Få styr på dine metoder

Når du arbejder med SRP, tager du naturligvis afsæt i eksisterende viden, og så bruger du faglige metoder til at undersøge din problemstilling. Og netop din evne til at overveje de faglige metoder, du anvender, er helt central – også i bedømmelsen af dit projekt.

Det er ikke et krav, at SRP indeholder et egentligt metodeafsnit, men det er en mulighed – og absolut en god idé. Metodeafsnittet kan nemlig være en stor hjælp for dig, når du skal præsentere dine overvejelser til den mundtlige eksamen.

I metodeafsnittet skriver du helt overordnet, hvorfor du har valgt nogle metoder frem for andre, hvad metoderne hjælper dig med at undersøge, og hvilken type viden du opnår med metoderne. I metodeafsnittet viser du med andre ord:

• At du har overblik over forskellige metoder og har sans for at udvælge relevante metoder til dit projekt.
• At du har forståelse for, at de forskellige fag rummer forskellige metoder og traditioner.
• At du er bevidst om, at en problemstilling kan betragtes og undersøges fra flere perspektiver – afhængigt af de fag, der bringes i spil.

Det vil typisk være oplagt at skrive metodeafsnittet i forlængelse af din indledning, da metodeovervejelser også er en del af præsentationen af dit projekt.

… må man gerne anvende samme metode i

begge fag – så længe det ikke er den eneste metode, man bruger i projektet. Skriver du fx SRP i dansk og engelsk, må du gerne bruge en litterær analysemodel fra begge fag; du skal bare sørge for, at du også anvender andre metoder.

… skal

man også være opmærksom på at bringe flere metoder i spil. Formålet med enkeltfaglige projekter er også at anvende og kombinere forskellige faglige metoder. Skriver du fx SRP i samfundsfag, kan du anskue en problemstilling fra flere sociologiske og økonomiske synspunkter – eller du kan trække på kvantitative og kvalitative tilgange.

Du kan principielt bringe alle de metoder i spil, der er relevante for dit projekt og de fag, du har valgt. Det betyder også, at metoderne skal hjælpe dig med at belyse problemstillingen fra forskellige perspektiver, og at de også fungerer i et samspil med hinanden.

Du har allerede arbejdet en hel del med forskellige metodiske tilgange – men måske har du ikke tidligere været så opmærksom på dem.

Nedenfor finder du en oversigt over eksempler på forskellige fags metoder og modeller, du kan bruge i dit projekt. Oversigten er vejledende og absolut ikke udtømmende – og mange fag og metoder går på tværs af områderne. Det kan fx diskuteres, om historie er et humanistisk eller et samfundsvidenskabeligt fag, og det er netop også de nuancer, du bør tage højde for i dit projekt. Måden, du bruger faget og dets metoder, har stor betydning for de resultater og pointer, du får frem i din analyse og diskussion.

De humanistiske, samfundsvidenskabelige og naturvidenskabelige fags metoder

… er først og fremmest knyttet til at beskrive, analysere og fortolke såkaldte ”kulturprodukter” og deres betydning og konsekvenser.

I dansk, oldtidskundskab og sprogfag har du lært forskellige analysemetoder, fx:

• Nærlæsning/ den nykritiske metode
• Retorisk analyse
• Litterære læsemetoder (fx feministisk eller psykoanalytisk læsning)
• Sproglig-stilistisk analyse
• Kommunikationsanalyse

I kunstneriske fag som musik, drama, billedkunst og mediefag har du fx haft:

• Formalanalyse
• Filmisk næranalyse
• Dramaturgisk analyse
• Musikalsk analyse

I historie har du arbejdet fx med:

• Det funktionelle kildebegreb: kildekritik
• Tekstanalyse
• Historiebrug og kollektiv bevidsthed

I religion og filosofi har du fx lært:

• Etikanalyse
• Religionsfænomenologi
• Religionssociologisk metode og begrebsanalyse

… består af metoder, som trækker på teorier om sociale, økonomiske og politiske forhold og sammenhænge.

I samfundsvidenskabelige fag har du arbejdet med fx:

• Kvalitativ metode
• Kvantitativ metode
• Komparativ metode

… omfatter opsamling, registrering og behandling af kvalitative og kvantitative data, tilrettelæggelse af eksperimenter og feltundersøgelser samt anvendelse og formulering af modeller og teorier. I de naturvidenskabelige fag har du fx lært om eksperimentelle designs, der kan anvendes på forskellige dele af omverdenen, med en induktiv eller hypotetisk-deduktiv tilgang eller med et teknisk formål. Du kan inddrage eksperimentelle metoder, enten i form af egne eksperimenter eller ved en kritisk gennemgang af andres eksperimentelle arbejde.

I matematik har du fx lært:

• Modellering
• Kvantitativ behandling af fænomener
• Matematisk ræsonnement og bevisførelse
• Eksperimenterende udforskning af matematiske begreber

I idræt har du formentlig arbejdet med:

• Aktivitetsanalyse
• Fagets praktiske metode