Hvis du er i tvivl om, hvorvidt dit barn mistrives, så læs med her. Du får også 3 råd til, hvad du kan gøre, hvis dit barn ikke trives.
Hvad er mistrivsel egentlig?
Ifølge Børns Vilkår er det en naturlig del af den normale udvikling hos et barn at opleve negative følelser såsom vrede, tristhed og ængstelse. Følelserne er som udgangspunkt ikke dårlige, men faktisk betydningsfulde, fordi de fortæller barnet, hvad der er vigtigt for ham/hende, og hvad han/hun har brug for. Men hvis de negative følelser bliver så stærke, hyppige og langvarige, at barnet får svært ved at deltage i almindelige aktiviteter, så er der tale om mistrivsel.
Der kan være mange forskellige grunde til, at et barn mistrives. Det kan eksempelvis være mobning, pres fra læreren, flytning, skilsmisse eller lignende belastende situationer for barnet.
Ligeledes kan det være forskelligt, hvordan barnet viser, at det mistrives.
Typiske tegn på mistrivsel
Mistrivsel kan komme til udtryk på mange måder. Det er ikke altid åbenlyst, hvorfor dit barn ikke har det godt – eller at dit barn ikke har det godt. Børn kan være for små til at fortælle os, at der er noget galt, de kan have svært ved at udtrykke, hvad der er galt, og i nogle tilfælde kan de være bange for følgerne af det, de fortæller.
Nedenfor er oplistet en række typiske tegn på mistrivsel, som du som forælder kan være opmærksom på.
- Nedtrykt
- Ondt i maven
- Besværlig og irritabel
- Giver udtryk for ondt i livet
- Har svært ved at koncentrere sig
- Klarer sig dårligere fagligt end normalt
- Har igennem længere tid haft svært ved at sove
- Trækker sig fra venner og sociale sammenhænge
- Er mere ængstelig end ellers – igennem længere tid
- Går tilbage i udviklingen, tisser måske i sengen efter at være blevet pottetrænet
Der kan være mange andre tegn på mistrivsel, og tegnene er sjældent entydige. Men det er altid en god idé at kigge efter forandringer i adfærd og mønstre hos dit barn, hvis du som forælder mærker en bekymring.
Det kan du gøre, hvis dit barn ikke trives
Oplever du, at dit barn viser tegn på flere af ovenstående symptomer – over en længere periode, så kan det være et signal om, at noget ikke er, som det skal være.
Det kan være en fordel, at dit barn kan fortælle, hvad der er galt, men det betyder ikke, at det er let og ligetil. Her kommer 3 råd til, hvad du som forælder kan gøre, hvis dit barn ikke trives.
1) Tal med dit barn
Hvis dit barn har det svært, er noget af det vigtigste, du kan gøre som forælder, at lytte til dit barn. Det kan være, at dit barn har svært ved at åbne op og fortælle, hvad der er galt. I så fald er det vigtigt at vise, at du er lyttende, forstående og kan hjælpe.
Det kan være, at dit barn oplever mobning. I så fald kan en måde, hvorpå du kan få dit barn til at åbne op, være at spørge ind til, hvem dit barn leger med i frikvartererne. Hvis dit barn ikke rigtig kan svare, eller du mærker en ændring i dit barns adfærd, kan det give et hint om, at det er der, problemet ligger.
En anden indgang kan være at spørge ind til, hvad det bedste ved skolen er. Måske svarer dit barn ”frikvartererne” men begynder at tie, når I bevæger jer ind på at tale om læreren eller skolearbejdet. Også her kan det give dig et hint om, at det måske er læreren eller det faglige, der er udfordringen.
Uanset hvad der er galt, så er det første skridt at tale med dit barn, så I sammen kan få sat ord på problemet.
2) Vær omsorgsfuld og giv dit barn gode oplevelser
Det er vigtigt, at du som forælder er omsorgsfuld og forstående. Det kan være en god idé at være ekstra opmærksom på dit barn og måske give et par ekstra kram, hvis du ved, at dit barn har det svært.
Samtidig kan gode og sjove oplevelser virke opmuntrende i en svær tid. Hvis dit barn eksempelvis oplever store faglige udfordringer og hver dag kæmper en kamp i skolen, kan det være godt at have en gulerod at se frem til. Det kan eksempelvis være en tur i svømmehallen eller biografen. Tag udgangspunkt i det, dit barn kan lide og interesserer sig for.
Hvis dit barn har noget at gå og glæde sig til, kan det nemlig gøre de faglige udfordringer nemmere at overkomme, og skoleugen kan pludselig synes meget kortere.
3) Sørg for, at dit barn får den nødvendige støtte eller behandling
Sidst men ikke mindst er det vigtigt, at du finder ud af, hvad dit barn har brug for, og giver dit barn den rette hjælp. Det kan være, at dit barn kan få hjælp af en pædagog eller lærer eller kan blive rådgivet af en psykolog eller familieterapeut. Det kan være en god idé at lave et samarbejde med skolen/institutionen, da det trods alt er der, dit barn bruger det meste af sin hverdag.
Derudover er det en god idé, at du systematisk følger op på dit barns trivsel.
De 3 råd er meget generelle, og det er ikke sikkert, at de hjælper i lige præcis jeres situation. Det vigtigste er, at du har taget det første og måske største skridt på vejen til, at dit barn får det bedre – nemlig at blive opmærksom på problemet og erkende, at dit barn ikke trives.
Indlægget er skrevet med inspiration fra Børns Vilkår og altompsykologi.dk.