Sådan bliver du en bedre læser
Vi bliver mødt med tekst overalt, og om vi vil det eller ej, læser vi på livet løs. Det er i tilbudsavisen, busplanen, vejskilte og tunge bøger - læsning er altså en fundamental evne, der hjælper os med at komme rundt i verden og forstå vores omgivelser. Så kunne det ikke være fedt at blive endnu bedre til det? Det kan du faktisk ret nemt, nemlig ved at bruge læseteknikker.
Meningen med at anvende en læseteknik er helt enkelt at få mere ud af den tekst, man skal læse. Der kan dog være mange forskellige formål med at skulle anvende en læseteknik. Det kan for eksempel være, man er presset på tid og skal finde frem til bestemte informationer hurtigt, eller man skal lære om et helt nyt emne, der er svært at forstå og kræver meget fokus.
I bund og grund handler det om at være bevidst om, at man kan læse forskellige slags tekster på forskellige slags måder for at få mest ud af teksterne. Men inden jeg gennemgår, hvilke læseteknikker, der vil gavne dit læseformål, skal vi lige kigge på før-læsnings tips.
Inden du læser
Det såkaldte før-læsning går ud på, at du skal tune din hjerne ind på, hvordan den skal læse og opfange information, og hvad den kan springe over. Først og fremmest skal du være klar over, hvad dit formål er med at læse: Er det at få et overblik over et givent emne, er det at lære og forstå nye teorier og begreber, eller er det at nyde en god historie? Derefter er det tid til at vælge, hvilken læseteknik du vil bruge.
Med forarbejdet på plads, er det nu tid til at kigge på de forskellige læseteknikker.
For at sørge for, du holder en rød tråd i din læsning, kan det være godt at have skrevet ned på forhånd, hvad du leder efter - det kan være en overskrift eller et arbejdsspørgsmål til dit emne. På den måde læser du mere problemorienteret og vil have nemmere ved at finde det, du leder efter.
4 læseteknikker, der kan forbedre din læseeffektivitet
1. Overblikslæsning
Overblikslæsning er den hurtigste læseteknik. Denne teknik handler om at få en overfladisk forståelse af et emne. Ved overblikslæsning har du fokus på overskrifter, underoverskrifter, eventuelle illustrationer som billeder eller statistikker og faktabokse, samt indledning og konklusion for teksten.
Denne teknik kan bruges, når du skal vurdere en teksts brugbarhed. Det kunne for eksempel være, at du er i gang med at skrive en opgave og leder efter relevante kilder. Man kan sige, det handler om at rå-sortere materiale, så du senere hen ved, hvilke tekster der kan bruges til en mere grundig læsning, og hvilke tekster der ikke skal bruges.
2. Skimning
Ligesom overblikslæsning, handler skimning om at filtrere tekstens informationer, så det kun er det vigtigste, du får ind. Her har du også fokus på overskrifter, underoverskrifter, illustrationer og så videre, men resten af teksten skal også læses, helt specifikt skimmes.
Skimning betyder, at du lader øjnene flyve over teksten og slår kun ned på de vigtigste ord, eventuelt ved at markere med en blyant eller tusch, så det er nemt at finde tilbage til senere, hvis du vælger at nærlæse teksten. Skimning er altså mere grundig end overblikslæsning, da det her handler om at finde den gode information.
3. Hurtiglæsning
Ved hurtiglæsning handler det om at forstå teksten overordnet. Du skal altså læse hele teksten og forstå dens hovedpunkter. Du skal dog samtidig være opmærksom på ikke at gå i stå eller dvæle med en sætning - det hedder jo hurtiglæsning, så du skal læse en tekst så hurtigt, som du kan, hvor du stadig forstår det, du læser.
Der er uddybet længere nede i artiklen, hvad du kan gøre for at forøge din læsehastighed og stadig opnå en god læseforståelse.
4. Studielæsning
Sidst men ikke mindst er der studielæsning, som er den grundigste af de 4 læseteknikker. Når du benytter dig af studielæsning, vil dit formål være at forstå teksten i sådan et omfang, at du ville kunne gengive dele af den og eventuelt diskutere den med andre, der også har læst den.
Så du skal derfor helt ned i tempo med denne læseteknik. Det kan være en god idé at genlæse svære tekstbidder flere gange, at slå ord eller begreber op, du ikke forstår. Ved de meget vigtige dele af teksten kan du øve dig i at gengive pointerne med dine egne ord enten ved at skrive det ned eller fortælle det til nogen. Hvis det er meget svært at huske teksten, kan du også prøve at læse den op for dig selv.
Læs og forstå effektivt
Uanset hvilken af de fire læseteknikker, du vælger at bruge, kan det forbedre din læseforståelse, hvis du også skriver noter. Det behøver ikke at være omfattende noter med dybdegående forklaringer, det kan være nok med et par stikord til en hel tekst. Du kan læse mere om notatteknikker her.
Udover læseteknikkerne, der kan hjælpe dig med at indfange den information, du har brug for, er der også øvelser, du kan bruge, så du bliver en hurtigere læser.
En hyppig årsag til, at man læser langsomt, kan være, at man bruger sin indre stemme til at læse alt slags tekst. Din indre stemme fejler ingenting, og den er rigtig god, når du skal hygge-læse en god roman, men hvis dit læseformål er effektivitet, så skal stemmen ignoreres. Det kan godt være hårdt at skulle slukke for sin indre stemme og tvinge øjnene til at læse hurtigere end det, de er vant til. Derfor kan en øvelse være at lave “interval-læsning”, hvor du læser i tre forskellige hastigheder: normal, hurtig og meget hurtig.
Du kan øve interval-læsning ved at gøre følgende:
- Læs i dit normale tempo med din indre stemme i 5 minutter.
- Læs i dit hurtige tempo, hvor du ignorerer din indre stemme i 3 minutter. Du skal stadig kunne forstå alt, du læser.
- Læs nu så hurtigt, du kan i 1 minut. Her er det okay, hvis du ikke forstår alt, du læser og springer nogle ord over.
- Vend tilbage til dit normale tempo og læs i 3 minutter.
- Sluk for den indre stemme endnu en gang og læs hurtigt samtidig med, du forstår det, du læser i 3 minutter.
Øvelsen her tager 15 minutter i alt og kan med fordel gentages flere gange. Hvis du markerer undervejs i den tekst, du læser, hvor du skifter hastighed, vil du opdage, at din “hurtige hastighed” kan være blevet hurtigere fra punkt 2 til punkt 5 ved at sammenligne mængden af tekst, du nåede at læse i de to intervaller.
Hvis du har det med at læse de samme linjer igen og igen, kan du bruge et læsekort. Du starter med at sætte kortet over den linje, du begynder at læse fra, så kortet blokerer for den ovenstående tekst. Du flytter kortet ned, når du har læst en linje færdig, og på den måde kan du ikke gå tilbage i teksten.
Det kræver altså en masse øvelse at blive en dygtig læser. Først og fremmest handler det om at få skabt bevidsthed om, hvilke teknikker der er mest effektive alt efter, hvad dit formål er med at læse. Men det er også en stor fordel at kunne læse hurtigt generelt, og det er værd at træne sig selv til.
Rigtig god læselyst!
