To personer der laver lektier sammen
Solstrålehistorier
Læsetid: 15 min.
24. august 2021
Pernille Petersen
Kommunikationsmedarbejder

Solstrålehistorie: Helt høj på læring

Lærke startede med at få lektiehjælp i folkeskolen og fortsatte gennem hele sin gymnasietid. Gennem sine mentorløb har hun mærket følelsen af, at man kan blive helt høj på læring. Vil du høre om Lærkes breakthrough, så læs mere her!

Da Lærke gik i 8. klasse, oplevede hun nogle udfordringer i matematik, og derfor søgte familien hjælp hos MentorDanmark. Lærke blev så glad for hjælpen, at det blev starten på en længere rejse og relation til MentorDanmark. Lærke har nemlig fået mere end 600 timers lektiehjælp.

”Det bedste ved at have en mentor er den relation og tryghed, man opbygger. Jeg kan stille alle de spørgsmål, jeg ikke tør stille i skolen. Jeg ved ikke, om man kan kalde det dumme spørgsmål, men jeg kan stille alle de spørgsmål, jeg ikke tør stille min lærer.”

”Jeg er ikke så dum, som jeg tror”

Lærke har blandt andet fået hjælp i biologi, engelsk, dansk og SRP. Hun fortæller, at der er forskel på, hvordan hendes mentorer har grebet undervisningen an, men fælles for dem alle er, at de hjælper ud fra hendes behov, og det har givet en kæmpe faglig og personlig udvikling.

Der er nok at se til, når man går i gymnasiet, og derfor har det givet Lærke ro i hovedet at få noget struktur på sin lektielæsning:

”På gymnasiet har man konstant dårlig samvittighed. Det har givet mig en enorm ro i hovedet og et overskud i hverdagen at få noget struktur. Mine mentorer har hjulpet mig med at sætte det i skema, og jeg bliver fx ikke forstyrret af min mobil, når vi har undervisning sammen.”

Også på selvtillidsfronten har Lærke oplevet en stor forandring:

Jeg er ikke så dum, som jeg tror. Mine mentorer har givet mig troen på, at jeg godt kan – og de har gjort det sjovt at lære.”

Helt høj på læring

Sarah er en af Lærkes mentorer. Sarah har været mentor i 2,5 år, og hun har bl.a. hjulpet Lærke i biologi og engelsk. Noget af det vigtigste for Sarah som mentor er det gode match:

”Det er vigtigt, at man kan sammen personligt. Jeg vil hellere være deres ven end deres lærer. Så mine mentees glæder sig til at have undervisning.”

Derudover fortæller Sarah, at hun gør en dyd ud af at finde ud af, hvad der fungerer bedst for hver af sine mentees. Lærke havde eksempelvis brug for hjælp til at sætte struktur på lektielæsningen:

”En af Lærkes udfordringer var, at hun var meget flyvsk i sin tilgang til tingene. Hun var ofte i gang med mange opgaver på én gang i stedet for at fokusere 100% på én opgave og gøre den færdig. Det er fx noget, vi har arbejdet med.”

Et af Lærkes mål i engelsk var, at hun gerne ville hæve sit niveau og ordforråd. Sarah og Lærke arbejdede især med engelskafleveringerne, og der brugte de to begreber; 'folkeskoleengelsk' og 'gymnasieengelsk'. Sarah uddyber:

”Hvis jeg stødte på et ord i Lærkes afleveringer, som godt kunne forbedres, så kaldte vi det 'folkeskoleengelsk', og så fik Lærke til opgave at bruge en synonymordbog for at hæve niveauet og gøre det til det, vi kaldte 'gymnasieengelsk'.”

I biologi har Sarah hjulpet Lærke med at få en bedre forståelse for begreberne og at kunne se en sammenhæng mellem de forskellige figurer. Og det var faktisk i biologi, Lærke havde en helt speciel oplevelse med læring:

”Jeg havde det her breakthrough i biologi, hvor det hele pludselig gav mening for mig, og jeg blev helt høj på læring. Det er virkelig fedt.”

Hvordan kommer man fra A til Å?

Liv er også en af Lærkes mentorer. Liv har været mentor i seks år og er ved at uddanne sig til folkeskolelærer i dansk, engelsk og samfundsfag. Det er også disse fag samt SRP, som hun har været mentor for Lærke i. Liv fortæller ligesom Sarah, at Lærke især havde udfordringer med struktur:

”Lærke havde brug for at sætte tingene i struktur. Når man står over for en stor SRP-opgave, kan det godt være uoverskueligt, hvordan man kommer fra A til Å. Derfor brød vi det ned i mindre dele og tog det bid for bid.”

Liv fortæller, at Lærke, ligesom hende selv, er perfektionist med stort P, og det er også på et af de punkter, de klikkede lige med det samme:

”Vi klikkede bare så godt fra starten. Vi er begge to perfektionister, så jeg kan totalt sætte mig ind i, at Lærke gerne vil have bedst mulige karakterer, og jeg ved selv, hvad der skal til for at få karaktererne helt op at ringe.”

Og det med at få karaktererne helt op at ringe må man sige, at Lærke kom i mål med. Lærke endte nemlig med at rykke sig i alle fag og stå med et bevis i hånden, som bestod af næsten rene 10- og 12-taller. Som Liv siger:

”Det har kostet blod, sved og tårer, men det har virkelig også lønnet sig.

”Guld værd for mig”

Nu har Lærke fået huen på hovedet, og det bliver samtidig et farvel til de mentorer, som har støttet hende gennem det meste af skoletiden. Der er ingen tvivl om, hvilken betydning, mentorerne har haft for Lærke:

”Mine mentorer har alle sammen været guld værd for mig. De har taget mig i hånden og hjulpet mig og vist mig glæden ved at lære.”
Solstrålehistorier | 28. juni 2022
Månedens solstrålehistorie: Vejen til drømme-gymnasiet
I februar måned fik Fiona brug for en mentor. Nu afslutter hun 9. klas..
Solstrålehistorier | 25. april 2022
Månedens solstrålehistorie: Når skoleglæden vender tilbage
Siden november 2021 har Emma haft Karoline som mentor. Emma går i nien..
Solstrålehistorier | 23. februar 2022
Månedens solstrålehistorie: A lesson learned: Ikke giv op, når det er svært
Når den står på engelskundervisning med mentor Myra, er kedsomheden li..
Solstrålehistorier | 26. januar 2022
Månedens solstrålehistorie: ”Jeg har lært mere på de her dage, end jeg har lært på to år”
Da Freja oplevede udfordringer i matematik, og det blev sværere og svæ..
Solstrålehistorier | 30. november 2021
Månedens solstrålehistorie: Rasmus – en kammerat man laver opgaver med
Philip går i 2. g i gymnasiet og får hjælp i matematik og fysik af Ras..
Solstrålehistorier | 31. oktober 2021
Solstrålehistorie: Kira tog et kvantespring i matematik
Både mor og datter var lidt skeptiske over for lektiehjælp i starten, ..
Solstrålehistorier | 24. september 2021
Solstrålehistorie: Fra tåre til verdens bedste matematiktime
Allerede i 2. klasse var Vidas motivation for skolen fuldstændig forsv..
Solstrålehistorier | 9. juli 2021
Solstrålehistorie: Hvis Freja ikke fik hjælp ville det gå galt
Efter Freja fik konstateret angst, begyndte hendes karakterer i matema..
Solstrålehistorier | 10. juni 2021
Solstrålehistorie: "Anton voksede en halv meter hos LæseHeltene"
Anton har fået hjælp til at blive bedre til at læse gennem et forløb h..
Solstrålehistorier | 4. maj 2022
Solstrålehistorie: Hele familiens redning
Hos MentorDanmark gør vi alt for at finde det rigtige match, og dét er..
Solstrålehistorier | 11. marts 2019
Månedens Solstrålehistorie - Det Gode Match
Vi elsker solstrålehistorier - og derfor vil vi hylde en hver måned!..

Har du spørgsmål?

Har du et spørgsmål, som du ikke kan finde svar på her, så udfyld dit spørgsmål og mail nedenfor, så vi vender tilbage inden for 24 timer.

Tusinde tak for dit spørgsmål.

Vi vender tilbage på telefon eller mail inden for 24 timer.
Du er altid velkommen til at ringe direkte til os på 61 61 77 77.