1. Effektivisér din tid
Alle har prøvet at udskyde gøremål til sidste øjeblik. Pludselig har du brugt al for lang tid på at tænke på at lave matematikafleveringen; måske endda så længe, at den kunne have været færdig, hvis du var begyndt, da tanken strejfede dig i første omgang.
Fordelen ved at være effektiv er, at du skærper din selvdisciplin. Og du får tilmed mulighed for at gøre det, du ellers ikke kan, da du ikke kun får mere tid, men også en god samvittighed, når du er effektiv. Når først du er i en stabil rutine med gode vaner, vil du opleve, at den er værd at kæmpe for!
2. Brug en kalender
En kalender er guld værd for flertallet af os, der ikke har en klæbehjerne, og du har sikkert en kalender på din mobil eller din tablet. Er du ikke så begejstret for kalenderplanlægning, kan du med fordel lave aftaler med dig selv, der kan skabe en ’ramme’ for din hverdag.
Har du eksempelvis et mellemrum mellem skole og fodbold hver torsdag kl. 15-17, så brug det tidsrum som din lektietid. Det kan også være, du hellere vil bruge din søndag aften. Det er individuelt, hvor og hvornår lektielæsningen passer bedst i hverdagsrutinen, og der er ikke noget rigtigt og forkert tidspunkt. Men det er en god idé at sætte specifikke tidsrum af til lektier, uanset hvornår.
3. Fokusér, når du er i gang
Når du har planlagt at læse lektier eller at skrive en aflevering, og har sat dig til rette med bøgerne, så fokusér! Sluk telefonen, og log af Facebook. Afleveringen bliver bedre og tager knap så lang tid at skrive, når du ikke hele tiden lader dig forstyrre.
4. Lav prioriteringslister
Når man har flere lektier og mange afleveringer samtidigt, kan man hurtigt miste overblikket. Måske kommer man til at gå i gang med den nemme opgave, man kan overskue, men det er ikke altid hensigtsmæssigt i forhold til tiden, man har til rådighed.
Har du meget skolearbejde, kan det være en god idé at opstille en prioriteringsliste. Det kan være fornuftigt at prioritere det, der først skal være færdigt, men der kan også være opgaver, som er vigtigere eller mere krævende end andre.
Afleveringer er i hovedsagen vigtigere end dag-til-dag-lektier, men lektierne bør ikke altid nedprioriteres. Hellere læse sine lektier overfladisk og bruge kort tid på dem end slet ikke at skænke dem en tanke i pressede perioder. Når du får mere ’luft’ i lektielæsningen igen, kan du give den en skalle i de fag, du har nedprioriteret, så du indhenter det forsømte.
5. Lær at skimme tekster
Hvad gør man, når man har glemt, man skulle læse ti sider i historiebogen om Danmark under 2. verdenskrig til dagen efter, og man er på vej i seng? Skim teksten i stedet for at droppe læsningen helt, fordi du umuligt kan nå det hele igennem.
Skimning er en læseteknik, hvor man holder et hurtigt tempo og ’scanner’ teksten frem for at nærlæse den. Læs alle overskrifter, og kig efter nøgleord og centrale begreber. Det kan også være smart for dig at fokusere din læsning sådan, at du kun læser det vigtigste grundigt. I langt de fleste tekster kan man finde en form for introduktion i starten og en opsamling eller konklusion til sidst.
Tommelfingerreglen lyder altså, at de væsentligste afsnit at læse er de første og sidste, selvom der givetvis kan være undtagelser. Det er dog ikke alle tekster, der egner sig til skimning og overfladisk læsning, eksempelvis matematiske tekster, som ofte kræver stor opmærksomhed og grundig læsning.
6. Brug søgning og videoer
Har du vanskeligt ved skimmemetoden, eller har du svært ved at koncentrere dig om at læse, kan du forberede dig på anden vis. Du ved, at I i morgen skal gennemgå et emne i relation til den kolde krig. Gå på Youtube, søg på emnet, og se et par videoer, der kan gøre dig lidt klogere.
Denne måde at forberede sig på er naturligvis ikke lige så god, som hvis du havde læst teksten i bogen, men det er ofte en bedre forberedelse end slet ingen. Måske kan videoerne og din research endda skabe en indgang til emnet, der motiverer dig til at lære mere – og til at læse lektien.
7. Læs avis/nyheder
At se nyheder dagligt og læse lidt avis er ofte rigtig fornuftigt og anvendeligt i relation til de samfundsfaglige fag, herunder samfundsfag og historie. Det giver ofte point hos læreren, hvis du kan demonstrere kendskab til relevante begivenheder og eventuelt perspektivere til disse. Det kan desuden hjælpe din forståelse og motivation for fagene, og du vil opleve, at politik i samfundsfag bliver langt mere interessant, når du kender til den aktuelle, politiske debat.
God fornøjelse med at teste ovenstående af – vi håber, det også virker for dig!
Hvis du har brug for hjælp til dine lektier, så prøv vores lektiehjælp. Vi tilbyder lektiehjælp i alle fag til elever i grundskolen og gymnasiet.
