1. Find ud af, om der er behov for din hjælp
Hvis dit barn normalt har styr på sine ting og får gode karakterer og har gode oplevelser til eksamen, så er det muligt, at det kun vil være til besvær, at du som forælder kommer med inputs og forslag. Hvis dit barn plejer at køre med klatten til eksamen, og det plejer at gå godt, så lad dem opleve at have ansvar for deres fremtid selv. Nogen gange skal man som ung opleve selv at bære det tunge læs (og det især hvis læsset ikke er særlig tungt, fordi det måske er noget, man er god til). Det kan være, du blot skal have et øre åbent til en klagesang omkring en svær tekst og bare give lidt moralsk support.
2. Hvis dit barn har svært ved selvdisciplin
Har dit barn et problem med selvdisciplin, så hjælp til med at huske på deadlines og arbejdsstruktur derhjemme. Hvis du ser dit barn være på YouTube, så mind dem om at de skal lave noget – selvfølgelig på en konstruktiv måde. Det kan være, I sammen kan udarbejde en læseplan eller at du selv arbejder, fx med en hobby eller arbejder hjemmefra, samtidig med, at dit barn læser op til eksamen. Det kan føles motiverende, at andre i nærheden også arbejder og ikke fx ser fjernsyn eller spiller spil. Det er vigtigt at kunne motivere på den rigtige måde, så find ud af, hvad der motiverer dit barn. Er det de gode karakterer? Hvis ikke, så er det ikke virkningsfuldt at blive ved med at forklare, at det er vigtigt at stræbe efter en høj karakter – hvis dit barn synes, det er ligegyldigt, så har det ingen virkning. Måske har dit barn brug for at sætte det i et perspektiv? Vil han eller hun fx være læge eller advokat, så kan det være vigtigt med høje karakterer for at komme ind på uddannelsen. Er det snarere motiverende, at der er en håndgribelig belønning for enden af et godt stykke arbejde, fx lækker aftensmad, en hyggedag eller en is? Store og små motivationer kan række langt, hvis dit barn ikke tænker i karaktergennemsnit.
3. Tag en slapper
Hvis dit barn bare kører derudaf og du kan mærke på dem, at de bliver stressede eller rammer en mur, så hjælp dem med at slappe af. Husk dem på, at de skal tage regelmæssige pauser, foreslå at gå en tur sammen, så de får noget luft eller indfør nogle huslige pligter som støvsugning eller madlavning, som tvinger dem væk fra computeren et øjeblik. Dette gælder også for dem, der har svært ved at komme i gang med at læse op. For koncentrerede mennesker er det nemmere at holde fokus længe ad gangen. Har du svært ved at læse op, så har du også brug for pusterum for at holde hjernen i gang.
4. Hør dit barn i pensum
Ofte husker man det man har lært langt bedre, når man forklarer det videre til andre – dette især hvis man har svært ved noget. Så spørg ind til pensum; hvad har du lært, kan du fortælle mig mere om det? Er det en 24-timers eksamen, så hør dit barn i det, han/hun har forberedt. Spørg ind til de ting, der bliver skøjtet let henover, for så hjælper du dit barn med at sikre sig mod faldgruber inde til selve eksamen.
5. Lyt til dit barn – og spørg dem, hvad de har brug for
Vil de gerne have noget specielt til aftensmad dagen inden? Måske for at få den rette energi til kroppen? Vil de gerne have noget specielt til morgenmad? Vil de gerne snakke om eksamen, eller føler de kun, at de bliver mere forvirrede og vil hellere se en film? Du kender bedst dit barn – hvis han/hun har brug for at være alene, så lad dem være alene. Hvis du ved, at det gør dem ensomme, så tag dem med ind i stuen eller tag en snak på værelset. Hvis dit barn bare har brug for, at du lytter til deres frustrationer, så gør det – også selvom du har lyst til at komme med en masse løsningsforslag. Og mind dem om, at verden ikke falder ned om ørene på dem, hvis de dumper, og at du står klar derhjemme eller ved eksamen med et stor kram.
Hvis dit barn stræber meget højt og ikke er tilfreds med mindre, men føler, det kommer til at gå meget dårligt, er det ikke altid en god idé at sige ”det skal nok gå, hvis du dumper”, for sådan føles det ikke, når man har det sådan. Det føles som om, man bliver talt efter munden. Det kan være, du bare skal have store øre og munden lukket. Igen kender du dit barn bedst, og hvis du stadig er i tvivl, så spørg dem, ”hvad skal jeg gøre? Jeg vil gerne hjælpe dig, men du må bestemme hvordan, for det er din eksamen. Vil du snakke, eller læse mere op, eller vil du bare
6. Eksamensangst
Har dit barn eksamensangst, så vær ekstra opmærksom og sæt dig ind i, hvad det betyder for dit barn: både gennem den information, du kan få gennem nettet eller din læge, men især fra dit eget barn. Dit barn kender sig selv langt bedre end nogen anden – også bedre end du gør som forælder. Så lad dit barn vide, at det er sikkert og trygt at snakke med dig om det at have eksamensangst og hjælp dem så godt du kan, dér hvor de har svært ved eksamen.
