SRP & Skriftlige Opgaver
Læsetid: 5 min.
14. november 2018

Få de bedste forudsætninger for at skrive en god SRP-opgave

Begynder du allerede nu at få svedige håndflader ved tanken om, at du lige om lidt skal til at skrive dit studieretningsprojekt? Frygt ej! Læs her, hvordan du får de bedste forudsætninger for at skrive en god opgave.

Lav et godt forarbejde

Det dummeste du kan gøre er først at begynde på opgaven, når eksamensperioden er i gang. ”Eksamen er en festdag - for den velforberedte”. Det gælder også i forbindelse med studieretningsprojektet. For at få de bedste forudsætninger for at kunne skrive din opgave, er du nødt til at gøre dit forarbejde længe inden eksamensperioden går i gang. Det er en god idé at begynde at låne bøger på biblioteket og læse dit materiale igennem allerede nu. På den måde kan du hurtigere komme i gang med at skrive selve opgaven, når eksamensperioden begynder. Og det er virkelig vigtigt at være hurtigt ude!

Alle landets gymnasier skriver studieretningsprojekt samtidig - Og lur mig, om ikke der et eller andet sted, er en anden elev, der har samme vinkel og studieretningsfag som dig? Eller næsten da. Det vil i hvert fald være vildt ærgerligt, hvis du oplever, at du ikke kan få adgang til det ønskede materiale, og er nødt til at finde på et helt nyt projekt midt i skriveprocessen.

Brug dine vejledere

Ikke nok med, at det for dig selv er en god idé at læse materialet igennem, bliver det også væsentligt lettere for dine vejledere at vejlede dig, hvis du ved, hvad du vil skrive om. Inden vejledningen bør du have læst nok om området til, at kunne diskutere områdets afgrænsninger og opgavens fokus med vejlederne. Nogle vejledere beder dig måske endda selv komme med et forslag til, hvordan din opgaveformulering kunne se ud. Det er altid bedre at stille for mange spørgsmål til en vejledning, end at forvente at dine vejledere smider alt på bordet for dig. Vejlederne er der til at hjælpe dig, men ikke for at forberede dit arbejde for dig – det må du selv stå for.

Mine vejledere sagde til mig, at jo mere man kan fortælle dem omkring stoffet, jo bedre ved de, hvordan din problemformulering skal lyde. Og det er jo helt klart federe selv at have indflydelse på projektets omfang, frem for at dine vejledere bare finder på et eller andet til dig. Opgaveformuleringen bliver også noget nemmere at besvare, når du selv har været med til at udforme den. Det kan være svært at starte tidligt, når man også har de daglige skoleopgaver og afleveringer at tage sig af – men forsøg alligevel. Du vil takke mig senere!

Strukturer dit materiale

Når du går på biblioteket og internettet, står du meget hurtigt med en helt uoverskuelig stor mængde materiale, som det er nødvendigt at sortere i for at få et overblik. Nu gælder det om at være systematisk og huske på hvad det er, der interesserer dig ved emnet. Du skal finde ud af, hvad du skal bruge til opgaven, og hvad der er overflødigt. Vælg de mest egnede materialer ud og orienter dig i dem før du låner dem hjem.

Undersøg om indholdsfortegnelsen peger på noget, der virkelig er relevant for din opgave. Mens du læser, skal du huske at notere, hvilke materialer du har læst igennem, så du senere har de nødvendige oplysninger til litteraturlisten. Mens du læser, er det også en god idé at tage noter om de overvejelser og tanker du gør dig under gennemlæsningen. Det er vigtigt, at du begynder at skrive ned så tidligt som muligt.

Husk at det er en lang proces at skrive en opgave, og de tankestrømme og idéer du skriver ned i begyndelsen, hjælper dig til at fokusere og komme ind i emnet. Jo mere du inddrager skrivning i din arbejdsproces, jo lettere får du faktisk ved at overvinde, eller endda helt slippe for, eventuelle skriveblokeringer i eksamensperioden.

Emneafgrænsning

Mens du indsamler viden, skal du prøve at afgrænse og konkretisere det emne, du vil skrive om. Det kan du gøre ved at opstille en lang liste med spørgsmål, du gerne vil besvare i opgaven. Stil forskellige typer af spørgsmål, så der både er redegørende, analyserende og diskuterende.

Overvej hvad der er det mest spændende ved dit emne - hvilke problemstillinger er mest interessante og hvorfor? I min klasse skulle vi prøve at afgrænse emnet ved at skrive en side om, hvad det var, vi ville undersøge - hvordan og hvorfor. Tag det du har skrevet med til en samtale med dine vejledere, og brug det som udgangspunktet for et af vejledningsmøderne.

Jeg håber, at du nu føler, at du har fået et mere overskueligt billede af, hvad SRP’en kræver, og hvordan du får de bedste forudsætninger for at skrive en god opgave.

Held og lykke!

SRP & Skriftlige Opgaver | 10. maj 2023
Guide til SRP | Alt du skal vide om dit studieretningsprojekt
Når du går i gymnasiet i Danmark, kan du ikke komme udenom, at du på e..
SRP & Skriftlige Opgaver | 3. december 2019
Få inspiration til gode SRP emner
Skal du til at vælge dit SRP emne, men er du helt blank, hvad angår go..
SRP & Skriftlige Opgaver | 28. september 2017
Gode råd til din SRP - valg af fag, emne og research
Når den indledende tid til SRP kommer, og man skal vælge, hvad ens hid..
SRP & Skriftlige Opgaver | 24. oktober 2017
10 gode råd til din SRP-periode
SRP-opgaven virker skræmmende for mange gymnasieelever og spørgsmål so..
SRP & Skriftlige Opgaver | 15. november 2017
Sådan tilrettelægger du bedst din SRP-proces
Inden du kommer til selve skriveperioden, så har du i samarbejde med d..
SRP & Skriftlige Opgaver | 28. november 2017
Sådan får du mest muligt ud af din skriveperiode
Inden du begynder at skrive, er det vigtigt, at du har læst så meget s..
SRP & Skriftlige Opgaver | 10. december 2017
Sådan kommer du bedst i gang med din SRP
SRP-perioden er lang, og det kan være svært at gennemskue, hvordan du ..
SRP & Skriftlige Opgaver | 11. december 2017
5 gode råd til skrivedagene under din SRP
Prøv at lave en tidsplan over dine skrivedage så du ved, hvad du skal ..
SRP & Skriftlige Opgaver | 10. december 2017
5 gode råd til opbygningen af din SRP
Når du skriver din SRP, er det vigtigt, at du har styr på formen. Det ..
SRP & Skriftlige Opgaver | 19. december 2017
Sådan finpudser du sproget i din SRP-opgave
Når du afleverer dit studieretningsprojekt på gymnasiet, vurderes din ..
SRP & Skriftlige Opgaver | 20. december 2017
Sådan kommer du sikkert gennem skriveperioden
I starten kan det virke lidt overvældende at skulle starte på sin SRP;..
SRP & Skriftlige Opgaver | 24. oktober 2018
Sådan skriver du en god problemformulering
Når du påbegynder arbejdet med SRP, skal du som udgangspunkt have styr..

Har du spørgsmål?

Har du et spørgsmål, som du ikke kan finde svar på her, så udfyld dit spørgsmål og mail nedenfor, så vi vender tilbage inden for 24 timer.

Tusinde tak for dit spørgsmål.

Vi vender tilbage på telefon eller mail inden for 24 timer.
Du er altid velkommen til at ringe direkte til os på 61 61 77 77.