1. Skriv noter til lektien inden undervisningen
Hvis du har lektier for, for eksempel i form af kapitler i en bog, hjælper det at læse dem forud for undervisningen, fordi du derved ikke er nødt til at skrive alt det ned, der bliver sagt. Har du samtidig skrevet noter til lektien er det endnu bedre, fordi du derved har noget fysisk at kigge tilbage på, hvis du senere hen bliver i tvivl om noget, der har med emnet at gøre.
Du kan med fordel skrive et par linjer til hvert afsnit eller kapitel af lektien. Derved er du ikke nødt til at kopiere lærerens ord eller information på tavlen, fordi du allerede skrev den ned, da du læste derhjemme. Det giver overskud til at skrive det ned, der kun bliver gennemgået i timen.
Har du mulighed for at skrive i din lektie, for eksempel hvis du har en scannet tekst eller lignende, som ikke skal afleveres tilbage igen, kan du med fordel skrive noter i margenerne (dvs. ude i siden af papiret og mellem spalterne), og hvis du bruger en overstregningstusch, har du mulighed for at markere vigtige passager uden nogensinde at skrive et eneste ord selv – du har jo lige markeret det vigtige, som du siden hed kan vende tilbage til, for eksempel op til en eksamen eller hjemmeopgave. Det at bruge en overstregningstusch gør også processen langt mindre tidskrævende, fordi du ikke skal skrive noter bagefter men blot markerer imens du læser.
Forberedelse gør altså noteskrivning i timen hurtigere, fordi du har udført forarbejde. Studier viser i øvrigt, at du indlærer bedre, når du udsættes for information på flere måder og flere gange, så noteskrivning hjemme kan være en god måde bedre at huske sine lektier på.
2. Brug PowerPoints effektivt
PowerPoints kan være en stor hjælp i undervisningen, men ofte ender man med at skrive af fra dem. At bruge dem som et hjælpemiddel snarere end selve løsningen er en langt mere effektiv vej til gode noter.
En stor hjælp er, hvis læreren lægger sine slides ud. Ofte vil lærere være en smule tøvende, fordi de forventer, at elever ikke tager noter selv, hvis de ved, at PowerPointen bliver lagt ud efter timen. Men prøv at formulere overfor læreren, hvorfor det er vigtigt at have adgang til slides:
Når du ikke har adgang til dem, skriver du bare af fra dem, fordi du gerne vil have det hele med, og så kunne du ligeså godt have haft dem og intet skrevet ned.
Har du derimod adgang til slides efter timen, har du tid og overskud til at skrive det ned, læreren siger som supplement til sine slides, fordi du ved, at skriver du ikke det hele ned, så har du alligevel adgang til det – dette er langt den mest brugbare måde at bruge PowerPoint på.
PowerPoints kan i øvrigt gemmes som Word-filer, så de ligner noter mere og derfor kan bruges effektivt til eksamen.
Bliver lærerens PowerPoint ikke lagt ud, og føler du, at du er nødt til at skrive det hele ned, eller bruger læreren slet ikke PowerPoint men almindelig tavleundervisning, så følg med til punkt 3 og bliv hurtigere til at skrive det hele ned.
Bruger din lærer almindelig tavleundervisning, og føler du, at det går for stærkt med at hviske ud, så spørg, om ikke læreren kan strukturere sin tavleorden anderledes. For eksempel kan man dele tavlen op i en venstre og højre sektion, således, at når begge er fyldt, kan læreren hviske den ”gamle” sektion ud først og begynde på noget nyt, imens det sidste, der er blevet skrevet, kan stå på tavlen lidt endnu.
3. Bliv hurtigere på tasterne
Bruger du computer til at skrive noter ned, kan det være en stor fordel at øve din hastighed på tastaturet, især hvis du føler dig nødsaget til at nedskrive alt, hvad der bliver skrevet på tavlen eller på PowerPoints. Skriver du i hånden, så spring videre til punkt 4, der gennemgår tips til at skrive mere med færre tegn og ord.
Internettet flyder med gode øvelsesmuligheder, og selv Facebook ligger inde med flere spil, der gå ud på at skrive eller gætte ord og skrive dem ved hjælp af tastaturet. Føler du, at du er langsom på fingrene, så prøv for eksempel hjemmesiden www.10fastfingers.com, der i sin enkelthed lader dig skrive så mange ord, du kan på ét minut, sammensat af de 200 mest brugte ord. Du vælger selv sproget og taster løs. Hvis du opretter dig som gratis bruger, har du også mulighed for at følge dine fremskridt og låse op for nogle ekstrafunktioner, blandt andet at udvide ordforrådet til de 1000 mest hyppige ord. Med regelmæssig øvelse bliver man hurtigere til at skrive på tastaturet.
4. Effektivisér dine noter
Det kan være en kæmpe fordel at effektivisere sine noter, især hvis man skriver i hånden, fordi det går langsommere end på en computer. Skriver man på bærbar, er det vigtigt at være fortrolig med genvejstasterne, så man mere effektivt kan ændre på fx skriftens udseende uden at flytte musen (for tro det eller ej – det sparer meget tid på sigt!). Det gør livet lettere at bruge ctrl+F for fed skrift eller ctrl+K for skråskrift (for Windows-computere), og noterne kan bedre læses senere.
Brug overskrifter, punkter og pile.Både i hånden og på computer kan man bruge pile eller punkter for at bryde teksten og gøre den lettere at læse (og punkterne mere overskuelige).
Skriver man i hånden kan man fx have tusch eller kuglepen klar til overskrifterne og blyant til brødteksten, eller markere overskriften med farvet overstregning, så man opnår samme struktur. Det er både sjovt og det bliver langt mere overskueligt at navigere.
Begyndt også at gøre brug af forkortelser. Dine noter er til dig, så det er vigtigst at du selv får noget ud af dem. Der er ingen grund til at skrive ”for eksempel” hvis du kan skrive ”fx” eller ”f.eks.”, og hvis dagens lektion handler om Christopher Columbus og du skal skrive hans navn mange gange, så kan du med fordel skrive ”CC” i stedet for – så længe du selv husker, hvad det står for. ”Mennesker” bliver til ”mnsk” og ”kontanthjælp” bliver til ”kontanthj.” Dette er især vigtigt, når man skriver i hånden.
Hvis du har svært ved at huske dine egne forkortelser kan du evt. starte siden ud med en ordforklaring eller have en hel side kun til reference og bruge de samme forkortelser i alle dine noter.
5. Få styr på noterne som en samlet enhed
Dine noter kan være nok så flotte og gennemførte, men hvis du ikke kan finde dem eller overskue dem, er det nær ved spildt arbejde. Det er ikke smart at have papirer flydende tilfældige steder eller dokumenter, der ikke ligger et samlet sted – medmindre det fungerer helt vildt godt for dig, selvfølgelig.
Skriver du i hånden er det en fordel at skaffe en form for mappe til dine noter. Mappen afhænger af, hvordan du selv ønsker at strukturere. Det mest normale er enten et ringbind med faneblade eller en elastikmappe, for eksempel en harmonika-mappe der kan foldes ud og har flere sektioner. Strukturér mappen som du finder mest effektivt, for eksempel efter fag. Det kan være, du vil have en plastlomme ved hver sektion til løse papirer og lignende, eller vil bruge mærkater og post-it notes til at indikere emner og lignende.
Skriver du i Word eller lignende og gemmer et nyt dokument til hver time, er det vigtigt at have et sted på din computer, hvor du gemmer det hele på en struktureret måde. Hav for eksempel en mappe der hedder ”Skole” eller ”Studie” med undermapper til hvert fag.
Skriver du i OneNote er al arbejdet næsten gjort for dig. OneNote er langt det mest overskuelige notesystem. Du opretter en notesbog, for eksempel hvert semester eller år, og i notesbogen laver du faner i toppen af dokumentet for hver af dine fag. Disse faner vil give dig muligheden for at lave sider til højre, for eksempel for hver undervisningstime. Så er alting struktureret hensigtsmæssigt, og du kan altid finde det, du skal bruge. Du kan både søge i hele notesbogen eller på den side du er på, så du har adgang til alt dit indhold på samme tid, uden at det kræver mere.
OneNote notesbøger kan også deles og formateres til Word-dokumenter. Vil du derfor dele noter fra en enkelt undervisningstime kan du eksportere for eksempel hele over-fanen eller blot den side du er på.
OneNote har et væld af anvendelsesmuligheder og bruger næsten samme struktur og genvejstaster som Word, så det tager ikke mange øjeblikke at omstille sig, når man har bestemt sig for det.
Husk på, at det er dig, der skal læse noterne senere hen, så strukturér dem på en måde, der virker for dig. Har du flere gode tips til noteskrivning, så smid en kommentar og del dem med os.
Pernille, mentor
Pernille studerer Engelsk og Religionsstudier på Syddansk Universitet og interesserer sig for sprog, litteratur og kunst. Hun har været mentor siden september 2016 og er kendt for sin kreative tilgang til undervisningen.
