Cecilia
Mentor
Indholdsfortegnelse For forældre 15. august 2019 Tilmeld nyhedsbrev

Gymnasiestart: Sådan hjælper du dit barn

Efter omkring et årti på den hårde skolebænk vælger de fleste unge at fortsætte på den uendelige ørkenvandring gennem skolebøger og afleveringer på en gymnasial uddannelse.

Denne nye del af livets vandring kommer selvfølgelig med et par bump på vejen, men er på længere sigt forhåbentlig det hele værd. Men hvordan forbereder du dit barn bedst muligt?

Støt og opfordr dit barn til at passe sin skolegang.

Det er svært at presse sit snart voksne barn til noget som helst, men som forældre vil man altid være i stand til at sætte et godt eksempel og opfordre barnet til at passe sin skole ved at skabe et frirum, når det kommer til skolearbejde.

Når man tager hul på en ny del af sit liv, som når man vælger gymnasiet, kan det være fedt at starte på en frisk. Det kan være en kæmpe fordel at starte med nye hæfter, blyanter og andet grej, så barnet selv får muligheden for at skabe en mere organiseret hverdag. Hertil kan det varmt anbefales at opstarte en kalender, om den så foregår digitalt eller fysisk, da det kan skabe et større overblik over den ellers ret så stressede gymnasietid.

De karakterer, som barnet kommer til at få i sin gymnasietid, er altafgørende for fremtidsmulighederne, og karaktererne kommer ikke af sig selv som i folkeskolen. Derfor er det vigtigt at understrege overfor barnet, hvor vigtige de kommende år er, men sørg for ikke at lægge et for stort pres på barnet. Som min elskede rektor altid siger, så lover han os alle huer, hvis vi møder op til tiden, deltager aktivt i undervisningen og afleverer vores afleveringer til tiden.

Det sociale er mindst så vigtigt

Det kan være svært at se igennem vigtigheden af fagligheden i gymnasiet, men som forælder skal man huske, at det højst sandsynligt er i gymnasietiden, barnet vil møde nogle af de vigtigste venner i sit liv, og derfor skal det sociale også holdes i liv. Derfor opfordrer jeg dig til at give barnet plads til sine venner og opfordre dit barn til at deltage i sociale events, så længe barnet kan overskue det ved siden af de mange lektier og afleveringer.

I de stressede tider skal du være der for barnet

Kunsten af at balancere det høje faglige niveau med de sociale aspekter af gymnasietiden må være tæt på ikke-eksisterende, og derfor går rigtig mange unge ned med psykiske problemer. Det bedste er selvfølgelig at forebygge risikoen for psykiske problemer som stress og depression ved at sørge for, at barnet planlægger og følger med fra starten. Men når den stressede hverdag rammer, er det endnu mere vigtigt at hjælpe sit barn med at overskue hverdagen, snakke om skolegangen og dertil det sociale samt at oplyse om muligheden for at finde hjælp andre steder som studievejleder og eventuelt skolens psykolog. Nogle gange er det bare bedst at snakke med en, som har masser af erfaring indenfor emnet og garanteret har mødt hundrede af unge, som har det på samme måde.

Gymnasietiden vil uden tvivl blive en af de mest mindeværdige vandringer i barnets liv. Så held og lykke til ham eller hende!

Cecilia, mentor
Cecilia er en energisk pige som lever for at skabe gode oplevelser.

For forældre

Se alle

Sådan får I det meste ud af regnvejrsdagen
Her kommer en række lærerige aktiviteter, som hele familien kan tage d..
Sådan motiverer du dit barn til læring
Synes motivationen at være forduftet? Her får du 12 gode råd til, hvor..
Sådan styrker du dit barns faglighed med bevægelse
Har dit barn svært ved at sidde stille længe nok til at kunne lave en ..
3 råd til, hvordan du hjælper dit barn ud af mistrivsel
Dit barn tilbringer en stor del af sit liv i skolen. Derfor er det vig..
5 gode råd til at hjælpe dit barn med at udvikle øget selvtillid og selvværd
Der er en masse forventninger til én, og man har selv en masse forvent..
3 lærerige aktiviteter til børn med koncentrationsbesvær
Vil du gerne have inspiration til lærerige aktiviteter for dit barn me..
10 lektieråd til dit barn med koncentrationsbesvær
Har dit barn meget svært ved at koncentrere sig under lektielæsningen?..
Sådan roser du dit barn rigtigt
Dine rosende ord kan påvirke dit barns opfattelse af sine egne evner a..
Aktiver dit barn i påsken med leg og læring
Ååsken kan betyde både være lærerig og hyggelig på samme tid! &#x1f423..
Sådan hjælper du dit barn ud af stress
Ifølge Den Nationale Sundhedsprofil føler flere og flere unge sig stre..
Boost dit barns motivation og skoleglæde med disse 3 råd
Man kan som forælder gøre brug af følgende råd for at give sit barn ru..
Sådan støtter du bedst dit barn under læseferien
Som forældre kan det være svært at vide, hvordan man bedst støtter sit..
lukke ikon

Har du spørgsmål?

Har du et spørgsmål, som du ikke kan finde svar på her, så skriv endelig til os på info@mentordanmark.dk
Vi vender tilbage hurtigst muligt.