Få målrettet eksamenshjælp med en mentor
Eksamen
Læsetid: 18 min.
17. marts 2023
Nina Illum Nørregaard
Kommunikations- og marketingansvarlig hos MentorDanmark

Nøglen til god eksamensforberedelse

Lær, hvordan du bedst kan forberede dig til din eksamen. Få gode råd til både mundtlige og skriftlige eksamener og lær, hvordan du planlægger din tid, så du kan øge dine chancer for at klare dig godt til eksamen.

Eksamensforberedelse

Eksamensforberedelsen. Tiden, der kan sætte selv de mest engagerede og velforberedte elever ud af kurs. Tiden op til eksamen kan være svær, stressende og udfordrende. Mange oplever eksamensstress, og tiden er ofte fyldt med forventninger, pres og skam over alt det, man måske ikke fik nået eller det, der ikke lige forløb på den måde, man havde troet. Men med den rette eksamensforberedelse kan du give dig selv de bedste chancer for at klare dig godt og opnå de resultater, du ønsker.

Uanset hvilken eksamen du skal til, er der ting, der går igen. Fælles for alle eksaminer er, at det er vigtigt at starte hver eksamensforberedelse med at få et godt og solidt fundament på plads. Jo bedre du forbereder dig, desto mere sikker føler du dig, og jo bedre går det som udgangspunkt også til din eksamen.

Derfor vil vi gerne give dig hjælp til eksamensforberedelse, så du kan føle dig klar og rustet til at få en god eksamensoplevelse. Nedenfor får du gode råd og hjælp til at forberede dig til både mundtlige og skriftlige eksamener samt gruppeeksamen – uanset om du går i folkeskole, på en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse.

Bliv klar til den mundtlige eksamen

For mange studerende er den mundtlige eksamen den mest skræmmende og udfordrende del af eksamensperioden. Det kræver, at man kan formulere sig klart og tydeligt samt tænke hurtigt og klart under pres. Med god eksamensforberedelse kan du øge din selvtillid og præstationsevne.

Få overblik over pensum

For at blive klædt fagligt på til den mundtlige eksamen, er det vigtigt at have styr på pensum. Lav en liste over de emner, du skal kunne tale om til eksamen og lav noter til hver af dem. Du kan bruge denne notatteknik til at tage effektive notater.

Få styr på den rette eksamensteknik

Den mundtlige eksamen kan foregå på forskellige måder alt efter uddannelsen. Ved nogle skal man trække et spørgsmål, hvorefter man får tid til forberedelse inden det mundtlige oplæg. Andre typer kan foregå således, at man skal holde et oplæg på baggrund af en større opgave. Læs mere om den mundtlige eksamenog få gode råd.

Forbered dig på dit mundtlige oplæg

Jo mere du øver dig på dit mundtlige oplæg, desto mere selvsikkerhed får du. Du bliver bevidst om dit taletempo, din tydelighed og fremtoning. Tal med venner, medstuderende eller familie om forskellige emner og prøv at forberede oplægget på en klar og tydelig måde for dem.

Bliv klar til den skriftlige eksamen

Når du skal til den skriftlige eksamen, er det vigtigt både at have styr på det faglige og det eksamenstekniske. Forberedelse til den skriftlige eksamen kræver en lidt anden tilgang end til den mundtlige eksamen, da man skal være i stand til at formulere sine tanker og ideer på en klar og struktureret måde på skrift. Man har blot få timer til at præstere, og når man først sidder i salen, kan det føles, som om tiden flyver afsted.

Forstå formatet til den skriftlige eksamen

Når du sidder til den skriftlige eksamen, skal du starte med at læse eksamensopgaven grundigt og sørge for, at du forstår, hvad der bliver spurgt om. Når du har læst eksamensopgaven, skal du lave en plan for din besvarelse samt en oversigt over hovedpunkterne, hvorefter du kan påbegynde din besvarelse.

Læs din opgave grundigt inden aflevering

Husk at sætte tid af til at læse din besvarelse igennem flere gange for at tjekke for stavefejl og andre grammatiske fejl. Sørg for, at der er en rød tråd hele vejen igennem din besvarelse.

Skab dig et overblik og planlæg din eksamensperiode

Tiden til eksamensforberedelsen er altid knap, og man kan aldrig nå at gennemgå hele pensum. Et godt redskab i forbindelse med dette er at danne sig et overblik og lave en realistisk tidsplan. Hvor lang tid har du at forberede dig? Hvilke ting vil du gerne nå? Hvilke ting føler du dig mindre kompetent i?

En realistisk tidsplan og et godt overblik er essentielt til alle eksaminer. Det nytter ikke, at man to dage inden samfundsfagseksamen begynder at genlæse alle 23 kapitler i grundbogen. Det kan man ganske enkelt ikke nå.

trustpilot grafik

Gode råd til eksamensperioden

FØR

  • Planlæg din tid godt med en struktureret tidsplan
  • Læs strategisk og organisér dine noter
  • Få søvn nok og spis sund kost
  • Bevæg dig regelmæssigt
  • Øv dig på tidligere eksaminer
  • Snak med nogle om din eksamen

PÅ DAGEN

  • Kom i god tid
  • Få søvn nok
  • Spis en sund morgenmad
  • Medbring alt det nødvendige
  • Tag dybe vejrtrækninger

UNDER

  • Læs opgaven og instruktionerne grundigt
  • Hold dig rolig og fokuseret
  • Prioriter din tid og brug den fornuftigt
  • Brug struktur i besvarelsen og tjek dine svar

EFTER

  • Reflekter over din præsentation
  • Lær af dine fejl
  • Vær stolt over din indsats
  • Forbered dig på næste gang

Forberedelse til gruppeeksamen

Gruppeeksamen kan forekomme, og det kan for mange være en udfordring, da det kræver samarbejde og koordinering med andre for at opnå det bedste resultat. Det er vigtigt at have en klar forståelse af opgaven og kravene. Lav en plan for, hvordan I vil opdele opgaven, og hvem der tager ansvaret for hvilke dele. Det er en god idé, at I inden eksamen planlægger, hvem der skal sige hvad og hvornår. Sørg også for, at I har et klart og åbent kommunikationsflow, så I undgår misforståelser og konflikter.

Er I flere end to til den mundtlige eksamen, kan det være en god idé at have navneskilte på, så lærer og censor ved, hvem I hver især er.

Selvom lærer og censor skal sørge for, at alle kommer til orde, er det vigtigt, at I i gruppen giver hinanden plads og forsøger at dele taletiden ligeligt mellem jer. Fremstå som et team, der kan samarbejde, og som støtter og supplerer hinanden, hvis der er brug for det.

Få ro på eksamensnervøsiteten med en mentor

Sammen med en mentor kan du få eksamenshjælp, skabe overblik, få lagt en god læseplan, gennemgå vigtige dele af pensum, gennemgå tidligere eksamensopgaver, øve dit oplæg og meget mere.

Vi har både fokus på faglighed og eksamensteknik, så du bliver klædt godt på til eksamen – uanset om det er en mundtlig eller skriftlig eksamen.

Alle vores mentorer har fået 10 eller 12 i deres undervisningsfag og har solid eksamenserfaring, så de har de bedste forudsætninger for at hjælpe dig til eksamen. De kan hjælpe med, at du udnytter din forberedelsestid bedst muligt – hvad enten du er elev i folkeskolen, gymnasiet eller studerende på en videregående uddannelse.

Bliver din nervøsitet dominerende og begynder at ligne eksamensangst, skal du tale med nogen og bede om hjælp.

Eksamen | 3. marts 2017
Føler du stress i eksamensperioden?
Kender du dét, at du ikke rigtig har lyst til at spise, du har svært v..
Eksamen | 7. marts 2017
7 uundværlige eksamenstips
Det er vigtigt, at du planlægger din læseferie og strukturerer din tid..
Eksamen | 7. april 2017
Sådan kan du hjælpe dit barn op til eksamen
Det kan ofte være frustrerende at sidde med ved sidelinjen, når éns ba..
Eksamen | 9. april 2017
7 tips til en god eksamen fra superstudenterne
Eksamen er de forberedtes fest, men hvad nu, hvis man ikke er forbered..
Eksamen | 10. maj 2023
Sådan forbereder du dig til en skriftlig prøve
Synes du også, at de skriftlige prøver er skræmmende? Er du bange for ..
Eksamen | 1. maj 2017
Sådan får du mest ud af din læseferie
Dette indlæg handler om, hvordan du på bedst mulig vis kan få udnyttet..
Eksamen | 3. maj 2017
Sådan scorer du topkarakterer til dine skriftlige eksaminer
Det første, du skal vide om skriftlige eksaminer, er, at forberedelse ..
Eksamen | 18. april 2018
Planlæg din læseperiode og få den karakter, du fortjener
Din læseperiode er begyndelsen til at få den karakter, du fortjener. F..
Eksamen | 10. oktober 2023
Sådan overlever du din 24-timers eksamen
Du skal op i en 24-timers eksamen, men hvordan er det nu lige, du gør ..
Eksamen | 8. oktober 2018
Det skal du vide om NV eksamen
Min puls stiger, og jeg kan mærke mit hjerte banke mod mit bryst. Mine..
Eksamen | 18. oktober 2022
Det skal du vide om AP eksamen
Vi kender alle til situationen: det føles ikke som særlig lang tid sid..
Eksamen | 27. maj 2019
10 tips og tricks til den skriftlige eksamen
..

Har du spørgsmål?

Har du et spørgsmål, som du ikke kan finde svar på her, så udfyld dit spørgsmål og mail nedenfor, så vi vender tilbage inden for 24 timer.

Tusinde tak for dit spørgsmål.

Vi vender tilbage på telefon eller mail inden for 24 timer.
Du er altid velkommen til at ringe direkte til os på 61 61 77 77.