Gør noget ved din eksamensstress med denne guide
For mange er sommeren ikke lig med sol, sommer og tid til afslapning. I hvert fald ikke i eksamensperioden, hvor angst, svedige håndflader og hjertebanken dominerer. Kender du dét, at du ikke rigtig har lyst til at spise, du har svært ved at sove, svært ved at falde til ro, du er utålmodig, og måske sitrer din krop, og hjertet slår et par ekstra slag – din krop opfører sig, som om dit liv er i fare - og det er faktisk ret ubehageligt, ikke? Så er du måske ramt af eksamensstress. Læs med her og få en række gode råd til at undgå eksamensstress.
Hvad er eksamensstress?
Eksamensstress er en helt almindelig reaktion, som mange oplever før en stor prøve eller en eksamen - særligt ved mundtlig eksamen. Mange beskriver det som en følelse af angst og spænding, der kan komme til udtryk både fysisk og følelsesmæssigt.
Mild stress er ikke nødvendigvis en dårlig ting. I visse situationer kan stress være en ret god ting. Det er rigtigt, at langvarig stress kan være skadeligt for kroppen, men lige præcis i en eksamenssituation kan stress være lige det, du har brug for til at klare dig godt.
Stress i en specifik situation hjælper dig nemlig til at præstere bedre. Og du kan lære at bruge din stress til din fordel og til at forbedre din præstation til eksamen.
Hvordan opstår eksamensstress?
Stress opstår, når din krop forbereder sig på en særlig situation som for eksempel en eksamen. Stress er en helt naturlig biologisk mekanisme, som alle mennesker har. Mennesker er født med den mekanisme, og den er en slags beskyttelsesmekanisme. En mekanisme, der sætter kroppen og hjernen i gang, når man møder en potentielt farlig situation. (Den samme mekanisme, der gør dig i stand til at løbe ekstra hurtigt, hvis du skulle møde en ulv i skoven). Man kan føle sig overvældet af det store pensum eller omfanget på en given opgave. Det kan også være, at man bliver stresset over den potentielle konsekvens af at mislykkes i en eksamen.
Under stress sender hjernen stresshormoner ud i kroppen. Den udsender gode hormoner, som for eksempel adrenalin, der ændrer din fysiske og psykiske tilstand og gør dig kropsligt og mentalt klar til at håndtere en kritisk situation. Din hjerne bliver skarpere, og du bliver i stand til at koncentrere dig i længere tid - og du kan måske sidde flere nætter og læse op på dit pensum. Du bliver altså mere fokuseret og skarp, og din hukommelse arbejder på højtryk - din krop kan køre meget langt på literen. En stressreaktion gør det muligt for dig at præstere på et langt højere niveau, end du normalt er i stand til. Stress er altså ikke noget, du nødvendigvis skal forsøge at bekæmpe – stress gør dig klar til at præstere.
Symptomer på eksamensstress
Symptomerne på eksamensstress kan komme til udtryk på forskellige måder fra individ til individ. Det er usundt for kroppen at være i længe, og langvarig stress kan medføre, at man får svært ved at komme ned i gear igen.
Nogle af de mest almindelige symptomer på eksamensstress er:
- Søvnbesvær: Eksamensstress kan påvirke evnen til at falde i søvn, og det kan føre til træthed og manglende koncentration de efterfølgende dage.
- Fysiske symptomer: Hovedpine, ondt i maven, hjertebanken, ekstra svedproduktion, fordøjelsesproblemer, muskelspændinger m.m.
- Mentale symptomer: Nervøsitet, irritabilitet, tankemylder, anspændthed, manglende selvtillid og tro på sig selv, humørsvingninger m.m.
- Koncentrationsbesvær: Svært ved at fastholde fokus, distraheres let, svært ved at afslutte opgaver og projekter
Hvad kan du gøre, hvis du er eksamensstresset?
Stress er kun farligt, hvis du tror, det er farligt. Sagen med stress er også, at det kun er dårligt for dig, hvis du tror, at det er dårligt for dig. Hvis du forsøger at lukke ned og bekæmpe din stress, risikerer du nemlig, at dit system lukker i. Du bliver handlingslammet, og du har ikke fri adgang til al din viden og alt det, du har læst og lært i løbet af skoleåret. Hvis du derimod accepterer stressreaktionerne og giver du din krop lov til at forberede dig og hjælpe dig til en god præsentation, vil du faktisk være mere afslappet og have fri adgang til al din viden og alle dine idéer. Derfor må du ikke lukke af for din stress – men du skal øve dig i at blive bedre til at bruge din stress til din fordel.
"Tænk på din eksamensstress som din krops hjælp til at yde dit livs præstation."
Hvis du kan overbevise dig selv om, at det fysiske ubehag faktisk er en god, sund og hjælpsom reaktion, vil du være i stand til at bruge den som din hjælper under eksamen. Derfor skal du fokusere din tid og din energi på det her nu – investér i det – brug din stress til at forbedre din præstation. Bagefter kan du slappe af og velfortjent komme ned i gear. Når du ser din stressreaktion som en hjælp, skaber du biologien og muligheden for modighed. Og du får modet til at klare en udfordring, selvom du er bange for den.
Gode råd til at undgå eksamensstress
Vi har samlet en række gode råd til en (næsten) stressfri eksamensperiode.
- Afstem dine forventninger inden eksamenslæsningen. Inden du påbegynder din eksamenslæsning, er det en god idé at overveje dine forventninger. Vil du blot bestå, eller skal du have en bestemt karakter? Er det afgørende for noget i din fremtid?
- Lav en god og struktureret læseplan: Planen kan hjælpe dig med at strukturere din tid og skabe overblik. Husk, at planen skal indeholde pauser og fritid. Du kan bruge denne PDF-skabelon til at strukturere din læseplan.
- Brug meditation og andre afslapningsteknikker: Det kan give en roligere hjerterytme og får stresshormonet kortisol til at falde. Det forbedrer samtidig din koncentration.
- Få støtte og support: Tal med en ven, et familiemedlem eller en professionel, der kan give dig støtte og rådgivning i din eksamensperiode.
- Motion og bevægelse: Regelmæssig motion kan hjælpe med at mindske stress og øge følelsen af velvære. Hjernen kan blive træt og ufokuseret, hvis du koncentrerer dig i for mange timer ad gangen.
- Prioritér din søvn: Sørg for at få tilstrækkelig med søvn hver nat – gerne 7-9 timer, så din hjerne kan lade op til næste dag med læsning og eksamensforberedelse.
- Pas på dig selv: Mange nedprioriterer alt, der ikke har med eksamen at gøre, når de er stressede. Det gælder også mad, søvn, motion og fritid. Men det er vigtigt at huske de små pauser og også at få rigeligt med sund og nærende mad, så hjernen har det mest optimale at arbejde med. Sluk for udefrakommende støj og drop multitasking, når du er i fokus.
Du kan læse flere gode råd til eksamen her.
Når eksamensstress bliver til angst
Eksamensstress er normalt og kan være en god ting, men det kan også udvikle sig til mere end det.
Nervøsitet gør dig mere fokuseret og får dig til at yde bedre. Udvikler din eksamensstress sig og begynder at ligne eksamensangst, er det en god idé at tale om det og søge hjælp. Eksamensangst kan være ødelæggende for din præstation, hvis du ikke får hjælp i tide. Jo hurtigere du reagerer på din tilstand, desto nemmere er det at behandle, så du kan få en god og succesfuld eksamen. Tag en snak med dine forældre, din lærer eller en studievejleder. Du kan også kontakte din læge for at få hjælp.
Du kan også høre mere om vores muligheder for hjælp til eksamen. Vi tilbyder eksamenshjælp i alle fag på alle niveauer - både i grundskolen og gymnasiet.
