..
Sådan tilpasser du læringen til dit auditive barn
Forskellige børn lærer på forskellige måder. ..
Lærerige julelege
Juletiden nærmer sig med hastige skridt. Her er nogle lærerige juleleg..
7 gode råd til bedre studievaner
Det kan være svært altid at nå at lave lektier, og der er sommetider a..
Sådan tager du effektive notater
Der er mange måder at skrive notater på. Måske fungerer den måde, du s..
5 simple tips til bedre noter - få mere ud af timerne
Det kan være stressende at tage noter i undervisningen - læs med her o..
lukke ikon

Har du spørgsmål?

Har du et spørgsmål, som du ikke kan finde svar på her, så skriv endelig til os på info@mentordanmark.dk
Vi vender tilbage hurtigst muligt.