Fagkombinationen skal øge forståelsen af emnet
Når du giver dig i kast med opgaven, er det vigtigt fra starten af at have for øje, at de to fag skal kombineres. Det er således vigtigt, at de to fag ikke blot belyser emnet fra to forskellige perspektiver, men også i fællesskab øger forståelsen af emnet. Det kan derfor være smart som noget af det første at få afklaret, hvad de to fag kan individuelt, men også hvad de to fag i fælleskab kan bidrage til. Det kan derfor være godt at overveje, hvad historiefaget kan fortælle om f.eks. de samfundsmæssige begivenheder, som finder sted, samt hvad danskfaget fortæller om individets oplevelser og bevidsthedstilstand, men også i høj grad, hvad kombinationen af de to fag kan fortælle om f.eks. en periode og dens tilhørende kulturtilstand og individets oplevelse af denne samfundsform. I den forbindelse er det en god ide, inden du begynder at skrive, at have styr på de kilder og litteratur, som du vil bruge. Læs alle kilderne igennem og overvej, hvad de forskellige kilder og litteratur skal bidrage med i opgaven.
For at gøre ovenstående lidt mere konkret kommer et eksempel fra en opgave, som jeg selv har skrevet. Opgaven omhandlede Industrialisering og modernitet, og i dansk læste jeg romanen Lykke-Per af Henrik Pontoppidan. Bogen analyserede og fortolkede jeg ud fra et dansk-fagligt perspektiv, og brugte det til at undersøge, hvordan det moderne samfund påførte individet en splittelse, og hvordan disse splittelseserfaringer blev tematiseret i litteraturen. I historie analyserede jeg kilder og satte det ind i et historieperspektiv, således at jeg kunne undersøge, hvordan industrialiseringen startede. Derudover kombinerede jeg historiemetoder og danskmetoder til at undersøge, hvordan moderniteten påvirkede litteraturen og samfundet, hvilket var en central del af opgaven, da kombinationen og diskussionen i høj grad hæver niveauet.
Den røde tråd er key!
Derudover er det essentielt, at opgaven har en rød tråd og at delafsnittene hænger sammen, således at de hele tiden holder læseren i hånden ved at henvise til forrige afsnit og delkonklusioner. Det er derfor en rigtig god idé at starte med at lave en form for disposition, hvor du også skriver sidetal på, så du ved, hvor meget de forskellige dele nogenlunde skal fylde. Når du skriver dispositionen, er det en god idé at gennemtænke, hvordan du kan kombinere fagene, og hvordan opgaven kan konstrueres, så opgaven hele tiden leder op til din konklusion.
Brug dine værktøjer
Som det sidste vil jeg opfordre dig til at bruge de værktøjer, som Word har. På store afsnit bruges typografien Overskrift 1 og på de mindre afsnit typografien Overskrift 2, og på teksten typografien Normal. Du kan ændre typografierne under ”Typografi rude” og så ”Rediger typografi… ”, som du finder under pilen ud fra den aktuelle typografi. Ved at bruge disse typografier, kan du indsætte en automatisk indholdsfortegnelse under ”Referencer” til slut - Og tro mig, det bliver du glad for!
Derudover kan det være en stor fordel at bruge funktionen ”Indsæt citat” under ”Referencer”. Hver gang du skriver noget, som du læser i en kilde, skal du indsætte en fodnote (og husk nu at gøre det, imens du skriver, ellers kommer du til at sidde med et umuligt projekt til sidst!). I fodnoten stiller du dig med musen og klikker på ”Referencer” og ”Indsæt citat”. Citatet, som indsættes i fodnoten, kan du ændre til en statisk tekst, således at du kan skrive henvisningen med fuldt forfatternavn, titel og årstal. På denne måde kan du i slutningen af dokumentet indsætte en kildehenvisning ved at klikke på ”Referencer” -> ”Bibliografi” -> ”Bibliografi”. Dette er en meget overskuelig måde at ordne formalia, så du har helt styr på denne del - det kan nemlig trække en hel karakter ned, hvis du ikke har styr på det!
Se uddrag af videoen om den mundtlige fremlæggelse nedenfor og find den fulde version på Restudy.dk
Til sidst er der bare tilbage at sige mange gange held og lykke med opgaven!
Anna, Mentor
Anna har været mentor siden starten af skoleåret og underviser elever i folkeskolen i matematik og engelsk. Hun holder meget af jobbet, fordi hun hver gang føler, at hun gør en forskel. Hun har fokus på at styrke elevens egen forståelse samt at styrke elevens tro på sig selv.
