Selvom der er ligheder i vigtigheden af forberedelse, adskil-ler de to eksamensformer sig alligevel væsentligt fra hinanden. I de mundtlige eksaminer stilles spotlightet på dig på en helt anderledes måde end ved skriftlige eksaminer. Din fremtoning, karisma og viden er derfor langt vigtigere i de mundtlige eksaminer. De skriftlige eksaminer er mere forudsigelige, og det gør det lettere at lave et skudsikkert system.
Det skudsikre system
Den bedste måde at begynde på, er med god gammeldags forberedelse i form af gennemlæsning af pensum og notetagning. Du slipper ikke for det tunge arbejde. Sådan en gennemlæsning er der naturligvis utroligt meget arbejde i, men oftest kan du benytte små smutveje undervejs.
De første kapitler behøver du næppe læse ret grundigt, og mange steder kan du finde det vigtigste information i små faktabokse. Det giver dig mere tid til at fokusere på dine mangler – det er dem, du skal have udryddet. Find dem og øv dig igen og igen. Hvis du ikke er sikker, skal du huske at spørge din lærer til råds. Det er ingen synd at være en rigtig Spørge Jørgen i forberedelsestiden.
Når du på et tidspunkt føler, at du er ved at have styr på pensum, skal du i gang med at opbygge dit system. Det gør du ved at lave hjælpemidler, du kan tage med. Først og fremmest vil jeg anbefale, at du medbringer tidligere prøver og løsninger hertil. Det hænder, at de samme spørgsmål går igen stort set uændret, og under alle omstændigheder er det altid svært for Undervisningsministeriet at forny sig, fordi pensum sjældent ændres. Rettearkene er særligt nyttige, når der er tale om eksaminer baseret på opgaver. Det er trods alt begrænset, hvor mange forskellige måder, det er muligt at teste, om du ved, hvordan en differentialligning skal løses. Særligt i matematik kan du få en hel enorm fordel ved at medbringe tidligere løsninger.
Jeg tog den selv endnu længere ved at bede om opgaver fra de sidste mange års skriftlige matematikeksaminer. Herefter brugte jeg de vejledende løsninger til at løse eksamens-sættene fuldstændigt som Undervisningsministeriet ville have det. Da den endelige eksamen kom, havde jeg i princippet allerede lavet mange af opgaverne. Der var for det meste små ændringer i opsætningen, og tallene var naturligvis ikke de samme, men ellers kunne jeg stort set copy/paste de tidligere opgaver direkte ind i min besvarelse. På den måde blev jeg både færdig i god tid og sikrede mig et 12-tal uden det store besvær. Sammen med tidligere prøver og retteark skal du medbringe en liste over de fejl, du tidligere har lavet. Øvelse gør mester, men kun hvis du rent faktisk lærer af dine fejl. De småting, der før har forhindret dig i at nå dit mål, skal ikke rive dig ned igen. Sørg for at samle den feedback, du får fra afleveringer, prøver og lignende, så du kan lære af det. Det kan du gøre løbende, eller du kan gøre det som en del af forberedelsen.
Hvad end du vælger, er det vigtigt, at du medbringer det endelige resultat til eksamen og bruger det, før du afleverer din besvarelse. Du har sikkert også set dine venner lave masser af fejl – tilføj også gerne dem. Og de skrækhistorier, dine lærere kan fortælle dig? Tilføj dem til din liste. Jeg bidrager gerne med nogle af mine egne: Husk at aflevere alle siderne (det er dumt at glemme sidste side i printeren), og husk at tjekke, om der også er opgaver på bagsiden. Tilføj også eventuelle huskeregler til din liste. For eksempel at du skal huske at skrive word-count på din opgave, huske at lave en spændende overskrift, der kan få din opgave til at skille sig ud, eller bruge en speciel model. Hvis du laver den ordentligt, kan din huskeseddel blive guld værd for dig.
Du kan med fordel printe de væsentlige analysemodeller ud og tage dem med sammen med de andre dokumenter. Det kan være meget tidsbesparende at have en analysemodel ved hånden i stedet for at have den digitalt, fordi det er nemmere at have overblik, når du ikke behøver at skifte væk fra din opgave-besvarelse på computeren. Skriv eventuelt tilføjelser til dine analysemodeller og husk at tjekke, at de er rigtige, før du printer dem ud. Du skal dog være opmærksom på, hvor meget du printer. Hvis du ikke tænker dig om, ender du med en enorm bunke af dokumenter, du på ingen måde kan have overblik over. Sørg for at systematisere, og udvælg kun de bedste. I nogle tilfælde, for eksempel dansk, kan du slippe af sted med kun at medbringe et lille udsnit af modellerne ved at specialisere dig. I dansk kan du altid vælge mellem analyse, essay og så videre – det ved du på forhånd. Der er seks forskellige opgaver at vælge imellem til en dansk skriftlig eksamen. Derfor kan det være en fordel, hvis du allerede på forhånd har specialiseret dig.
Hvis du allerede ved, at du bedst kan lide at lave novelleanalyser, er der ingen grund til at spilde en masse tid på at prøve at mestre lyrik. Du kan hurtigt komme til at gabe over for meget. Når du først har valgt et emne, er det lettere at finde ud af, præcis hvad der skal til for at præstere. Jeg lavede selv en liste over mine udvalgte skrivegenrer og meget grundige guider hertil, der gav mig helt nøjagtige metoder, jeg kunne følge skridt for skridt. Ret præcist havde jeg specialiseret mig i to genrer, så jeg ikke behøvede at forberede mig på de fire andre eller læse opgaverne igennem til selve eksamen. Det sparer tid og sikrer højere kvalitet.
Sidst men ikke mindst vil jeg råde dig til selv at prøve at være lidt innovativ. Lav en litteraturhistorisk tidslinje og medbring den til din danskeksamen. Lav en liste med citater fra store statsmænd og tag den med til din samfundsfagseksamen. Lav en liste med almindelige tyske vendinger og tag den med til din tyskeksamen. Det kræver kun en lille smule kreativitet at skille sig ud fra mængden – og det behøver ikke engang være spontant. Du har masser af tid til at udtænke en plan.
De to grundregler
Rent eksamensteknisk er der to grundregler, du skal være opmærksom på.
Først og fremmest må du aldrig gå, før eksamen er slut. Det samme gælder for enhver prøve. Når du får stillet et vist tidsrum til rådighed, skal du udnytte det fuldt ud. Jeg har set alt for mange af mine klassekammerater gå halvvejs inde i en prøve – og få 02 eller 4 for den. Er man færdig, når man knap nok kan bestå? Brug tiden på at gennemgå dit arbejde. Hvad så, om du har rettet tre gange allerede – måske får du en genial idé næste gang. Du behøver såmænd ikke engang rette så mange gange.
Du kan også bruge tiden på at søge yderligere information, skrive til, lave illustrationer, lave opsætning eller noget helt femte. Hvad du præcis bruger tiden på, er underordnet, så længe du bruger den på at forbedre det, du afleverer. Selv hvis du har gjort alt ovenstående en million gange og virkelig ikke føler, der er mere, som kan forbedre din opgave, skal du blive siddende. Brug tiden på at spise eller kigge ud i luften. Spil et spil eller lav en tegning. Det er egentlig ligegyldigt, så længe du bliver i lokalet og ikke forstyrrer. Hvorfor? Fordi du skal udnytte systemet maksimalt. Hvis du sidder i lokalet og slapper af, kan du komme i tanke om en fejl og rette den. Det kan du ikke, hvis du allerede har afleveret opgaven og ligger hjemme på sofaen. Lad være med at frarøve dig selv den mulighed. Som tidligere nævnt bliver det lettere og lettere at se sine egne fejl, jo længere tid der går.
Det andet råd er ligeså simpelt. Du har sikkert fået det at vide før, og nu får du det igen: Læs opgaven. Det må være det ældste eksamensråd nogensinde. Ikke desto mindre er det stadig relevant. Brug lidt ekstra tid på at læse, hvad du helt præcist bliver bedt om. Jeg ved, at gode opgaver ender med 02 hvert år, fordi eleven ikke har svaret på, hvad der blev spurgt om. Når du sidder til eksamen, er du naturligvis ivrig efter at komme i gang, og det er formentlig derfor, så mange glemmer at læse opgaven ordentligt. De fleste antager helt ubevidst, at de ved, hvad der bliver spurgt om. Det er ærgerligt, når god energi ender med at være en ulempe frem for en fordel. Heldigvis kan du nemt undgå det. Jeg har altid haft "læs opgaven" til at stå som det allerførste på min huskeseddel.
Held og lykke med dine eksaminer!
