De vigtigste engelske kommaregler
De engelske kommaregler kan være svære at blive helt kloge på. Der er rigtig mange, og i modsætning til de danske kommaregler, så spiller grammatik næsten ingen rolle. Der er selvfølgelig den fordel, at man ikke skal lave så meget sætningsanalyse, men det betyder også, der er en masse ting, som man bare skal vide, uden at have en måde at tjekke efter på. Formålet med kommaer på engelsk handler som sagt ikke om grammatik og struktur, som det gør på dansk, snarere handler det på engelsk at skabe sproglig klarhed og indikere, hvor man kan holde pause, mens man taler.
Hvis du allerede har de danske kommaregler på rygraden, vil du kunne spotte nogle ligheder, når du lærer om de engelske regler. MEN! Der er undtagelser, så vær på vagt - du må ikke komme til at overføre de danske regler eller komme til at blande dem sammen.
Jeg har her samlet en guide til de 7 (faktisk 9) vigtigste kommaregler, du skal kende. Hvis du lærer at bruge disse regler, vil du være godt rustet i den engelske tegnsætning. Spænd hjelmen - det er kommatid.
1. Komma inden hovedsætninger
Denne regel er nok den vigtigste at huske, når du skal sætte kommaer på engelsk, da det er den, du oftest vil bruge. På dansk sætter vi kommaer i forbindelse med neksus for at adskille hovedsætninger og ledsætninger. På engelsk ser det anderledes ud: Her skal du nemlig kun sætte et komma før en hovedsætning. Helt kort er en hovedsætning en del af en sætning, som kan stå for sig selv, og den består altid af et subjekt og verballed. Du kan læse en uddybet guide til, hvordan du finder en hovedsætning eller ledsætning i forbindelse med sætningsanalyse i denne artikel om hovedsætning og ledsætning.
Her er de mulige kombinationer for hovedsætninger og ledsætninger, og hvornår du skal sætte komma mellem dem på engelsk.
- hovedsætning + ledsætning = ikke komma
- I skipped school because I was tired.
Der skal ikke være komma mellem I skipped school og because I was tired, fordi den sidste sætning er en ledsætning.
- ledsætning + ledsætning = ikke komma
- I skipped school because I was tired of the girls who tease me.
Der skal ikke være komma mellem sætningerne: because I was tired of the girls og who tease me, da begge sætninger er ledsætninger. Du skal være opmærksom på ved dette tilfælde, at der altid skal være mindst en hovedsætning til stede i en helsætning, så i dette eksempel har jeg sat en hovedsætning ind i første del af sætningen, selvom det ikke er det, vi analyserer lige nu.
- ledsætning + hovedsætning = altid komma
- Because I was tired, I skipped school.
Som du kan se, er det præcis de samme sætninger, der er ved første eksempel, her er de bare byttet rundt. Der skal altså være komma, når en hovedsætning kommer efter en ledsætning.
- hovedsætning + hovedsætning = altid komma
- I skipped school, and I played video games instead.
Her er der to hovedsætninger, og de skal derfor adskilles af et komma. Vær opmærksom på her, at der kun skal være et komma, da der er et subjekt, der passer til hver verballed i de to sætninger. I tilfælde af, der kun er et subjekt, og der er to verballed, der begge hører til det subjekt. Det kan se sådan her ud:
- I skipped school and played video games instead.
Her har jeg fjernet I i den sidste hovedsætning, så verballedet played lægger sig til subjektet i starten af sætningen. Det betyder, at der i stedet er én lang hovedsætning frem for to separate, og der skal ikke være komma midt i en hovedsætning.
Så der skal altid være komma før en hovedsætning, medmindre det er den første delsætning i en helsætning, da der i disse tilfælde er sat et punktum før, som du kan se i eksempel 1. hovedsætning + ledsætning.
Hvis du ikke vil sidde og analysere efter hovedsætninger og ledsætninger, er der bestemte ord, som kan indikere, at der er tale om en hovedsætning midt i helsætningen. Disse ord er en bestemt række konjunktioner, som har fået kælenavnet fanboys-konjunktioner. Så du skal kigge efter ordene: for, and, nor, but, or, yet, so.
2. Opremsning
Opremsningskommaet kender du måske allerede fra dansk, og det fungerer på præcis samme måde på engelsk, her kalder man det for serial comma. Opremsningskommaet sættes mellem de elementer, man remser op bortset fra mellem de sidste to opremsninger, hvor der står konjunktionen and eller or.
- You can find apples, berries, flowers and bugs in the garden.
- Does Andrew prefer to drink juice, soda or tea?
Der er så et ekstra element til opremsningskommaet på engelsk, nemlig reglen om Oxford-kommaet. Oxford-kommaet ignorerer konjunktionen and eller or, så der skal altså sættes komma mellem alle opremsningerne alligevel.
- She is talented, beautiful, smart, and funny.
- I went out to buy groceries, visited Clara and George, and watched TV.
Ved det sidste eksempel kan du se, at opremsningerne sagtens kan bestå af mere end et enkelt ord. I de tilfælde kan det ske, at der står en konjunktion inde i en af opremsninger, her ved eksemplet om Clara and George. Oxford-kommaet kan derfor gøre det nemmere at læse den slags sætninger, da opremsningerne bliver rammet ind.
Reglen om at bruge Oxford-kommaet er valgfrit, men om du vælger at bruge det eller ej, skal du huske at være konsekvent, så din tekst ikke bliver rodet.
3. Indskudte sætninger
Der skal komma omkring indskudte sætninger. Indskudte sætninger er sætninger, der er placeret mellem en anden sætnings subjekt og verballed. Funktionen for en indskudt sætning er at give ekstra information til resten af sætningen - det er en indskydelse. Dette er også en kommaregel, du måske genkender fra dansk, men igen igen er der en bestemt undtagelse for denne regel på engelsk.
Der skal nemlig kun komma omkring parentetiske ledsætninger, altså når den pågældende indskudte sætning er supplerende, men ikke nødvendig. Lad os kigge på en sætning, hvor der indgår en parentetisk sætning, og se hvad der sker, når man fjerner den.
- My English teacher, who is very nice, just got fired.
- My English teacher just got fired.
Det er rart at vide, at ens engelsklærer er sød og rar, men det er ikke information, man er nødt til at have, for at kunne forstå, hvad der sker overordnet i sætningen. Derfor skal der komma omkring sætningen: who is very nice.
Hvis den indskudte sætning derimod er en bestemmende ledsætning, skal der ikke være komma. En bestemmende ledsætning fungerer også som en indskydelse med ny information, der skiller et subjekt og verballed fra hinanden, men denne indskydelse er nødvendig for at kunne forstå hele sætningen. Man kan ikke fjerne denne slags indskudte sætninger uden at tabe mening. Jeg prøver at vise det med følgende eksempel:
- Oranges that are green are not ripe.
- Oranges are not ripe.
Hvis man fjerner denne indskydelse, står man med en sætning, der ikke giver helt mening. Hvilke appelsiner er ikke modne? Hvorfor er de ikke modne? Det er tilføjelsen, at de er grønne, der gør, at man som læser forstår, hvorfor appelsiner ikke er modne.
Så der skal komma omkring indskudte sætninger, hvis de er parentetiske, altså de godt kan fjernes, og resten af sætningen stadig giver mening. Der skal ikke komma omkring dem, hvis de er bestemmende for resten af sætningen, og at sætningen taber mening, hvis man fjerner indskydelsen.
4. Adverbier som indskudt sætningsled
Der er bestemte adverbier, der fungerer ligesom en indskudt sætning. Det er et eller flere ord, der tilsammen udgør et adverbialled, som kan fungere som en indskydelse - forskellen her er, at det ikke er en sætnings, der bliver indskudt i en anden sætning, men i stedet et led. Adverbialled kan også stå i starten af en sætning, hvor der så skal være et komma efter leddet.
Du kan tænke på det som dramatiske ord, der lægger stemningen for resten af sætningen. De adverbier, der typisk bruges i denne sammenhæng, er dem der taler om måde, sikkerhed og holdning. De adverbier, man oftest bruger som indskudte sætningsled, er: however, thus, therefore, moreover, furthermore, additionally, unfortunately, obviously og surprisingly.
Disse ord kan også blive indskudt forskellige steder i en sætning. Det kan være i starten, slutningen eller midt inde i. For det meste spiller det ingen rolle, men det kan være en god idé at prøve og læse det højt, for det kan ske, det bliver placeret forkert, og det vil du kunne høre.
- Additionally, it was quite difficult to understand what he said.
- My dog, unfortunately, ran away from home.
Man kan høre, der kommer en lille kunstpause, når man læser op, så det kan hjælpe dig med at huske, der skal sættes komma.
Der er også en mere specifik gruppe af adverbier, som er ret nem at få øje på. Det er nemlig
tidsadverbier. Det kan se sådan her ud:
- Two weeks from now, I will turn my life around.
- One year ago, he started swimming.
Der findes som sagt mange forskellige adverbier, og når du lige får et godt kendskab til de første slags, som jeg er kommet omkring her, vil det komme helt naturligt til dig, hvornår der skal kommaer omkring dem.
5. Appositioner
Appositioner minder også om en indskudt sætning. Det er et bestemt stykke information, som ikke er nødvendigt for sætningens kontekst, men det er “good to know” alligevel. Appositioner kan være navne, jobtitler og relations-navne som min mor, min lillebror, eller min nabo. Her er et par eksempler:
- My neighbor, Paul, is a panther.
- Joe Biden, president of the USA, won the presidential election back in 2020.
- Michelle, my aunt, has a very ugly house.
Ved denne kommaregel er der også en undtagelse. Som nævnt før fungerer denne kommaregel som en indskydelse af information, som egentlig ikke er nødvendig for, at sætningen er meningsgivende. Ved indskydelser som er nødvendige for at forstå sammenhængen, skal der ikke være et komma. Her er et eksempel på en situation, hvor der ikke skal være komma:
Jeg har to brødre, og jeg vil gerne fortælle om den ene, som hedder Magnus. Fordi jeg har to forskellige brødre, er en oplysning som et navn fuldstændig nødvendig for at forstå, hvem af de to, jeg taler om. Fordi navnet i dette tilfælde er nødvendigt for at forstå sammenhængen for resten af sætningen, skal der ikke komma omkring navnet, da navnet skal hægtes på den, man taler om for at være specifik. Det skal stå sådan her:
- My brother Magnus is 11 years old.
Dette gælder selvfølgelig ikke kun navne, men også jobtitler og relationer. Så det er vigtigt at have i baghovedet, inden du sætter kommaerne, om denne her information er afgørende for meningen af sætningen.
6. Citater og direkte tale
Kommaer spiller også en rolle for tegnsætning som citater og direkte tale, for at adskille det fra brødteksten. Der kan både sættes komma før et citat, efter og omkring et afbrudt citat.
Komma før citat/direkte tale
- The man said, “The show must go on”.
Komma efter citat/direkte tale
- “The show must go on,” the man said.
Komma ved afbrudt citat/direkte tale
- “The show,” the man said, “must go on”.
Vær opmærksom på hér, om du skriver på britisk-engelsk eller amerikansk-engelsk, da rækkefølgen på komma og anførselstegn er anderledes. På amerikansk-engelsk skal kommaet stå før anførselstegn, og ved britisk-engelsk skal anførselstegn stå før komma. De ovenstående eksempler er skrevet efter amerikansk-engelsk. Eksempel 2 vil se sådan her ud, hvis jeg bruger den britiske regel:
Komma efter citat/direkte tale
- “The show must go on”, the man said.
7. De små kommaregler
Så er der et par små kommaregler, som ikke er særlig komplicerede. Her er en hurtig gennemgang:
De store tal
På engelsk bruger man komma til at gøre store tal mere overskuelige. Her sætter man kommaer som en slags tusindtalsseparator.
- 1,000,
- 1,000,000
- 1,000,000,0000
På dansk bruger man punktum i stedet.
Tiltale
Komma ved tiltale bruger man, når man skriver til nogen, og vil bruge deres navn.
- Will you do the dishes, Monica?
- You have gotten so tall, Emily!
- Peter, do you know what time it is?
Udråbsord
Udråbsord, også kendt som interjektioner, er ord vi bruger meget i talesprog. Det kan være hilsner, svar og lyde.
- Oh hello, how are you?
- I did not like the movie, no.
- Ouch, that must have hurt.
IF IN DOUBT, LEAVE IT OUT
Engelske kommaer er ikke så præget af grammatiske regler, som de danske er. Til gengæld er de vigtige for at indikere pauser, indramme sætninger og skabe et sprogligt overblik. Der er mange af kommareglerne, som minder om de danske, heriblandt opremsningskommaet, tiltale og indskudte sætninger, der er dog også undtagelser ved flere af reglerne, der gør, at de engelske kommaregler er helt unikke - det er derfor vigtigt at lære forskellen på de danske og engelske regler.
Der er rigtig mange kommaregler på engelsk, der er endnu flere end dem, jeg er kommet omkring her, og det kan godt være svært at overskue alting. Så mit sidste råd med på vejen er: If in doubt, leave it out. Hvis du er tvivl om, hvorvidt du skal sætte et komma, skal du lade være. Det er bedre at mangle et par kommaer, end at have alt for mange og få et rodet sprog.
Hvis du har brug for at få flere af reglerne forklaret med billede og lyd, kan du se denne video på Restudy. På Restudy finder du også et hav af andre undervisingsvideoer, som du kan bruge til at repetere det faglige stof eller måske til at blive klar til eksamen.
