De taksonomiske niveauer er en tredelt raket, der skal sikre, at din opgave løftes op på et tilstrækkeligt højt niveau. De består af en redegørelse, en analyse og en diskussion.
Tænk på dine opgaver som en raket, der skal kunne flyve. Den skal have alle tre dele for at kunne flyve stabilt.
Først et grundlag i form af en redegørelse. Dernæst en analyse, der bygges oven på redegørelsen. Endelig skal raketten og din opgave afsluttes med en diskussion, der besvarer opgavens problemstilling med afsæt i rakettens to nederste dele.
Redegørelsen
I den redegørende del beskriver du baggrunden for din opgave. Det er her, du anvender din sekundærlitteratur. I en danskopgave kunne det eksempelvis indebære en beskrivelse af historien bag sitcom-genren i Hollywood, og hvordan denne har udviklet sig. I den redegørende del er det væsentligt at holde sig for øje, at man i sit arbejde med at reproducere viden på baggrund af andres kilder er selektiv. Med andre ord stykker du din egen opgave sammen ved at vælge til og fra i forhold til, hvad der er relevant for din opgave.
Redegørelse er en af de tre taksonomiske niveauer, og i denne video fra Restudy får du en gennemgang af det ‘laveste’ taksonomiske niveau, og hvordan du laver en god både skriftlig og mundtlig redegørelse.
Analysen
I den analyserende del undersøger du baggrunden for din opgave. Her anvender du dit kildemateriale, primærlitteraturen, til at belyse den baggrund, du har redegjort for. I førnævnte eksempel om sitcoms fra Hollywood kunne du i analysedelen passende sammenligne en episode af FRIENDS med en episode af How I Met Your Mother for at undersøge, om begge serier bærer præg af den generelle tendens i genrens udvikling, og hvilke træk de to serier har til fælles.
Vurderingen
Vurderingen, perspektiveringen, diskussionen – kært barn har mange navne!
I den vurderende del diskuterer du dine konklusioner og resultater fra undersøgelser i den analyserende del og inddrager din – ofte faktuelle – viden fra redegørelsen. Her diskuterer du, hvad din konklusion kan betyde i et større perspektiv. I sitcom-eksemplet kunne det overordnede spørgsmål, man ville sigte efter at besvare med sin opgave, være: ”Hvordan kan vi med afsæt i serierne FRIENDS og How I Met Your Mother forvente, at sitcom-genren udvikler sig på sigt?”. I diskussionen kunne du passende vurdere og give et bud på, hvor mange af episodernes genretræk der er et produkt af tiden, og hvor mange der er generelle sitcom-træk.
Ligesom en raket er afhængig af alle sine dele for at kunne flyve ud i rummet, skal dine humanistiske og samfundsvidenskabelige opgaver rumme alle tre dele, hvis du stræber efter at få en høj karakter. En god tommelfingerregel er, at en opgave, der kun rummer redegørelse, vurderes til et 2-tal. Mestrer du også at analysere, sniger du dig op i nærheden af et 7-tal. Det er i vurderingen, diskussionen, du virkelig kan demonstrere, du har forstået opgavens problemstillinger. Kan du diskutere, vurdere og eventuelt inddrage andre eksempler i en perspektivering, er det her, du kan hive 10- og 12-tallerne hjem.
Vi håber, at al snakken om 'de taksonomiske niveauer' er knap så forvirrende og skræmmende nu! :)
Knæk karakterkoden
Denne artikel er et udpluk fra bogen "Knæk karakterkoden - En håndbog til gymnasiet".
