Det var Sophias dansklærer, der i slutningen af 1.G foreslog hende, at hun burde overveje at få en mentor. Sophia havde det svært i skolen. Hun havde lige fået at vide, at hun var ordblind, hun kunne ikke følge med i timerne, og hendes motivation var helt i bund. Derfor tog hun imod rådet og præsenterede sine forældre for idéen om en mentor.
Hun startede med et mentorforløb i biologi og fysik i slutningen af 1.G for at blive klar til sine eksamener. Det var en succes, som gav hende lyst til at starte i 2.G med en fast mentor.
I dag, med under halvdelen af 2.G tilbage, kan hun mærke, at det har gjort en kæmpe forskel. Hun har en mentor i tysk og matematik, som hun mødes med to gange ugentligt.
”Der er sket så meget med mig i forhold til skolen. Jeg kan sætte mig ned og lave matematikopgaver selv. Det har jeg ikke prøvet før! Nu behøver jeg ikke hele tiden spørge alle omkring mig. Jeg forstår tingene meget bedre, end jeg gjorde, inden jeg fik mentor. Jeg forstår rent faktisk, hvad jeg skal gøre, og hvordan jeg skal gøre det.”
Det trygge læringsmiljø gør forskellen
Sophia forstår sin undervisning langt bedre, fordi hun ikke behøver at lære det hele på den time, hun sidder i klasselokalet med 30 andre elever. Nogle gange oplever hun, at tingene kan gå for hurtigt, og at hun ikke kan følge med. Derfor har det været en stor hjælp for hende, at hun kan lære det på tomandshånd med sin mentor. Hun kan mærke, at den form for undervisning har ændret hendes tilgang til at gå i skole.
”Det har gjort for meget for min motivation, at jeg har en fast mentor. En, der støtter mig og snakker med mig om skolen. Især fordi jeg har fået et godt forhold til min mentor, så hun ved, hvornår jeg forstår ting, og hvornår jeg ikke gør. Vi kender hinanden ret godt efterhånden.”
Forholdet til sin mentor sætter Sophia også stor pris på. Det har gjort, at hun har en langt større glæde ved undervisningen. Noget, der var vigtigt fra hende, helt fra da hende og hendes forældre tog beslutningen om, at hun skulle have en mentor.
”Jeg har fået et venskabeligt forhold til min mentor. Jeg er glad for, at vi for eksempel har mange ting til fælles og også kan snakke om andet end skole, når vi er færdige med undervisningen. Det gør, at undervisningen er sjov og behagelig. Det gør det også nemmere for mig at sige, hvis jeg ikke forstår noget.”
Faglig og personlig udvikling går hånd i hånd
Det er ikke kun Sophia, der kan mærke den udvikling, hun har været igennem under sit mentorforløb. Hendes karakterer i både tysk og matematik er blevet bedre, og hun oplever også, at hendes lærere anerkender, at hun deltager mere i timerne.
”Jeg har udviklet mig vildt meget. Min tysklærer siger, at hun i år har lagt mærke til, at jeg har lyst til at tale tysk i timerne. Og min matematiklærer sagde til sidste karaktersamtale, at han synes, det var et ret vildt spring, jeg har taget. Det gjorde mig virkelig glad.”
Følelsen af, at Sophia forstår og kan følge med i timerne, har ikke kun forbedret hendes karakterer. Hun oplever også, at hun er blevet mere selvsikker og har lyst til at deltage aktivt.
”Jeg rækker næsten hånden op hver time. Jeg snakker og snakker bare. Det gjorde jeg aldrig før. Men det er jo ret fedt at gøre, når man faktisk har forstået tingene. Og så er det bare en rar fornemmelse bagefter, når man kan mærke, at man har sagt noget godt.”
Om tre måneder er Sophias mentorforløb i tysk og matematik slut, og hun skal til eksamen i mindst et af fagene. Det føler hun sig ret klar til. Og så ved hun også, at hun gerne vil fortsætte med at have en mentor i nogle nye fag, når hun starter i 3.G efter sommerferien.
