Nanna havde udfordringer i matematik og dansk og følte sig meget bagud i forhold til resten af klassen:
”Jeg havde svært ved det hele. Jeg manglede ligesom at få lagt bunden og få samlet op på en masse ting.”
Hun fik sin navnesøster Nanna som mentor, og det viste sig, at mentor Nanna var lige præcis den støtte, Nanna havde brug for.
Mentor Nanna har været mentor i lidt over 2 år, og ved siden af mentorgerningen læser hun sin kandidat på Aalborg Universitet i Medical Market Access, hvor hun beskæftiger sig med de økonomiske aspekter af lægemiddelindustrien.
Selvom mentor Nanna snart er i mål med sin lange videregående uddannelse, så har hun vist Nanna, at der findes mange andre uddannelsesveje, og at alle ikke behøver at gå på gymnasiet:
”Nanna har åbnet mine øjne for, at jeg godt kan forfølge mine drømme, selvom jeg ikke skal på gymnasiet.”
Nanna drømmer nemlig om at blive designer, men da hun ikke er blevet erklæret uddannelsesparat til gymnasiet, troede hun, at den drøm var udelukket. Hun var nemlig overbevist om, at man skulle gå på gymnasiet, tage de økonomiske fag og have et højt snit for at lave noget med design, men mentor Nanna har vist, at man også kan gå andre uddannelsesveje, hvor Nanna kan lære om økonomi, samtidig med at hun har de mere kreative fag, som er det, der interesserer hende allermest.
Hindbærsnitter og hestesnak
Det viste sig hurtigt, at Nanna og Nanna var et rigtigt godt match, og at de havde mange flere ting tilfælles end navnet. For eksempel kan de begge kun lide én slags kage, nemlig hindbærsnitter. Derudover er de også begge interesseret i heste, og det har de kunne snakke om i pauserne, når de lige skulle have et afbræk fra matematik og dansk.
Nannas mor, Anni, har også oplevet, at de to piger har været et godt match. Hun fremhæver eksempelvis, at de har haft rigtig mange gode snakke – både om det private og det faglige.
”De er jo begge to unge mennesker, og det har været rigtigt rart for Nanna at have en at spejle sig i. Nogle gange er det godt at høre tingene fra en anden end sine forældre, og det har udviklet Nanna rigtigt meget.”
Anni fremhæver også, at Nanna og Nanna har haft mange gode uddannelsessnakke, og at Nanna har fået øjnene op for, at der er mange andre muligheder, og at alle ikke behøver at gå på gymnasiet:
”De har haft en snak om, at det ikke er alle, der behøver at tage en lang videregående uddannelse. Der er flere veje, man kan gå, men at det er vigtigt, at man tager sig en uddannelse, og det har givet Nanna en anden holdning til skolen.”
”Man får jo ikke karakterer for at have god humor”
For mentor Nanna har det været vigtigt for hende at forbedre Nannas selvtillid og selvværd:
”Jeg forsøgte at tale meget om, at hun er mere end bare et tal. Hun får fx ikke karakterer for at have god humor eller være en god storesøster, selvom det er rigtig gode egenskaber. Så det handlede også om at give Nanna noget selvtillid og selvværd.”
Samtidig har mentorforløbet også haft en positiv indvirkning på Nannas motivation:
”Nanna kunne godt lide at springe over, hvor gærdet er lavest. Hun havde ligesom brug for en til at holde hende til ilden. Jeg har primært kunne mærke Nannas udvikling på hendes humør. Hun gik fra at være umotiveret og have en negativ holdning til skole og lektier til at være meget mere motiveret, når vi skulle lave opgaver.”
Og måske vigtigst af alt fortæller Nanna, at hun har fået troen på, at hun godt kan få en uddannelse.
Et nyt kapitel
Til næste år skal Nanna på en kreativ efterskole, hvor hun kan få lov til at bruge sine kreative evner og afprøve sin drøm om at lave noget med design.
Nannas mor, Anni, mener, at Nanna kan bruge det, hun har lært under mentorforløbet på efterskolen:
”Hun kan helt sikkert tage det faglige med på efterskolen. Den efterskole, Nanna skal på, har en masse kreative fag, og så har hun tre skolefag. Det er rigtig godt, at hun med mentorforløbet har fået det faglige fundament på plads, og det tror jeg helt sikkert, hun kan drage nytte af på efterskolen.”
Nanna istemmer:
”Jeg har fået en masse viden i fagene, og jeg føler mig parat til at tage af sted.”
Stort skulderklap til begge Nanna’erne for deres samarbejde og gåpåmod – og for at minde os om, at der er en vej for alle!
