Pige tegner
Pernille Petersen
Kommunikationsmedarbejder
Indholdsfortegnelse For forældre 20. august 2019 Læsetid: 4 min.

Sådan skaber du en god og rolig hverdag for dit barn

Hektiske morgener, lange skoledage, præstationspres og faglige tests i skolen. Stress og travlhed er efterhånden hverdagskost for mange familier, og både store og små bliver ramt. De senere år er der sket en stigning i antallet af børn og unge med symptomer på stress.

Er du som forælder bekymret for, om dit barn har en stresset hverdag (læs evt. vores blogindlæg: "Sådan hjælper du dit barn ud af stress"), får du her 3 råd til, hvordan du kan hjælpe dit barn til en god og rolig hverdag.

Hvad er stress egentlig?

Ifølge Forebyg Stress er stress faktisk en vigtig biologisk mekanisme, som vi alle er født med. Den er nemlig beregnet til at kunne hjælpe os i kritiske situationer. Der findes overordnet to former for stress; den kortvarige stress og den langvarige stress.

Den kortvarige stress er biologisk set en gavnlig mekanisme, der gør os i stand til at reagere i situationer, hvor vi er udsat for fare eller skal yde en ekstra indsats.

Den længerevarende stress kan derimod have alvorlige konsekvenser for helbredet. Den opstår, når vi oplever et misforhold mellem de krav, der stilles til os, og vores ressourcer til at efterleve kravene.

Flere børn oplever stress, og det har konsekvenser for indlæringsevnen

En computer kører langsommere, hvis man har alt for mange programmer åbne på én gang. Ligeledes fungerer dit barn som en maskine, der bliver overbelastet, hvis man fylder for meget på.

Ifølge Stressforeningen er op mod hvert femte barn i en børnehave eller skoleklasse belastet af stress. Ligesom hos voksne påvirker stress barnets koncentrations- og hukommelsesevne. Derfor har stress en stor indflydelse på dit barns indlæringsevne og generelle velbefindende.

Heldigvis kan du som forælder gøre flere ting for at hjælpe dit barn til at få en roligere hverdag. Her kommer 3 råd.

3 råd til at hjælpe dit barn til en roligere hverdag

I denne tid er mindfulness blevet et ”buzzword”, og der findes flere apps med mindfulness for børn, men i bund og grund handler det om at lære dit barn at få rolige stunder ind i en travl hverdag.

1) Indfør små pauser i løbet af dagen

Det gælder om at skabe ro omkring dit barn og give plads til fordybelse. Derfor er det en god idé at indføre små pauser i løbet af dagen, hvor tempoet sættes helt ned. Det kan for eksempel være at sætte sig ved bordet og tegne eller sætte sig i sofaen og læse i en god bog. I læseprocessen forstærkes dit barns indlevelsesevne nemlig, og dermed kommer dit barn ned i et roligere tempo.

2) Dybe vejrtrækninger, når tempoet er højt

En anden metode til at få rolige stunder ind i dit barns hverdag er at lave vejrtrækningsøvelser. Når dit barn trækker vejret dybt og fokuserer på at trække vejret helt ned i maven, glemmer han/hun nemlig hverdagens stress og jag, og dermed tvinges kroppen til at slappe af.

I kan også lave en øvelse, der kaldes ”kropsscanning”. Dit barn skal ligge på gulvet eller sidde på en stol med lukkede øjne. Du skal nu hjælpe dit barn til at slappe af og afspænde i hele kroppen ved at guide dit barn igennem øvelsen og gennemgå alle kroppens dele en efter en. Tal i et roligt tempo og start med at få dit barn til at mærke sine fødder. Forsæt derefter til skinnebenet, læggen, knæet, låret og videre gennem hele kroppen, til du når hovedet. Hvis det er en hjælp, kan dit barn forestille sig, at han/hun trækker vejret igennem hver af kroppens dele.

3) En gåtur inden aftensmaden

Motion og fysisk aktivitet har en god effekt, hvis man oplever en stresset hverdag. Selvom det måske kan være svært at overskue at få presset motion ind i en travl hverdag, så er det en vigtig del for at få ro og velvære ind i sin hverdag. Fysisk aktivitet giver nemlig energi og overskud. Den fysiske aktivitet kan eksempelvis bestå af 20 minutters gåtur inden aftensmaden, hvor I kommer ud og får noget frisk luft og kan samle appetit til måltidet. Gåturen kan virke afstressende, og den kan hjælpe med at klare tankerne og give fornyet energi.

Dit barns maskine skal holde hele livet. Derfor er det vigtigt at gøre en indsats for, at stressniveauet holdes nede, så ragnarok udskiftes med rolige stunder.

Dette indlæg er skrevet med inspiration fra Forebyg Stress og Stressforeningen.

For forældre

Se alle

Sådan får I det meste ud af regnvejrsdagen
Her kommer en række lærerige aktiviteter, som hele familien kan tage d..
Sådan motiverer du dit barn til læring
Synes motivationen at være forduftet? Her får du 12 gode råd til, hvor..
Sådan styrker du dit barns faglighed med bevægelse
Har dit barn svært ved at sidde stille længe nok til at kunne lave en ..
3 råd til, hvordan du hjælper dit barn ud af mistrivsel
Dit barn tilbringer en stor del af sit liv i skolen. Derfor er det vig..
5 gode råd til at hjælpe dit barn med at udvikle øget selvtillid og selvværd
Der er en masse forventninger til én, og man har selv en masse forvent..
3 lærerige aktiviteter til børn med koncentrationsbesvær
Vil du gerne have inspiration til lærerige aktiviteter for dit barn me..
10 lektieråd til dit barn med koncentrationsbesvær
Har dit barn meget svært ved at koncentrere sig under lektielæsningen?..
Sådan roser du dit barn rigtigt?
Dine rosende ord kan påvirke dit barns opfattelse af sine egne evner a..
Aktiver dit barn i påsken med leg og læring
Ååsken kan betyde både være lærerig og hyggelig på samme tid! &#x1f423..
Sådan hjælper du dit barn ud af stress
Ifølge Den Nationale Sundhedsprofil føler flere og flere unge sig stre..
Boost dit barns motivation og skoleglæde med disse 3 råd
Man kan som forælder gøre brug af følgende råd for at give sit barn ru..
Sådan støtter du bedst dit barn under læseferien
Som forældre kan det være svært at vide, hvordan man bedst støtter sit..
lukke ikon

Har du spørgsmål?

Har du et spørgsmål, som du ikke kan finde svar på her, så skriv endelig til os på info@mentordanmark.dk
Vi vender tilbage hurtigst muligt.